Sublime betydning

1) Som dansk adjektiv (bøjet form af “sublim”)

I dagligsproget betyder sublim “yderst fortrinlig, uovertruffen, ophøjet”. Formen sublime bruges i flertal og i bestemte/nogle former (fx “sublime præstationer”).

2) Som substantiv i æstetik: “det sublime”

“Det sublime” betegner en særlig æstetisk kvalitet eller oplevelse, hvor noget er så mægtigt, voldsomt, uendeligt eller ophøjet, at det overvælder vores forestillingsevne og vækker ærefrygt eller gysen (klassisk behandlet hos Burke og Kant). Det kontrasteres ofte med “det skønne”, der forbindes med harmoni og behag.

3) Som engelsk ord

På engelsk betyder sublime (adj.) nogenlunde det samme som dansk sublim (“lofty, magnificent, exalted”), og som verb (to sublime) i kemi “at sublimere”.

Sublim/sublime stammer fra latin sublimis (“høj, ophøjet, hævet”), ofte forklaret som sub (“op til/under”) + limen (“dørstolpe/overligger”) i betydningen “løftet op til overliggerens højde”. Den præcise etymologi er diskuteret i faglitteraturen, men betydningskernen “ophøjet/lofty” er stabil gennem historien. Via fransk (sublime) og tysk (erhaben) er ordet og idéen om “det sublime” ført ind i æstetikken i Europa.

• Dansk adjektiv: sublim [su-ˈbliːm]; bøjet form sublime [su-ˈbliː-mə] i flydende tale.
• Engelsk adjektiv/substantiv: sublime [sə-ˈblaɪm].

Adverbial brug: “Han sang sublimt i aften.”

• Kvalitativt fortrin: noget er usædvanligt godt eller elegant (kunst, mad, sport, teknik).
• Æstetisk/filosofisk: det overvældende, grænsende til det skrækindjagende, som rører os ud over det skønne.
• Retorisk: ophøjet stil, storladne formuleringer, der hæver emnet og påvirker følelsen.
• Overført/ironisk: kan bruges med let ironi om noget, der er alt andet end ophøjet.

• Antikken: Longinus’ “Om det ophøjede” (gr. Perì Hýpsous) analyserer den ophøjede stil i retorik og litteratur.
• Oplysningstiden: Edmund Burke (1757) skelner mellem det skønne (behag) og det sublime (ærefrygt, frygt, storhed, mørke, uendelighed).
• Kant: skelner mellem det matematiske sublime (det uendeligt store) og det dynamiske sublime (naturkræfters mægtighed). Det sublime overskrider sanseforstanden men ophøjer fornuften.
• Romantikken: storslåede landskaber, storme, bjergmassiver og oceaner bliver klassiske motiver for “det sublime”.
• Moderne kultur: Begrebet bruges bredt om oplevelser, der føles grænseoverskridende, intense eller teknisk uovertrufne (fra koncertoplevelser til softwaredesign).

• sublim indsats i finalen.”
• “Et sublimt stykke håndværk - hver detalje er gennemtænkt.”
• “De sublime farveovergange i solnedgangen tog pusten fra os.”
• “Hun skriver med sublim præcision og elegance.”
• “Kokkens dessert var simpelthen sublim.”
• “Han har en sublim timing i sin humor.”
• “Det var en sublim præstation af orkestret.”
• “Filmen balancerer mellem det skønne og det sublime.”
• “Klatreturen bød på sublime udsigter og en følelse af ærefrygt.”
• “Teknologien giver en næsten sublim brugeroplevelse.”
• Ironisk: “Sikke en sublim idé at glemme nøglerne igen.”

• Generelt: ophøjet, storslået, uovertruffen, fortrinlig, eminent, pragtfuld, glimrende, mesterlig.
• Æstetik: ophøjet, ærefrygtindgydende, majestætisk, grænseløs.

• middelmådig, jævn, banal, ordinær, ringe, tarvelig.
• I æstetikken også i opposition til: det trivielle, det smålige (dog ikke en direkte modsætning til “det skønne”).

• sublim præstation/indsats/teknik
• sublim smag/kvalitet/finish
• sublim ro/enkelthed/elegance
• sublim udsigt/natur/arkitektur
• sublim fortælling/prosa/poesi
• sublim timing/humor/formidling

• Det skønne: harmoni, behag, proportion.
• Det sublime: storhed, uendelighed, magt, ærefrygt.
• Transcendens: det, der overskrider almindelig erfaring.
• Ærefrygt og gysen: typiske følelser i mødet med det sublime.

• Kemi (engelsk): to sublime = at sublimere (faseovergang fra fast til gas). Dansk bruger sublimere/sublimation, ikke sublime.
• Egennavne: “Sublime Text” (software), “Sublime” (amerikansk band). Disse er navne og adskilt fra adjektivet.

• Brug sublim i ental (en sublim tanke), sublimt i intetkøn/adverbialt (et sublimt værk; synge sublimt), og sublime i flertal/bestemt form (de/nogle sublime øjeblikke).
• Reservér ordet til det virkelig ekstraordinære - hyppig brug kan udvande effekten.
• Ved æstetiske diskussioner kan “det sublime” præciseres som matematisk eller dynamisk (Kant).

Sublime er på dansk den bøjede form af sublim og betegner noget uovertruffent eller ophøjet; som substantiv i æstetik peger “det sublime” på den ærefrygtindgydende oplevelse af storhed og grænseoverskridelse. Ordet har rødder i latin og spiller en central rolle i både sprogbrug, kunstteori og kulturhistorie.