Sult Krydsord

Vi har fundet ét ord med 3 bogstaver til krydsordet med ledetråden 'Sult'.

1. Nød: Overordnet betegnelse for svær mangel og udsathed: sult og nød. Fanger både økonomisk, humanitær og eksistentiel knaphed. Bruges i faste udtryk, nødhjælpskommunikation og historiske beskrivelser af kriser.

Vi fandt præcis ét ord med 4 bogstaver, der passer til 'Sult'.

1. Sult: Grundbetydningen er fysisk mangel på mad og den stærke følelse af at behøve at spise. Bruges også billedligt om intens længsel: sult efter viden, retfærdighed eller kærlighed. Indgår i faste udtryk, krisebeskrivelser og kulturreferencer, fx titler og nyhedssprog.

Vi har fundet ét ord med 5 bogstaver til krydsordet med ledetråden 'Sult'.

1. Faste: Frivillig eller religiøs afholdenhed fra mad og drikke i et tidsrum. Anvendes også terapeutisk, fx intermitterende faste. Forbundet med sultimpulser, selvkontrol, ritualer og eftertænksomhed, men bør håndteres forsvarligt.

Vi har samlet 7 relevante ord med 6 bogstaver til ledetråden 'Sult'.

1. Afsavn: Mangel på noget ønskværdigt eller nødvendigt: mad, tryghed, varme, fællesskab. Placerer sult i et større billede af fravalg, tab og knaphed. Ofte anvendt i sociologi, psykologi og politiske diskussioner om velfærd.

2. Askese: Livsform præget af afkald, disciplin og mådehold, ofte med afgrænset madindtag. Kan være religiøst eller filosofisk begrundet. Sult indgår som del af praksis eller symbolik, der søger renselse, fokus eller åndelig fordybelse.

3. Brødkø: Historisk og social betegnelse for køer ved uddeling af brød eller suppekøkkener. Synligt symbol på sult, fattigdom og krisetider. Bruges i historiefortælling, kulturarv og nyheder som ikonisk billede på nød.

4. Hunger: Låneord og fuldt ud dansk synonym for sult, ofte brugt i sammensætninger som hungersnød og hungersdød. Forekommer også metaforisk: hunger efter retfærdighed, frihed eller sejr. Lyder sommetider mere dramatisk eller højstemt end det hverdagslige ord sult.

5. Hungre: Verbum for at være sulten, ofte i intens forstand. Kan stå konkret: at hungre efter brød. Eller overført: at hungre efter retfærdighed, frihed eller anerkendelse. Vækker billeder af både fysisk nød og eksistentiel længsel.

6. Mangel: Generisk ord for fravær af tilstrækkelige ressourcer. Fødevaremangel peger direkte mod sult, men ordet dækker også bredere: mangel på tid, viden eller personale. Et centralt ord i krisebeskrivelser og ressourceplanlægning.

7. Sulten: Tillægsord for den tilstand, hvor man føler sult. Kan beskrive både fysisk behov for mad og overført iver: et sultent hold, sulten efter succes. Bruges i mange vendinger, fx ulvesulten, småsulten, for at nuancere graden af begæret.

Vi fandt 5 ord med 7 bogstaver, som matcher 'Sult'.

1. Brødløs: Oprindeligt: uden brød, altså uden føde eller indtægt. Bruges også om arbejdsløshed eller usikre erhverv: brødløs kunstner. Sætter sult i relation til økonomi, arbejde og social sikkerhed, både bogstaveligt og metaforisk.

2. Ghrelin: Hormon, der stimulerer appetit og sult, stiger før måltider og falder efter. Virker i samspil med mæthedssignaler som leptin. Brugt i ernæringsforskning og populærvidenskab til at forklare sultens timing, intensitet og regulering.

3. Hungren: Substantivformen for et stærkt begær eller en vedvarende længsel. I konkret forstand: mangel på mad. I overført betydning: en hungren efter retning, mening, kærlighed eller svar. Hyppigt brugt i poetisk, retorisk eller samfundskritisk sprog.

4. Kakeksi: Alvorlig afmagring og muskeltab ved kronisk sygdom, fx kræft, KOL eller hjertesvigt. Har komponenter af nedsat appetit og ændret stofskifte. Relaterer til sult gennem kroppens manglende evne til at opretholde væv trods ernæringstiltag.

5. Småsult: Let grad af sult, ofte imellem hovedmåltider. Anvendes i hverdagsdansk og markedsføring som anledning til en lille snack. Marker­er nuancer i appetit, uden den dramatiske vægt af egentlig sult, underernæring eller hungersnød.

