Suffiks betydning

Et suffiks er et efterstillet sprogligt element (et afiks), der føjes til enden af en ordrod eller ordstamme

Suffikser bruges enten til at danne nye ord (afledning) eller til at markere grammatiske oplysninger som tal, køn, tid og bestemthed (bøjning).

Betydning og grundlæggende definition

Suffiks betegner et morfem, der står bagerst i et ord. Det kan have to overordnede funktioner:

  • Afledningssuffiks (derivationssuffiks): danner nye ord og kan ændre ordklasse og/eller betydning. Eksempel: ven → venlig (subst. → adj.), venlig → venlighed (adj. → subst.).

  • Bøjningssuffiks (fleksiv/endelse): markerer grammatiske kategorier uden at skabe et nyt leksikalsk ord. Eksempel: hus → huse (flertal), venlighed → venligheden (bestemt form), bog → bogens (genitiv).

I dansk fagsprog skelner man ofte mellem suffiks (især om afledning) og endelse/fleksiv (om bøjning), men i bred betydning kan begge typer omtales som suffikser, fordi de står efter roden.

Etymologi

Ordet suffiks kommer via latin suffixum, participium af suffigere ‘fastgøre under/til’. Forstavelsen sub-/suf- ‘under’ og verbet figere ‘fæstne’ peger på idéen om noget, der “fæstnes bagved/for enden”.

Relaterede termer og begreber

  • Afiks: fællesbetegnelse for morfemer, der føjes til en rod (præfiks, suffiks, infiks, cirkumfiks).

  • Præfiks: afiks foran roden, fx u-venlig.

  • Infiks: afiks indsat i roden (sjældent i dansk, men findes i bl.a. austronesiske sprog).

  • Cirkumfiks: “omsluttende” afiks (to dele omkring roden), typisk i tysk: ge-…-t i ge-sag-t.

  • Rod/stamme: den betydningsbærende kerne, som afikser føjes til.

  • Afledning: orddannelse med afikser, ofte med ordklasse- eller betydningsændring.

  • Bøjning (fleksion): grammatisk formændring af samme ord (tal, tid, kasus, bestemthed osv.).

Brug i dansk: almindelige suffikser og eksempler

Nedenfor vises hyppige afledningssuffikser i dansk med typiske funktioner og eksempler:

Suffiks Funktion Eksempler
-lig / -elig danner adjektiver ven→venlig; rim→rimelig; mulig→umådelig (med præfiks u- særskilt)
-ig danner adjektiver held→heldig; fattig; ro→rolig
-agtig ligner/har præg af barnagtig; sølvagtig; spøgelsesagtig
-bar mulighed/egnethed målbar; spisbar; målbarhed (→ yderligere afledning med -hed)
-som tilbøjelighed/egenskab hjælp→hjælpsom; frygt→frygtsom
-hed danner substantiver af adjektiver ren→renhed; venlig→venlighed; mulig→mulighed
-skab tilstand/fællesskab ven→venskab; fælles→fællesskab; barndom? (jf. -dom nedenfor)
-dom tilstand/område barndom; kristendom; visdom
-ning handlingsnavn åbne→åbning; udforske→udforskning; bygge→bygning
-else handlings-/tilstandsnavn forbinde→forbindelse; opdrage→opdragelse; tilbede→tilbedelse
-er (agent) person der udfører handlingen male→maler; lære→lærer; spille→spiller; køre→kører
-eri aktivitet/forretning/pejorativ bager→bageri; tyv→tyveri; snob→snobberi
-isk / -sk tilhørsforhold/egenskab historisk; dansk; barnsk

Hyppige bøjningssuffikser (endelser/fleksiver) i dansk:

  • Substantiver: flertal -er (bil→biler), -e (hus→huse), nulflertal (får→får); bestemthed -en/-et (bog→bogen, hus→huset); bestemt flertal -ene (bøgerne); genitiv -s (bogens).

  • Verber: præsens -r (læse→læser, bo→bor), præteritum -ede/-te (arbejde→arbejdede, købe→købte), perfektum participium -et/-t (male→malet, køre→kørt).

  • Adjektiver: gradbøjning -ere/-est (smuk→smukkere→smukkest), neutrum -t (stor→stort).

Sammensatte eksempler og kæder af suffikser

  • ven + -lig → venlig + -hed → venlighed + -en → venligheden + -s → venlighedens.

  • mål + -bar → målbar + -hed → målbarhed + -er → målbarheder + -ne → målbarhederne.

  • u- (præfiks) + ven + -lig + -hed + -er + -ne + -s → uvenlighedernes.

