Surrealisme betydning

Ordet surrealisme betegner primært en international kunst- og litteraturbevægelse, der opstod i 1920’ernes Paris, samt den tilhørende æstetik. Surrealisme arbejder med:

• Det ubevidste og drømmens logik (inspireret af psykoanalysen)
• Automatiske processer, spontanitet og tilfældigheder
• Overraskende, ofte chokerende, sammenstillinger af motiver og ideer
• Brud på rationelle, realistiske og moralske konventioner

I daglig tale bruges “surrealistisk” også bredt om noget, der føles uvirkeligt, bizart eller drømmeagtigt, uanset om det har relation til kunstretningen.

Surrealisme kommer af fransk surréalisme (sur- = “over/ud over” + réalisme = “realisme”). Ordet blev første gang brugt af Guillaume Apollinaire i 1917 om et “surréaliste” teaterstykke, og blev siden central betegnelse i André Bretons Surrealistiske Manifest (1924), hvor bevægelsen blev programmatisk formuleret.

• Automatisme (automatisk skrift/tegning uden bevidst kontrol)
• Exquisite corpse (kollektivt, forløbende værk skabt “i blinde” af flere)
• Tilfældighedsprocedurer (frottage, grattage, decalcomania, collage)
• Paranoia-kritisk metode (Salvador Dalí: systematisk fremkaldelse af tvetydige billeder)
• Overraskende juxtapositioner (sammenstilling af uforenelige elementer)
• Symbolsk og drømmelogisk billeddannelse (metamorfoser, fordoblinger, forskydninger)

• “Surrealismen undersøger det ubevidste gennem automatiske teknikker og drømmelignende motiver.”
• “Breton formulerede surrealismen som en frigørelse fra rationel kontrol.”
• “Filmen har tydelige surrealistiske elementer: brudt narrativ, chokerende indslag og drømmesekvenser.”
• “Det var en helt surrealistisk oplevelse at gå gennem byen uden strøm og med tavse gader.”
• “Pladecoverets surrealistiske collage sætter hjemlige objekter i fremmede omgivelser.”
• “Maleren trækker på surrealismens billedsprog: flydende former og ulogiske rum.”
• “Reklamen bruger en let surrealistisk humor for at skabe opmærksomhed.”
• “Udtrykket ‘surrealistisk’ her betyder blot ‘meget mærkeligt’, ikke at værket tilhører surrealismen.”
• “Museets udstilling demonstrerer forbindelserne mellem dansk surrealisme og den internationale bevægelse.”
• “Romanens surrealistiske passager opløser grænsen mellem indre monolog og sansede hændelser.”
• “Kompositionen er nærmest surrealistisk i sin uventede blanding af folkemelodier og industrielle lyde.”

• I snæver (faglig) forstand: ingen fuldstændige synonymer; evt. “den surrealistiske bevægelse”.
• I bred, adjektivisk brug: drømmeagtig, uvirkelig, bizart, grotesk, mærkværdig, fantasmagorisk.

• realistisk, naturalistisk, rationel, jordnær, dokumentarisk

Bemærk: Som kunsthistorisk term har surrealisme ikke et enkelt “antonym”, men står ofte i kontrast til naturalisme/realisme.

• Forløbere: Symbolisme og især Dadaisme som anti-borgerlig, anti-kunstnerisk impuls.
• 1924: André Breton udgiver Manifeste du surréalisme; surrealistgruppen samles i Paris.
• 1920’erne-1930’erne: International udbredelse gennem tidsskrifter, manifester og udstillinger (bl.a. 1936 London, 1938 Paris).
• Politik: Tæt, men konfliktfyldt, relation til venstrefløjspolitik; erklæringen For an Independent Revolutionary Art (1938) signalerer kunstnerisk autonomi.
• Anden Verdenskrig: Eksil og nye centre (bl.a. New York). Efterkrigstiden ser forgreninger og indflydelse på senere strømninger.
• Efterliv: Præger bl.a. Beat-generationslitteratur, Pop art, konceptkunst, performance, reklame og musikvideoer.
• I Danmark: Navne som Wilhelm Freddie, Rita Kernn-Larsen og Vilhelm Bjerke-Petersen; senere har COBRA-gruppen delvist videreført eksperimenterende og automatistiske tendenser.

• Litteratur: Automatisk skrift (écriture automatique), billedstærk metaforik, brudt syntaks.
• Billedkunst: Collage, frottage, biomorfe former, hyperrealistisk gengivelse af ulogiske scener.
• Film: Ikke-lineær fortælling, chokklip, drømmesekvenser, symbolske objekter.
• Fotografi: Solarisation, montage, iscenesatte scenarier med dagligdags objekter i fremmedartede kontekster.
• Design og mode: Humoristiske/forskydende greb (fx uventede materialer og funktioner) til at skabe visuel forundring.

• André Breton - teoretiker og forfatter af manifesterne
• Salvador Dalí - “paranoia-kritisk metode”; malerier som La persistencia de la memoria (1931)
• René Magritte - konceptuel billedpoesi; La trahison des images (“Dette er ikke en pibe”)
• Max Ernst - collage, frottage og grattage
• Joan Miró - biomorfe, tegnlignende former
• Yves Tanguy - drømmeagtige, øde landskaber
• Leonora Carrington, Dorothea Tanning, Remedios Varo - fortællende, mytiske universer
• Man Ray, Dora Maar, Claude Cahun - fotografi
• Meret Oppenheim - skulpturel readymade (Objekt, pelsforet tekop, 1936)
• Luis Buñuel & Salvador Dalí - film som Un Chien Andalou (1929)
• Alberto Giacometti - tidlige surrealistiske skulpturer

• Dadaisme: Forløber og medspiller; anti-kunst, tilfældighed og provokation.
• Symbolisme: Fokus på indre verdener og symboler; mindre radikal end surrealismen.
• Magisk realisme: Forener det fantastiske med hverdagsrealisme uden at opløse virkelighedens sammenhæng; ofte mere narrativt konsistent end surrealismen.
• Absurdismen: Eksistentiel meningsløshed; overlap i stemning, men andet fokus end det ubevidstes frigørelse.
• Psykoanalyse: Freuds teorier om drømme og det ubevidste som vigtig inspirationskilde.

I hverdagssprog bruges “surrealistisk” som forstærker for noget ‘meget mærkeligt’ eller ‘uvirkeligt’. Fagligt henviser surrealisme til en historisk specifik bevægelse og et sæt metoder og ideer. Det kan være nyttigt at skelne mellem disse to niveauer for at undgå misforståelser.

• Overforbrug af betegnelsen: Ordet bruges ofte løst som synonym for ‘absurd’ eller ‘mærkeligt’.
• Politiske spændinger: Bevægelsen var præget af interne stridigheder om kunstens forhold til politik og moral.
• Kommercialisering: Surrealismens greb er i dag udbredt i reklame og popkultur, hvilket både har udbredt og udvandet begrebets skarphed.

• Dadaisme
• Symbolisme
• Magisk realisme
• Psykoanalyse
• Automatisk skrift