Vi har samlet 9 relevante ord med 8 bogstaver til ledetråden 'Sult'.

1. Blodsult: Billedlig og dramatisk metafor for brutalitet, voldstrang eller vampyrisk appetit i fiktion. Udvider sult til at omfatte mørke begær. Forekommer i litteratur, spil og kulturjournalistik, hvor intensitet og fare understreges.

2. Fastetid: Periode med religiøs eller kulturel faste, fx i kristendommen før påske. Forbinder individuel sult og afholdenhed med fællesskab, tradition og selvransagelse. Giver sprogligt rum for både konkret og symbolsk betydning af sult.

3. Magtsult: Metaforisk sult: intens tørst efter magt, indflydelse eller kontrol. Bruges i politisk retorik og organisationssprog. Kan være kritisk markeret, som når ledere beskrives som magtsultne på bekostning af etik og fællesskab.

4. Marasmus: Medicinsk diagnose for svær energi-protein-underernæring, især hos småbørn. Karakteriseres ved udtalt vægttab, muskelsvind og sløvhed. Et klassisk sultbillede i global sundhed, adskilt fra kwashiorkor, hvor ødemer dominerer.

5. Sultefod: Udtryk i vendingen ‘holde på sultefod’: at give for lidt ressourcer, mad eller information. Overført til løn, budgetter eller kompetencer. Et idiomatisk ord, der binder konkret sult sammen med oplevelsen af at holdes nede.

6. Sultekur: Folkeligt og ofte kritisk ord for ekstremt restriktiv diæt. Indikerer, at vægttab sker gennem urimelig sult, ikke bæredygtige vaner. Bruges også metaforisk: en sultekur til budgetter eller ydelser, der skæres ned til smertegrænsen.

7. Sultende: Dækker både dem, som sulter, og tilstanden hos dem. Anvendes i humanitære appeller, journalistik og statistik. Et ord, der gør sulten personlig og synliggjør de ramte som gruppe, ofte med tal og geografisk kontekst.

8. Udsultet: Beskriver nogen eller noget, som er gjort eller blevet stærkt underforsynet. Anvendes om mennesker, dyr, regioner og institutioner: udsultet budget, udsultede hospitaler. Rummer både konkret ernæringsmangel og strategisk, politisk eller økonomisk afsavn.

9. Ulvesult: Udtryk for voldsom, glubsk sult. Bærer både et fysisk og metaforisk ladet præg: at kaste sig over mad, eller at være aggressivt ivrig efter mål, sejre eller muligheder. Farver sproget med natur- og dyrerelateret intensitet.

Her er 8 gode bud på ord med 9 bogstaver til 'Sult'.

1. Afmagring: Betegner markant vægttab og udtynding af kropsvæv. Kan skyldes sult, sygdom, psykiske forhold eller social nød. Bruges både klinisk og hverdagsligt, og kan beskrive mennesker, dyr eller metaforisk udhulede systemer.

2. Forsulten: Beskriver en person, krop eller tilstand præget af vedvarende, hård sult. Bruges også metaforisk: et forsultent marked, en forsulten økonomi eller et forsultent publikum, som længe har manglet input, ressourcer eller oplevelser.

3. Hungrende: Adjektiv/substantiv for dem, der sulter. Kan gøres billedligt: hungrende efter opmærksomhed, anerkendelse eller viden. Ordet tilføjer alvor eller patos, særligt i humanitære, religiøse eller litterære sammenhænge, hvor mangel og længsel understreges.

4. Nødration: Standardiseret nødforsyning af mad, fx militært, maritimt eller i katastrofer. Skal sikre minimal ernæring, når regulær forsyning svigter. Forholder sig direkte til sult i praktisk, logistisk og overlevelsesorienteret forstand.

5. Sejrssult: Sports- og konkurrencetermer for stærk vilje til at vinde. Oversætter sult til motivation, fokus og energi. Bruges om hold, atleter og virksomheder, der jagter resultater efter en tørkeperiode eller skuffelser.

6. Slankekur: Systematisk forsøg på vægttab via kost- og adfærdsændringer. Sult kan være en del af oplevelsen, men moderne kurstrategier søger at mindske sult med protein, fibre og struktur. Ordet bruges også bredt i medier og hverdagskultur.

7. Snacksult: Hverdagsord for den lille, hurtige sult mellem måltider. Ofte forbundet med vaner, arbejde og blodsukker. Bruges i detailhandel og kostråd, hvor smartere snackvalg søges for at dæmpe sult uden overspisning.

