Substantiv betydning
Substantiv er den grammatiske betegnelse for en ordklasse, der omfatter ord, som betegner væsener, ting, steder, begreber eller abstraktioner – kort sagt “noget”, man kan navngive og (ofte) sætte en artikel, en mængdeangivelse eller et tillægsord foran, fx en stol, to biler, stor kærlighed, København.
Hvad er et substantiv?
Et substantiv (også kaldet navneord i traditionel dansk grammatik) er et ord, der typisk kan bøjes i tal (ental/flertal) og bestemthed (bestemt/ubestemt) samt i visse tilfælde kasus (fx genitiv: drengs). Substantiver fungerer syntaktisk som kerne i en nominalfrase, der igen kan fungere som subjekt, objekt, prædikativ eller adverbial i en sætning.
Etymologi
Ordet substantiv kommer af latin substantivum (nomen) – “det ord, der står i stedet for (en) substans”.
- Sub- = under/grundlag
- Stare = at stå
- → “det, der står under/for noget” – altså selve “tingens navn”.
Bøjning af substantiver i moderne dansk
| Ubestemt | Bestemt | |
|---|---|---|
| Ental | en bil | bilen |
| Flertal | biler | bilerne |
| Genitiv | bils / bilens / bilers / bilernes |
Dansk har to køn (fælleskøn og intetkøn). Kønnet påvirker artikelformen: en stol (fælleskøn) men et hus (intetkøn).
Typer af substantiver
- Fællesnavne (appellativer): generelle betegnelser – mand, by, håb.
- Egennavne (proprier): specifikke navne – Hans, Århus, Google.
- Tællelige substantiver: kan stå i flertal – bøger.
- Utællelige (stof-/massesubstantiver): bruges sjældent i flertal – vand, musik.
- Kollektiver: betegner en samlet gruppe – publikum, familie.
Morfologiske kendetegn
Substantiver kan kendes på, at de typisk:
- kan have en bestemt/ubestemt artikel (en/et) foran
- kan bøjes i pluralis (-er, -e, -, -s)
- kan tage genitiv -s
- kan stå som styrende ord for adjektiver: den røde bil
Syntaktiske funktioner
- Subjekt: Hunden sover.
- Direkte objekt: Jeg læser bogen.
- Indirekte objekt: Jeg giver vennen en gave.
- Prædikativ: Han er lærer.
- Adverbial: Vi rejser til Spanien.
Eksempler på brug
Nedenfor ses en række substantiver opdelt i kategorier:
- Konkrete, tællelige: stol, lampe, kat, æble, billet
- Konkrete, utællelige: sand, luft, smør
- Abstrakte: frihed, kærlighed, angst, viden
- Egennavne: Danmark, Maria, Himalaya
Eksempelsætninger:
- En gammel bog lå på bordet.
- Venskab kan vare hele livet.
- København er Danmarks hovedstad.
- Der var regn hele dagen.
Synonymer og beslægtede termer
- Navneord – traditionel dansk betegnelse.
- Nomen – latinsk/lingvistisk fællesbetegnelse.
Antonymer / kontrastive ordklasser
Et egentligt antonym findes ikke, men substantiver kontrasteres ofte til:
- Verber (udsagnsord) – betegner handlinger/tilstande.
- Adjektiver (tillægsord) – betegner egenskaber.
- Adverbier – beskriver omstændigheder.
Historisk udvikling i dansk
I olddansk (ca. 800–1100) fandtes tre køn (maskulinum, femininum, neutrum) samt fire kasus. I løbet af middelalderen blev maskulinum og femininum slået sammen til det nuværende fælleskøn, og kasus nedtonedes til primært kun genitiv.
Pluralklasse-systemet blev også forenklet; mange gamle uregelmæssige pluralisformer (børn, kvæg, tænder) er rester fra tidligere systemer.
Substantiver på tværs af sprog
Alle indoeuropæiske sprog har en substantivlignende ordklasse, men:
- I f.eks. tysk og islandsk bevares kasus og kønsdistinktioner tydeligere.
- I engelsk er kasus kun tydelig i genitiv (’s).
- Nogle isolerende sprog (fx kinesisk) markerer ikke tal eller bestemthed morfologisk, men via partikler.
Praktiske råd til korrekt brug
- Kontrollér køn, når du bruger artikel eller adjektiv (et stort hus, ikke
en). - Sæt genitiv -s uden apostrof på dansk: pigens bog.
- Utællelige substantiver står uden pluralis -er: meget information, ikke
informationer(i visse tilfælde dog acceptabelt i moderne brug).
Kilder og videre læsning
- Dansk Sprognævn: Retskrivningsordbogen
- Lehmann m.fl.: “Nyt Dansk Tonefald og Grammatik”
- Christensen, L. (red.): “Dansk Grammatik – morsomt og nyttigt”