Svada betydning

I moderne dansk bruges svada primært pejorativt om:

• Indholdstom retorik - pæne ord, fraser og floskler uden substans.
• Langstrakt tirade - en udførlig og ofte ophedet udfald mod nogen eller noget.
• Ordstrøm - megen snak for snakkens skyld, hvor essensen drukner.

Konnotationen er som regel kritisk: Man markerer afstand til det sagte og efterlyser klarhed, korthed eller substans.

Svada kommer via de nordiske nabosprog (svensk/norsk svada) og/eller tysk Suada, ultimativt fra latin suada “overbevisningskraft, veltalenhed” (beslægtet med gudinden for overtalelse, Suadela). Betydningsskiftet går fra neutral/positiv “veltalende tale” til den nordiske, overvejende negative betydning “tom, højtravende tale”.

• Udtale: SVA-da (tryk på første stavelse).
• Køn: fælleskøn (en svada).

• fyre/lire en svada af
• levere en lang svada
• politisk svada, reklamesvada, konsulent-svada
• højtravende/tom svada
• det rene svada

• Han fyrede en lang svada af om forandring og synergi uden at svare på spørgsmålet.
• Undskyld, men det der er altså bare tom svada.
• Pressemeddelelsen er fuld af floskler og ren svada.
• Hun indledte mødet med en svada om værdier og visioner.
• Jeg orker ikke flere reklamesvadaer om “banebrydende løsninger”.
• Kommentarfeltet eksploderede i svadaer for og imod.
• Politikeren leverede en veløvet svada, men uden konkrete tal.
• Lad os skære svadaen fra og komme til sagen.
• Han kvitterede med en moralsk svada om ansvar og disciplin.
• Der gik ren svada i præsentationen efter de første par slides.
• Chefen gav mig en svada for at komme for sent.
• De lange titler og engelske buzzwords føles som svada.

• tågesnak, floskler, pladder, tomsnak, vrøvl, snak for snakkens skyld
• tirade, rant, harangue (delvist overlappende, ofte mere aggressiv).
• bullshit (anglicisme; stærkt nedsættende, samme kerneidé om indholdstom retorik).

• klarsprog, konkret besked, substans, essens, kortfattethed, præcision

• Værdiladning: Overvejende negativ; kan bruges ironisk (“poetisk svada”) om blomstrende, men måske charmerende ordstrømme.
• Register: Hverdagsnært til journalistisk; forekommer ofte i debat, anmeldelser og politisk dækning.
• Objektivt kontra subjektivt: At kalde noget svada er en vurdering; hvad der er “indholdstomt” kan afhænge af modtager og kontekst.

Udgangspunktet i latin var neutral/positiv “veltalende tale”. Via tysk og de andre nordiske sprog forskydes betydningen i 1700-1800-tallet mod “tom veltalenhed”, og i moderne dansk er ordet klart kritisk. Tilsvarende udvikling ses i svensk og norsk, hvor svada ligeledes betegner en lang, ofte indholdsløs ordstrøm.

• Politik og PR: Om spin, buzzwords og fraser uden konkrete svar.
• Erhverv/ledelse: Om management-jargon og change-snak uden håndfaste planer.
• Debat og medier: Som retorisk markør for skepsis: “skær igennem svadaen”.
• Privat samtale: Om skældud eller moralprædikener (“fik en svada af far”).

• floskel - klichéagtig vending uden reelt indhold.
• kliché - overbrugt udtryk; bliver ofte byggesten i svada.
• tågesnak - uklar, uigennemsigtig kommunikation.
• spind - vinklet kommunikation med strategisk formål.

• Brug svada når du vil markere, at noget er for langt, for flot eller for udbredt i ord - og for fattigt på indhold.
• Overvej mere neutral kritik (“ukonkret”, “for generelt”) hvis du vil undgå den værdiladede tone.

Svada er et effektivt ord til at kritisere tomgang i tale og skrift. Det peger på misforholdet mellem mange ord og lidt indhold og bruges især om politik, PR og andre miljøer med høj retorisk temperatur og lav informationsdensitet.