Suspekt betydning

Suspekt bruges på dansk om noget eller nogen, der vækker mistanke, virker tvivlsomt eller utroværdigt, og som derfor får én til at ane uråd.

Betydning

Grundbetydningen af suspekt er ”mistænkelig”. Ordet signalerer, at der er en begrundet eller umiddelbar fornemmelse af, at noget ikke er, som det burde være, og at der kan ligge noget skjult, ulovligt eller uetisk bag.

• Adjektivisk brug: ”En suspekt affære”, ”et suspekt kvarter”.
• Substantivisk brug (sjældnere, ofte i juridisk/politiets jargon): ”Politiet anholdt en suspekt” (dvs. en mistænkt person).

Etymologi

Ordet er lånt fra fransk suspect via tysk suspekt, begge baseret på latin suspectus, perfektum participium af suspicere ”anse for mulig, mistænke” (samme rod som engelsk suspect).

Eksempler på brug

• ”Der foregår noget suspekt i kælderen, jeg kan høre mærkelige lyde.”
• ”Hans alibi virker suspekt, for tidsangivelserne passer ikke.”
• ”Bydelen havde engang ry for at være suspekt, men er nu gentrificeret.”
• ”Selskabet benytter sig af suspekte regnskabsmetoder.”
• ”De anholdte tre suspekter i forbindelse med indbruddet.” (substantivisk, flertal)
• ”Han gav mig et suspekt blik og forsvandt rundt om hjørnet.”

Synonymer og relaterede termer

• mistænkelig
• skummel
• dubøs (uformelt)
• lyssky
• luskede
• tvivlsom
• betænkelig (i visse sammenhænge)

Antonymer

• pålidelig
• hæderlig
• troværdig
• redelig
• uantastelig

Historisk udvikling og kulturelle konnotationer

I 1700- og 1800-tallet begyndte ordet suspekt at optræde i dansk skriftsprog, især i juridiske og politimæssige tekster. Gennem 1900-tallet bredte brugen sig til dagligsproget som en alm. betegnelse for alt fra lyssky personer til tvivlsomme forretningsmetoder.

I moderne talesprog kan suspekt også anvendes halv-ironisk eller humoristisk: ”Den pizza ser lidt suspekt ud.” Ordet har således bevæget sig fra formelt til mere populært sprog.

Grammatik og bøjningsformer

• Positiv: suspekt
• Komparativ: mere suspekt
• Superlativ: mest suspekt

Som adjektiv bøjes det ikke efter køn/tal (ubestemt form): ”et suspekt job”, ”en suspekt virksomhed”, ”nogle suspekte transaktioner” (i flertal tilføjes -e).

Substantivisk (sjældent):

• Ental ubestemt: en suspekt
• Ental bestemt: den suspekt(e)
• Flertal: flere suspekter / de suspekter

Ordet i moderne kontekst

Udover grundbetydningen findes Suspekt som navn på en dansk hiphop-gruppe, hvilket har givet ordet en ekstra, positiv-kulturel konnotation blandt fans. Derfor kan tonen variere alt efter sammenhængen; i musikmiljøet associeres det med gruppens image, mens det i almindelig tale stadig primært betyder ”tvivlsom”.

Relaterede udtryk og afledninger

• At finde noget suspekt – at synes det virker mistænkeligt.
• Suspekt adfærd – opførsel, der vækker mistanke.
• Suspekthed (abstrakt substantiv) – det at være mistænkelig.

Oversættelser

Referencer

• Den Danske Ordbog, ordet ”suspekt”.
• ODS (Ordbog over det Danske Sprog), historiske belæg.
• Det Danske Sprog- og Litteraturselskab: Ordnet.dk.
• Jensen, L. (2015). Dansk sproghistorie, Gyldendal.