Fonologi og allomorfi

  • Suffikser kan have allomorfer (variantformer) afhængigt af lydlige omgivelser, fx tyrkisk flertal -lar/-ler (vokalsammentræf) eller dansk praksis med -lig/-elig.

  • Nogle afledninger med -som indskyder et fuge-s, fx hjælp → hjælpsom.

  • Engelsk genitiv og pluralis kan veksle mellem -s/-es afhængigt af udtale, fx cat→cats, bus→buses.

Eksempler på suffikser i andre sprog

  • Engelsk: read→reader (agent), kind→kindness (abstrakt substantiv), hope→hopeful (adj.), walk→walked (preteritum), book→books (pluralis).

  • Tysk: lern→Lerner (agent), freundlich→Freundlichkeit (abstrakt subst.), sag→ge-sag-t (cirkumfiks).

  • Tyrkisk (agglutinerende): ev-ler-imiz-den ‘fra vores huse’ med rækkefølge: rod + pluralis + 1.pl. poss. + ablativ.

  • Finsk (agglutinerende): talo-ssa-ni ‘i mit hus’: rod + inessiv + 1.sg. poss.

Synonymer, beslægtede ord og antonymer

  • Synonymer/benævnelser: afledningssuffiks, efterstillet afiks; (i løsere brug) endelse.

  • Beslægtede termer: afiks, præfiks, infiks, cirkumfiks, morfem, rod/stamme, afledning, bøjning.

  • Antonymer (funktionelt/positionelt): præfiks (foran roden). Infiks/cirkumfiks er alternative afikstyper, ikke egentlige antonymer.

Historisk udvikling og sprogteori

Dansk (og andre germanske sprog) har gennem århundreder reduceret et rigt kasussystem til færre bøjningsendelser, men har bevaret centrale suffikser til pluralis, bestemthed og genitiv samt en produktiv afledningsmorfologi. Suffiksation er en af de mest udbredte mekanismer til orddannelse på tværs af sprog, mens graden af “lag-på-lag”-stabling varierer: agglutinerende sprog (fx tyrkisk, finsk) kan lægge mange suffikser efter hinanden, mens dansk typisk kombinerer færre.

Andre anvendelser (IT og notation)

  • Filendelse omtales i daglig IT-sprogbrug som en “suffix”, fx .txt, .pdf (på dansk ofte kaldt filendelse).

  • Algoritmer: begreber som “suffix array” og “suffix tree” betegner datastrukturer, der arbejder med endestykker (suffixer) af strenge.

  • Postfiks notation (Reverse Polish): matematisk/programmatorisk notation hvor operatorer kommer efter operanderne; her bruges “postfiks” som term i stedet for “suffiks”, men berører samme idé om efterstilling.

Typiske fejlopfattelser og gode råd

  • Suffiks vs. endelse: I bred forstand kan begge kaldes suffiks, men i grammatikundervisning bruges “endelse/fleksiv” som betegnelse for bøjning; “suffiks” reserveres ofte til afledning.

  • Ordklasse: Afledningssuffikser kan ændre ordklasse (fx adj.→subst. med -hed), mens bøjningssuffikser ikke gør.

  • Stavning: Nogle suffikser har nærstående varianter (-lig/-elig, -ig), og valg afhænger af rodens form og etableret praksis.

  • Semantik: Ikke alle teoretisk mulige kombinationer er idiomatiske; konsulter ordbøger/korpus for naturlighed og frekvens.

Kort sammenligning: “suffiks” og “endelse”

Term Placering Primær funktion Eksempler
Suffiks (snæver) Efter roden Afledning (nyt ord) -hed, -lig, -ning, -bar, -som
Endelse/fleksiv Efter roden Bøjning (ny form af samme ord) -er (pl.), -e (pl.), -en/-et (best.), -s (gen.), -r (præs.)
Suffiks (bred) Efter roden Afledning og/eller bøjning Omfatter begge ovenstående

Opsummering

Et suffiks er et efterstillet morfem, der enten danner nye ord eller bøjer eksisterende. I dansk er suffiksation en central mekanisme for orddannelse (-hed, -lig, -ning m.fl.) og grammatiske markeringer (-er, -e, -en/-et, -s m.fl.). Kendskab til suffikser gør det nemmere at forstå ords opbygning, skabe præcise afledninger og genkende grammatiske former på tværs af sprog.

Se også

  • Afiks

  • Præfiks

  • Bøjning (fleksion)

  • Afledning (derivation)

  • Morfologi (sproglære)

Indholdsfortegnelse