Superlativer betydning

• Grammatisk betydning: En superlativ udtrykker den højeste grad af en egenskab. Den indgår i komparationen (gradbøjningen) sammen med positiv (grundform) og komparativ (højere grad). Eksempel: stor - større - størst.
• Overført/retorisk betydning: “Superlativer” bruges også om svulstige rosende ord, ofte med en antydning af overdrivelse, fx “Anmelderen ødsler med superlativer”.

I praksis skelner man derfor mellem superlativer som ordformer (højeste grad) og som vurderende sprogbrug (rosende, hyperbolsk stil).

Ordet kommer via fagtraditionen i europæiske sprog fra latin superlativus “yderste/højeste (grad)”, dannet af super “over-” og et afledningssuffix, historisk forbundet med roden til “bære/føre”. Betegnelsen blev fast i grammatikken gennem den klassiske latinske og senere humanistiske sprogliggørelse. Dansk har superlativ (ental) og superlativer (flertal).

Danske tillægsord danner superlativ på to hovedmåder:

• Syntetisk (endelse -est/-st): oftest ved korte og almindelige adjektiver: smuk - smukkere - smukkest, høj - højere - højest, klog - klogere - klogest.
• Perifrastisk (med mest): hyppig ved længere ord, afledninger på -sk/-isk og participier: interessant - mere interessant - mest interessant, grundlæggende - mere grundlæggende - mest grundlæggende.

Ved bestemthed og kongruens:

• Foran substantiver bruges ofte bestemt form: den største by, de mest erfarne kandidater.
• Prædikativt kan superlativ stå uden artikel: Hun er bedst, De er mest tilfredse.
• Forstærkere: allerbedst, suverænt bedst, klart størst, langt det vigtigste.

• gerne - hellere - helst (Jeg vil helst blive.)
• ofte - oftere - oftest (Hun kommer oftest for sent.)
• meget - mere - mest (Det er mest sandsynligt.)
• lidt - mindre - mindst (Det er mindst vigtigt.)
• længe - længere - længst (Han ventede længst.)
• godt - bedre - bedst (Det virker bedst sådan.)

• Relativ superlativ: den højeste i en bestemt mængde: den hurtigste løber i feltet.
• Absolut (intensiv) superlativ: meget høj grad uden udtrykkelig sammenligning: yderst sjælden, helt enestående, allerbedst.

Grammatisk (højeste grad)

• Det var årets bedste film.
• Hun valgte den mest attraktive løsning.
• Vores største udfordring er tidsplanen.
• Han bor i byens ældste kvarter.
• Dette er den klart vigtigste parameter.
• De tre mest centrale pointer opsummeres til sidst.
• Hun synger bedst i akustiske rum.
• Af alle metoder var denne suverænt mest effektiv.

Retorisk (overdreven ros/forstærkning)

• Anmeldelsen svælger i superlativer: “banebrydende”, “mesterlig”, “uovertruffen”.
• Pressemeddelelsen strør om sig med superlativer om produktets fortrin.
• Han ødslede med superlativer, da han beskrev foredraget.
• Kampagnen er spækket med superlativer som “revolutionerende” og “ultimativ”.

Kollokationer

• strø om sig med superlativer, øse af superlativer, svulstige superlativer, moderate superlativer, forfald til superlativer.

• Grammatisk: højeste grad, 3. grad, yderste grad.
• Retorisk: ros, lovprisning, hyldest, hyperbel, svulstighed, floromvundenhed, overdreven formulering.

• Grammatisk trin: positiv (grundform), komparativ (højere grad) som kontrast til superlativ.
• Retorisk stil: underdrivelse, litotes, nøgtern/afdæmpet stil.

Begrebet stammer fra klassisk grammatik (latin/grekisk), hvor komparation i tre grader var central. I nordiske sprog har endelsen -est/-st været produktiv siden oldnordisk, mens perifrastiske former med mest er blevet stadig mere almindelige i moderne dansk - især ved længere og afledte adjektiver samt participier. Retorisk har “superlativer” som betegnelse for svulmende ros længe været brugt i kritik, journalistik og stilistik som en advarsel mod sproglig overdrivelse.

• Komparation/gradbøjning (positiv, komparativ, superlativ)
• Intensivere (meget, særdeles, yderst, aller-)
• Hyperbel (overdrivelse), litotes (underdrivelse)
• Epitet, eufemisme, forstærker
• Superlativisk (adj., om noget præget af superlativer)

• I faglig og nyhedsformidling: vær varsom med superlativer; dokumentér påstande.
• I reklame, politik og retorik: superlativer kan virke overbevisende, men også utroværdige ved overforbrug.
• Foretræk mest + adjektiv ved længere eller -isk-ord: mest realistisk frem for realistiskst (ukorrekt).
• Undgå dobbelte superlativer: skriv den bedste løsning, ikke den mest bedste.

• langt den bedste, klart det enkleste, helt suverænt (forstærket superlativ)
• den næstmest læste, den tredjestørste (rangering med talord)
• afgjort bedst, absolut vigtigst (modale forstærkere)

superlativer (substantiv, flertal): 1) de højeste grader af adjektiver og adverbier (fx størst, bedst); 2) meget rosende, ofte overdrevne ord eller vendinger anvendt om personer, ting eller præstationer.

• Komparation
• Hyperbel og litotes
• Adjektiv og adverbium
• Stilistik og retorik