Subjektivt betydning

Ordet subjektivt beskriver noget, der er farvet af en persons individuelle oplevelse, følelser, holdninger eller perspektiv. Når noget betegnes som subjektivt, betyder det, at det ikke er universelt gyldigt eller målbart på tværs af personer, men derimod afhænger af den enkeltes indre vurdering.

Betydning og grundforståelse

At noget er subjektivt vil sige, at det har rod i subjektet – altså det tænkende, følende menneske – frem for i en ydre, målbar virkelighed. Modstykket er objektivt, der henviser til det, som kan efterprøves uafhængigt af personen.

• Subjektiv vurdering: En bedømmelse baseret på personlige præferencer (f.eks. “Jeg synes blå er den pæneste farve”).
• Subjektiv oplevelse: Hvordan en begivenhed føles for den enkelte (f.eks. smerte eller glæde).
• Subjektiv sandhed: En påstand, der kun gælder for én eller flere personer, men ikke nødvendigvis for alle.

Etymologi

Ordet stammer fra latin subjectivus “tilhørende subjektet”, der igen udspringer af subjectus (“underkastet, afhængig”) dannet af verbet subicĕre (“at anbringe under, underlægge”). Via middelalderlatin og fransk nåede det danske sprog i 1700-tallet.

Historisk udvikling

I middelalderens og renæssancens filosofi var “subjekt” og “objekt” primært logiske og metafysiske termer. Med René Descartes’ berømte “Cogito, ergo sum” (1637) rykkede subjektet – det tænkende jeg – i centrum, og dermed fik “subjektiv” voksende betydning som det, der udspringer af jegets indre verden. I romantikken (ca. 1800-1850) blev subjektivitet et ideal i kunst og litteratur, mens det i det 20. århundrede også blev et nøglebegreb i psykologien (f.eks. hos Freud og i humanistisk psykologi).

Brug i sprog og hverdag

Subjektivitet dukker op i næsten alle kommunikationssammenhænge:

• Kunstkritik: “Min subjektive vurdering er, at maleriet mangler dybde.”
• Smag og behag: “Det er en subjektiv sag, om lakrids er lækkert.”
• Jura: “Dommeren skal balancere mellem subjektive vidneudsagn og objektive fakta.”
• Forskning: “For at reducere subjektiv bias anvendes dobbeltblindede forsøg.”
• Sundhed: “Patientens subjektive smerteoplevelse vurderes på en skala fra 0 til 10.”

Eksempler på brug i sætninger

• “Artiklens konklusioner virker subjektive, fordi de bygger på forfatterens personlige erfaringer.”
• “Skønhed er notorisk subjektiv – hvad én finder smukt, finder en anden måske ligegyldigt.”
• “Hans bedømmelse af vin er alt for subjektiv til at kunne bruges som standard.”
• “Selv statistiske data kan tolkes subjektivt, hvis forskeren allerede har en bias.”
• “Hun erkendte, at hendes kritik var subjektiv og baseret på personlige værdier, ikke fakta.”

Synonymer og beslægtede termer

• Personlig
• Individuel
• Følelsesbåren
• Partisk
• Biased (loanword)

Antonymer og kontrasterende begreber

• Objektiv
• Upartisk
• Neutral
• Faktuel
• Verificerbar

Subjektivt i forskellige fagområder

Felt	Hvordan “subjektivt” optræder
Filosofi	Undersøger forholdet mellem subjekt og objekt, bl.a. hos Kant, Husserl og Sartre.
Psykologi	Fokus på individuelle oplevelser, følelser og perceptioner.
Kunst	Subjektivt udtryk er centralt i ekspressionisme og abstrakt kunst.
Videnskabsteori	Diskuterer forskerens subjektive bias og krav om objektiv metode.
Jura	Skelner mellem subjektivt forsæt (tilsigt) og objektive omstændigheder.

Fejl og misforståelser

En udbredt misforståelse er, at subjektivt automatisk betyder “forkert” eller “mindre værd”. I virkeligheden beskriver det blot perspektivets natur. I vurderinger af kunst, etik og oplevet velvære er subjektiviteten ikke bare uundgåelig, men også nødvendig.

Sammenfatning

Subjektivt betegner det, der udspringer af en persons indre oplevelse, og står i kontrast til det objektive, som kan efterprøves uafhængigt af enkeltpersoner. Begrebet har rødder i latinsk filosofi, fik nyt fokus hos Descartes og har siden spillet en central rolle i både humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab. At forstå forskellen mellem subjektiv og objektiv viden hjælper os til at anerkende både værdien og begrænsningerne af personlige perspektiver.