Subjektive betydning

Når noget betegnes som subjektive, henviser det til udsagn, vurderinger eller oplevelser, der er knyttet til et bestemt subjekt (en person eller en gruppe) og derfor kan variere fra individ til individ. Ordet bruges ofte om:

• Vurderinger og smag: “subjektive præferencer”, “subjektive meninger”.
• Oplevelser og følelser: “subjektive oplevelser af smerte”, “subjektive indtryk af en film”.
• Fortolkninger: “subjektive tolkninger af data eller hændelser”.

I dagligsprog har subjektive til tider en nuance af at være mindre pålideligt end objektivt, men i mange faglige sammenhænge er subjektive data og perspektiver både gyldige og nødvendige (fx i kvalitativ forskning eller kliniske samtaler).

Subjektiv er adjektivets grundform. Subjektive er den form, der bruges i bestemt ental samt i flertal (både bestemt og ubestemt). Her er de centrale former:

Adjektivet kan også bruges substantiveret: “De subjektive” kan betyde de subjektive elementer/forhold.

Ordet stammer fra latin subjectivus “som vedrører subjektet”, via især tysk subjektiv og fransk subjectif/subjective. Roden er latin subiectum “det der er lagt under/forelagt” (emne/”subject”), som i filosofisk tradition blev modsætningen til objectum “det der er lagt frem (for bevidstheden)”.

• Skoletid og tidlig filosofi: I middelalderlig scholastik havde “subjektiv/objektiv” ikke helt samme betydninger som i dag, men henviste til forholdet mellem erkendende subjekt og genstand.
• Den moderne betydning: Fra 1600-1700-tallet (bl.a. hos Descartes og senere Kant) cementeres skellet mellem det subjektive (det, der afhænger af bevidstheden) og det objektive (det, der er uafhængigt af den enkelte).
• Nutidig brug: I 1900- og 2000-tallet breder ordet sig i almensprog, videnskabsteori, psykologi og samfundsvidenskab som en neutral beskrivelse af oplevelsesnære eller fortolkende forhold.

• Lønbedømmelsen indeholdt både subjektive og objektive kriterier.
• Patienten beskrev subjektive symptomer, men der var ingen objektive fund.
• Filmanmeldelsen var tydeligt subjektive indtryk - og det er netop pointen med en anmeldelse.
• Vores oplevelse af tid er dybt subjektive og kan variere efter situationen.
• Juryen blev instrueret i at holde personlige, subjektive vurderinger ude af afgørelsen.
• Farveopfattelse rummer subjektive elementer, selvom der også findes målbare aspekter.
• Rapporten adskiller klart subjektive udsagn fra dokumenterede fakta.
• De subjektive oplevelser blev indsamlet gennem interviews.
• Der er stor forskel på vores subjektive smag i musik.
• Den subjektive dimension af smerte skal tages alvorligt i behandlingen.

• subjektive oplevelser/indtryk/fortolkninger
• subjektive vurderinger/kriterier/bedømmelser
• subjektive præferencer/smag
• subjektive symptomer (medicin) vs. objektive fund
• subjektive data (kvalitative studier)

• personlig, individuel, vurderende, erfaringsbaseret
• partisk, ensidig (mere negativt ladet i visse sammenhænge)
• beslægtede substantiver: subjektivitet, perspektiv, oplevelse, smag

• objektiv, upartisk, neutral, saglig, faktabaseret

Kontrasten markerer ikke nødvendigvis “rigtig vs. forkert”, men beskriver to forskellige typer af udsagn: dem der er afhængige af et subjekt, og dem der tilstræber uafhængighed af personlige forhold.

I filosofi beskriver subjektive det, der vedrører bevidstheden, erfaringen eller “det første-persons-perspektiv”. Diskussioner om bevidsthed, kvalia og værdier involverer ofte subjektive dimensioner, som ikke lader sig reducere til rent objektive beskrivelser.

I psykologi og psykiatri taler man om subjektive oplevelser (følelser, smerte, humør, trivsel), som indfanges gennem selvrapportering, interviews og skalaer. Disse står ofte ved siden af mere objektive målinger (fx puls, aktivitet, testscorer).

Udtrykket subjektive symptomer bruges om det, patienten selv oplever (smerte, svimmelhed), mens objektive fund er det, klinikeren kan måle eller observere (feber, udslæt, laboratorieværdier).

I retslige og administrative sammenhænge bestræbes objektive kriterier, men subjektive forhold (hensigt, oplevet trussel, rimelighedsvurdering) kan spille en rolle, fx i vurdering af skyld eller proportionalitet.

Kvalitative metoder arbejder eksplicit med subjektive erfaringer og betydningsskabelse. I mange felter tilstræber man inter-subjektiv pålidelighed: at flere uafhængige observatører kan nå nogenlunde samme tolkning.

• Formen “subjektive” bruges i bestemt ental og i flertal; det er ikke en selvstændig grundform.
• Værdi-ladning: At noget er subjektivt, betyder ikke automatisk, at det er mindre værdifuldt eller “forkert”; det beskriver typen af udsagn.
• Adverbial brug: Brug “subjektivt” som biord: “Hun vurderede sagen subjektivt”.

• Subjektivitet: det forhold, at noget er bundet til et subjekt.
• Objektivitet: tilstræbt uafhængighed af personlige perspektiver.
• Inter-subjektiv: delt eller reproducerbar mellem flere subjekter.
• Bias: systematisk skævhed i vurderinger eller data.

• Engelsk: subjective
• Tysk: subjektiv
• Fransk: subjectif (m.), subjective (f.)
• Spansk: subjetivo/subjetiva