Sus betydning

• Lyd/fænomen: Et hurtigt, jævnstrømmende lydindtryk, ofte fra vind, luft eller bevægelse.

  • “Et koldt sus gennem træerne.”
  • “Der gik et sus gennem salen.”

• Fornemmelse/oplevelse: En pludselig, intens følelse af spænding, gys, forventning eller begejstring.

  • “Det gav et sus i maven.”
  • “Publikum fik et sus, da lyset slukkede.”

• Fart/tempo/energi: Brugt om noget, der har drive, tempo eller kraft.

  • “Der er sus i projektet i øjeblikket.”
  • “Det orkester spiller med et helt særligt sus.”

• Udtryk og idiomer:

  • I sus og dus: at leve ekstravagant eller i luksus/overflod.
  • Der er (rigtigt) sus i noget: der er energi, tempo eller gennemslagskraft.
  • Med et sus: pludseligt og hurtigt.

• Slang (nutidig, især online/gamer-sprog): “sus” = “suspekt”, “mistænkelig”.

  • “Det der virker lidt sus.” (= mistænkeligt)

• Udtale (IPA): [suːs]
• Ordklasse: Navneord (substantiv), fælleskøn: “et sus”

Beslægtede former: suse (verbum), susende (tillægsord), susen (substantiv afledt af verbet, ofte om vedvarende lyd: “en susen for ørerne”).

Ordet er lydmalende (onomatopoietisk) og hænger sammen med verbet suse, der efterligner den hvirvlende, strømmende lyd fra vind, luft eller hurtig bevægelse. Der findes nære paralleller i de nordiske sprog (sv. sus, no. sus/suse) og i tysk (sausen). Den lydsymbolske karakter gør, at lignende rødder dukker op på tværs af sprogfamilier.

• Vinden kom med et koldt sus over marken.
• Det gav et sus i maven, da rutsjebanen dykkede.
• Der gik et sus gennem publikum ved afsløringen.
• Hun mærkede et lille sus af angst, men fortsatte.
• Filmen har et visuelt sus, man sjældent ser.
• Der er virkelig sus i forretningen efter kampagnen.
• Han forsvandt med et sus ud ad døren.
• Vi levede i sus og dus i storbyen i de år.
• Efter målet gik der et begejstret sus gennem stadion.
• Det føles lidt sus, at han sletter sine beskeder (slang).

• Et sus i maven - pludseligt gys/begejstring.
• Der gik et sus gennem [forsamlingen/salen/mængden].
• Der er sus i [planerne/musikken/økonomien].
• (At leve) i sus og dus - overdådigt, i luksus.
• Med et sus - hurtigt og pludseligt.
• Vindsus - sammensætning, specifikt om vindens lyd.

• Lydlig betydning: susen, raslen (blade), brusen (hav), svirren, hvinen (højfrekvent), hvislen.
• Fornemmelse/spænding: gys, kriller i maven, kildren, spænding, sitren, pirren.
• Fart/energi: drive, tempo, fart, schwung, medløb, momentum.
• Slang “sus” = mistænkelig: skummel, suspekt, tvivlsom, shady.

• Lydlig betydning: stilhed, tavshed, ro.
• Fornemmelse/spænding: kedsomhed, apati, uengagerethed.
• Fart/energi: træghed, sløvhed, stilleståen, stagnation.
• Slang “sus” = mistænkelig: troværdig, uproblematisk, tillidsvækkende.

Den konkrete, lydlige betydning er ældre og knytter sig til natur- og bevægelseslyde. Over tid er sus hyppigt blevet brugt billedligt om følelsesmæssige og stemningsmæssige oplevelser (“et sus i maven”, “et sus af frihed”). Vendingen i sus og dus er fast i moderne dansk og signalerer et liv i overflod. I nyere tid har global netkultur tilføjet slangbrugen “sus” i betydningen “mistænkelig(t)”, især blandt yngre og i spil-/chatkontekster.

• suse (vb.): bevæge sig hurtigt med susende lyd; “toget susede forbi”.
• susen (sb.): vedvarende sus-lyd; “susen for ørerne”.
• Sus (egennavn): kaldenavn/kortform for Susanne.
• SUS (forkortelser): kan forekomme som akronym i forskellige faglige sammenhænge; betydningen afhænger af kontekst og skrives normalt med versaler.

• Den lydlige og oplevelsesmæssige brug er neutral og bredt anvendelig.
• Vendingen i sus og dus kan være let humoristisk eller ironisk alt efter kontekst.
• Slangbetydningen “sus” = “mistænkelig(t)” er uformel og typisk mundret/online; undgå den i formelle tekster.

• Engelsk (lyd): whoosh, rush, swish; (følelse): thrill, rush; (fart/energi): momentum, drive; (slang): sus (suspicious).
• Tysk: Sausen (verb: sausen), Rauschen; Kick (overført “et sus”).
• Svensk/Norsk: sus; suse (vb.).