8. Sultkrise: Akut eller vedvarende situation, hvor mange mennesker mangler mad. Mindre teknisk end hungersnød, men effektivt i journalistik og politik. Dækker samspil mellem forsyningsproblemer, priser, konflikter og sårbarheder i befolkningen.

Vi har fundet 5 ord med 10 bogstaver til dit krydsord med 'Sult'.

1. Hungersdød: Død som direkte følge af langvarig sult og underernæring. Begrebet bruges i humanitære rapporter, historiske værker og nyhedsformidling. Understreger den mest tragiske konsekvens af mangel på føde, lægehjælp og basale ressourcer.

2. Hungersnød: Storskala mangel på mad, ofte fremkaldt af krig, tørke, afgrødesvigt eller politisk svigt. Rammer befolkninger med underernæring, sygdom og migration til følge. Et centralt begreb i historiske og humanitære beskrivelser af sultkatastrofer.

3. Maverumlen: Rumlen og uro i maven, typisk ved sult, nervøsitet eller fordøjelse. Et bredere og blødere ord end maveknurren, men beslægtet. Viser kroppen som kommunikator af behov, ubalance eller forventning om føde.

4. Udsultning: Proces eller strategi, hvor ressourcer nægtes, så sult opstår. Kendt fra krig, belejring, politik og økonomi: at udsulte en sektor, modstander eller befolkning. Begrebet er stærkt værdiladet og forbindes med etik, jura og menneskerettigheder.

5. Videnssult: Stærk nysgerrighed og lyst til at lære mere. Sætter sult i kognitivt lys: appetit på indsigt, data, dannelse. Bruges positivt i uddannelse, forskning og formidling, men kan også beskrive informationsoverspisning.

Vi har fundet disse 23 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden 'Sult':

1. Hypoglykæmi: Medicinsk betegnelse for lavt blodsukker. Relaterer til sult gennem kroppens alarmsignaler: rysten, sved, sult og forvirring. Relevans for personer med diabetes, atleter og faste. Kræver hurtig kulhydrat for at korrigere.

2. Kwashiorkor: Form for alvorlig underernæring med proteinmangel. Kendetegnes af ødemer, leverforstørrelse, hudforandringer og apati. Fremstår klinisk forskelligt fra marasmus, men grundlæggende udtryk for vedvarende sult og kostmæssigt underskud.

3. Maveknurren: Den hørbare lyd fra mave-tarm-kanalen, ofte forbundet med sult. Skyldes bevægelser og gas i tarmene. Indgår i hverdagsudtryk, humor og som kropsligt signal, der varsler behov for mad eller kommende måltid.

4. Rationering: Begrænsning af adgangen til varer, herunder mad, for at fordele knappe ressourcer retfærdigt. Historisk kendt fra krigstid og kriser. Forbundet med sult som risiko, der afbødes gennem styring, kuponer og prioritering.

5. Sukkertrang: Appetit specifikt rettet mod sødt, typisk ved træthed, stress eller vane. Kan være tegn på svingende blodsukker eller utilstrækkelig mæthed. Et nært naboord til sult i den daglige oplevelse af cravings.

6. Sultfølelse: Betegner den kropslige fornemmelse af at trænge til mad: knurren, tomhed i maven, koncentrationsbesvær. Påvirkes af hormoner som ghrelin, vaner, blodsukker og lugt/smag. Bruges både i ernæringssprog, psykologiske beskrivelser og hverdagstalens beskrivelse af appetit.

7. Fejlernæring: Uhensigtsmæssig balance i kostens næringsstoffer, fx for lidt protein, vitaminer eller mineraler. Kan sameksistere med både undervægt og overvægt. Relaterer til sult, fordi den reelle mangel ofte er kvalitativ, ikke kun kvantitativ.

8. Malnutrition: Internationalt og medicinsk paraplybegreb, som i dansk praksis ofte dækker underernæring og fejlernæring. Bruges i sundhedsvæsen, forskning og humanitære rapporter. Forbinder sult med helbred, funktionstab og samfundsøkonomiske konsekvenser.

9. Nysgerrighed: Kognitiv appetit: lysten til at udforske og forstå. Beslægtet med videnssult, hvor sultmetaforen belyser drivkraften bag læring og innovation. Bruges i pædagogik, forskning og kreativt arbejde som positiv motor.

10. Sultestrejke: Protestform, hvor personer nægter at spise for at presse krav igennem eller belyse uretfærdighed. Forbinder sult med politisk kamp, etik og mediernes opmærksomhed. Kan have alvorlige helbredskonsekvenser og dramatisk symbolkraft.

