Sufficient betydning

Ordet sufficient betyder grundlæggende “tilstrækkelig”, altså at noget er fuldt ud nok til et bestemt formål; hverken mere eller mindre kræves for at opfylde det givne behov eller krav.

Betydning og anvendelsesområder

I dagligdags engelsk bruges sufficient i situationer, hvor man vil udtrykke, at mængden, kvaliteten eller graden af noget er passende til at dække et behov. På dansk svarer det til “tilstrækkelig” eller “nok”. Ordet kan beskrive både konkrete mængder (sufficient water) og abstrakte forhold (sufficient evidence). Det forekommer i formelle tekster, videnskabelige artikler, jura, økonomi, matematik og hverdagskommunikation.

Etymologi

Sufficient kommer via mellemfransk suffisant fra latin sufficiens (præsens participium af sufficere – “at gøre nok, at være nok”). Sufficere er sammensat af præfikset sub- (“op til, under”) og verbet facere (“at gøre”). Den latinske grundbetydning var altså “at gøre op til grænsen” – deraf “at række til”.

Eksempler på brug

• Daglig tale: “Is there sufficient coffee for everyone?”
• Jura: “The prosecution failed to provide sufficient evidence.”
• Videnskab: “A sufficient sample size is required for statistical validity.”
• Økonomi: “The company has sufficient liquidity to meet its obligations.”
• IT: “Ensure there is sufficient disk space before installing the update.”
• Officiel kommunikation: “Applicants must demonstrate sufficient knowledge of the language.”
• Matematik/Logik: “A is a sufficient condition for B.”

Synonymer og nært beslægtede ord

Antonymer

• insufficient – utilstrækkelig
• deficient – mangelfuld
• inadequate – utilstrækkelig (ofte om kvalitet)
• scarce – knap

Sufficient i logik og matematik

I formel logik betyder en “sufficient condition” (tilstrækkelig betingelse) en betingelse, som – hvis den er opfyldt – garanterer et udfald. Hvis A er en tilstrækkelig betingelse for B, betyder det: Hvis A, så B. Det modsatte begreb er necessary condition (nødvendig betingelse), hvor B ikke kan indtræffe uden A, men A er ikke nødvendigvis nok i sig selv.

Eksempel:
“Det at være firkant er en tilstrækkelig betingelse for at være polygon, men det er ikke nødvendigt; en trekant er også en polygon.”

Historisk udvikling og korpusforskning

I middelalderlatin brugtes sufficiens særligt om moralsk og åndelig “evnen til at gøre det rette”. I 1300-1400-tallets fransk bredte ordet sig i skrift, og efter den store vokalomlejring i engelsk (Great Vowel Shift) cementeredes stavemåden sufficient. Google Ngram-data viser en støt stigende kurve fra 1700-tallet, især i juridiske og videnskabelige tekster, hvor præcision om tærskler og beviser er central.

Relaterede termer

• sufficiency – substantivformen, “tilstrækkelighed”.
• self-sufficient – selvforsynende eller uafhængig.
• necessity & sufficiency – begrebpar i logik og filosofi.
• Sufficiency economy – begreb i thailandsk økonomisk politik, der fremmer moderation og bæredygtighed.

Sammenfatning

Sufficient er et centralt ord i engelsk med betydningen “tilstrækkelig” – at noget er nok til sit formål. Det stammer fra latin sufficere og bruges bredt fra daglig tale til avanceret matematik. Synonymer som adequate og ample giver nuancer, mens antonymer som insufficient beskriver mangel. Kendskab til ordet, dets etymologi og relaterede begreber styrker både sproglig præcision og forståelse af logiske sammenhænge.