Sublim betydning

• Almennsprog (rosende): “sublim” betyder fremragende, ypperlig, på højeste niveau. Eksempel: en sublim præstation, sublim timing, sublim kvalitet.
• Æstetik/filosofi: “det sublime” betegner det ophøjede og ærefrygtindgydende, som overskrider det skønnes harmoniske rammer (fx naturens vælde, uendelighed, storme, bjerglandskaber).
• Rhetorisk/kunstnerisk virkning: noget, der virker overvældende og løfter sindet - en ophøjet stil, tanke eller form.
• Ironisk/hyperbolsk brug: bruges også med et glimt i øjet om noget, der er “for godt til at være sandt” eller om raffineret sarkasme: sublim ironi.

“Sublim” går via fransk sublime og latin sublīmis ‘højt hævet, ophøjet, loftsstræbende’. Den præcise latinske dannelse er omdiskuteret, men forbindes ofte med sub- (‘op til/under’) og en rod for ‘højde/grænse’ (fx līmen ‘overligger, tærskel’ eller līmes ‘grænse’). Betydningskernen har fra starten været “ophøjet/hævet”. Ordet er beslægtet med engelske sublime, tyske erhaben (semantisk), franske sublime og de øvrige nordiske sublim.

• Ordklasse: adjektiv.
• Bøjning: fælleskøn sublim, intetkøn sublimt, flertal/ubestemt sublime; komparativ mere sublim, superlativ mest sublime.
• Adverbialt: “Han spillede sublimt”.
• Udtale: ofte “su-lím” (b stumt). Variationen “su-blím” forekommer.

• Sport og præstation: sublim præstation, sublim aflevering, sublim afslutning, sublim form, sublim rutine.
• Kunst og kultur: sublime penselstrøg, sublim komposition, sublim poesi/fortælling, sublim skuespilpræstation.
• Natur og rejser: sublime landskaber, sublim udsigt, sublime bjerge, sublim stilhed.
• Mad og drikke: sublim smag, sublim balance, sublim bouquet, sublim tekstur.
• Kommunikation og tænkning: sublim pointe, sublim ironi, sublim formulering, sublim indsigt.
• Faste vendinger: “fra det sublime til det latterlige” (om brat skift fra noget ophøjet til noget komisk).

• Holdet leverede en sublim præstation i anden halvleg.
• Korets afslutning var simpelthen sublim.
• Forfatteren rammer en sublim balance mellem humor og alvor.
• Vi vågnede til en sublim solopgang over fjeldene.
• Hendes timing er sublim - hver replik sidder præcist.
• Menuen var sublim fra start til slut, særligt desserten.
• Filmen søger det sublime i de store naturbilleder.
• Kommentaren var så tør, at den var sublim i al sin enkelhed.
• Detaljernes enkelhed gav rummet en næsten sublim ro.
• Projektets udførelse var langt fra sublim i starten, men udviklede sig.

Afledninger og beslægtede former: sublimere (verb, især i kemi), sublimering (substantiv, kemi), sublimitet (sjældent, ‘kvaliteten af at være sublim’), sublimt (adverbialt).

• Generel kvalitet: middelmådig, ordinær, banal, tarvelig, ringe, elendig.
• Æstetisk kontrast: prosaisk, jordnær, nøgtern.
• Faste kontrastvendinger: “fra det sublime til det latterlige”.

I antikken behandles det ophøjede som retorisk virkning i skriftet Peri Hypsous (“Om det sublime”), traditionelt tilskrevet (Pseudo-)Longinos. Her er det sublime noget, der løfter sindet gennem intensitet, storhed og stilens kraft.

I oplysningstiden fik begrebet ny betydning: Edmund Burke (1757) skelnede mellem det skønne (behag) og det sublime (ærefrygt, ofte knyttet til fare, mørke, uendelighed). Immanuel Kant (1790) analyserede “det matematiske” og “det dynamiske” sublime: henholdsvis størrelsens/uendelighedens overvældende karakter og naturkræfternes mægtighed, som fornuften på sin vis “overgår” i erkendelsen. Disse ideer præger stadig kunst- og naturbeskrivelser, hvor “sublim” signalerer mere end “smuk” - noget grænsende til det ubegribelige.

• Kemi: sublimering er faseovergangen direkte fra fast stof til gas (og omvendt deposition). Verbet er sublimere. Adjektivet sublim bruges sjældent teknisk i kemi, men ordene er etymologisk beslægtede.
• Historisk kemi: sublimat (fx “ætsende sublimat”, kviksølvdiklorid) forekommer i ældre tekster.

• Register: “sublim” virker formelt/højstemt; i markedsføring og kulturjournalistik er det almindeligt, ofte som stærk superlativ.
• Nuancering: kan forstærkes med helt, ganske, nærmest, næsten (fx “helt sublimt spil”).
• Komparation: undgå den tvetydige form “sublimere” som adjektiv-komparativ; brug “mere/mest sublim”.
• Ironi: kan bruges spidst om udsøgt skarp sarkasme: “sublim ironi”.

• Dansk: det sublime, ophøjet, storslået, ærefrygtindgydende.
• Engelsk: sublime.
• Fransk: sublime.
• Tysk: erhaben (semantisk nært), sublim (fagligt låneord).
• Nordisk: svensk/norsk: sublim.