11. Næringsmangel: Mangel på essentielle mikronæringsstoffer som jern, jod, vitamin A eller D. Fører til træthed, sygdom og nedsat funktion. Forbundet med sult, men kan optræde selv ved tilstrækkelige kalorier, hvis kosten er ensidig.

12. Underernæring: Klinisk og ernæringsfaglig betegnelse for utilstrækkeligt energi- eller næringsindtag. Omfatter både akut og kronisk tilstand, med konsekvenser for vækst, immunforsvar, indlæring og arbejdsevne. Forekommer globalt, men også hos sårbare grupper i velstandssamfund.

13. Ernæringssvigt: Når ernæringsbehov ikke dækkes, fx hos ældre, syge eller socialt udsatte. Knytter sult til omsorgssvigt, logistik og systemfejl. Et sundheds- og velfærdsord, som udløser indsatser, screeninger og faglige retningslinjer.

14. Fødevaremangel: Konkret og strukturel knaphed på madvarer. Bruges i nyheder, politiske analyser og rapporter om forsyningssikkerhed. Forbinder sult med forsyningskæder, klima, konflikter og økonomi, og begrunder indsatser som rationering eller nødhjælp.

15. Kærlighedssult: Mangel på nærhed, omsorg og kærlighed. Bruger sultmetaforen til at beskrive følelsesmæssig tomhed eller længsel. Ses i litteratur, terapi og hverdagssprog som et stærkt billede på dybe relationelle behov.

16. Underforsyning: Strukturel utilstrækkelighed i forsyningen af mad, energi eller andre basale goder. Knytter sult til infrastruktur, markeder og planlægning. Et nøgleord i krisehåndtering, katastrofeforberedelse og politiske prioriteringer.

17. Energiunderskud: Bredere betegnelse end kalorieunderskud, også relevant for atleter og hårdt arbejde. Længerevarende underskud kan påvirke hormoner, restitution og humør, samt fremkalde vedvarende sult og cravings. Et vigtigt ord i sports- og sundhedssprog.

18. Lavt blodsukker: Tilstand, hvor glukosen i blodet er for lav. Kan medføre sult, svimmelhed, irritabilitet og koncentrationsbesvær. Forekommer ved udsatte måltider, hård træning eller medicin. Sprogligt bruges det både klinisk og hverdagsligt.

19. Kalorieunderskud: Tilstand hvor kroppen forbruger flere kalorier end indtaget. Centralt i vægttab og diæter, men kan føre til sultfølelse, træthed og tab af muskelmasse. Afbalancering med protein, fibre og søvn kan dæmpe sult.

20. Anerkendelsessult: Behov for at blive set, værdsat og bekræftet. En psykologisk pendant til sult, der forklarer adfærd på arbejde, sociale medier og i relationer. Kan være sund drivkraft eller kilde til sårbarhed og overtilpasning.

21. Hungerskatastrofe: Katastrofe præget af udbredt sult, underernæring og høj dødelighed. Inddrager årsager som krig, klima og politisk svigt. Begrebet anvendes til at mobilisere nødhjælp, internationale reaktioner og medieopmærksomhed.

22. Opmærksomhedssult: Trang til synlighed, respons og feedback. Knytter sultmetaforen til social psykologi og mediekultur. Kan være drivende for kreativitet og deltagelse, men også skabe afhængighed eller usund sammenligningsadfærd.

23. Kalorierestriktion: Bevidst reduktion af kalorieindtag uden underernæring. Undersøges for mulige effekter på sundhed og levetid. Sultfølelse kan være en udfordring, så balancering af makronæringsstoffer og måltidsrytme er centrale strategier.

Tak fordi du læste vores artikel om "Sult" som krydsordsledetråd. Som krydsordsekspert har jeg samlet 60 forskellige løsningsforslag, så forhåbentlig fandt du præcis den variant, der passede til dit puslespil.

Vi håber, du har fundet det, du søgte - og hvis ikke, så giv endelig besked i kommentarfeltet eller brug søgefunktionen på siden. Du kan finde flere løsninger til krydsord her på Homepage.dk, hvor vi løbende opdaterer vores samling med nye forslag og forklaringer.

Et sidste godt råd: overvej synonymer, bøjninger og alternative betydninger, når et svar driller - ofte gemmer løsningen sig i en lille variation af ordet. Rigtig god fornøjelse med resten af krydsordene, og kom gerne tilbage næste gang du mangler inspiration.