Svaler betydning

• Navneord (flertal): “svaler” = flere fugle af arten/ familien svale. Eksempel: “Svaler kredsede over marken.”
• Udsagnsord (nutid): “svaler” = køler, forfrisker, dæmper. Eksempel: “Skyggen svaler på en varm dag.”

I praksis afgør konteksten betydningen: Står ordet sammen med natur/ fugle, er det typisk navneordet; står det med et objekt (hud, luft, rum, stemning), er det ofte verbet.

• Svale (fugl): Fra oldnordisk “svala”, beslægtet med engelsk “swallow”, tysk “Schwalbe”, svensk “svala”, nederlandsk “zwaluw”. Grundformen går tilbage til urgermansk (typisk rekonstrueret som noget i retning af *swalwō-).
• At svale (køle): Fra oldnordisk “svala” (‘køle, gøre sval’), afledt af adjektivet “sval” (‘kølig, frisk’). Verbet er i moderne dansk mest litterært/poetisk, men lever i faste vendinger (“svalende brise”).

• Kendetegn: Slanke, langvingede luftakrobater med kløftet hale; fanger insekter i flugt.
• Udbredelse i Danmark: Almindelige sommergæster (typisk april-oktober) med vinterkvarter i Afrika.
• Almindelige arter i Danmark:

  • Landsvale (Hirundo rustica): Rødbrun pande/hals, lange halestrejfere, åbne reder på bjælker.
  • Bysvale (Delichon urbicum): Hvid overgump, sorte/blålige oversider; skålrede af mudder under tagskæg.
  • Digesvale (Riparia riparia): Brun overside, tydeligt mørkt brystbånd; yngler i kolonier i sand-/lerklinter.

• Forveksling: Tårnsejler (Apus apus) ligner i silhuetten, men er ikke en svale (tilhører sejlerne). Tårnsejleren har seglformede vinger, skriger højt og har ikke kløftet hale som landsvalen.

Som navneord (flertal: svaler)

• Svaler kredser over søen ved solnedgang.
• I maj bygger svaler reder under tagudhænget.
• Efter stormen sås færre svaler end normalt.
• Vi målte flyvehøjden på svaler for at forudsige regn.
• Svaler er effektive insektjægere og gavner landbruget.

Som udsagnsord (nutid: svaler)

• Skyggen fra kastanjetræet svaler terrassen.
• En kold klud svaler panden.
• Natten svaler langsomt den varme by.
• Et glas vand svaler tørsten efter løbeturen.
• Vinden fra havet svaler og dæmper hedebølgen.

For navneordet “svale/svaler”

• Fagligt/teknisk: hirundinider (familienavn).
• Hyponymer (arter): landsvale, bysvale, digesvale, klippesvale (sjælden gæst).

For verbet “svaler” (at svale)

• køler, afkøler, forfrisker, dæmper, dulmer, lindrer, beroliger.

• Til verbet “svaler”: varmer (op), ophed­er, intensiverer, ophidser.
• Navneordet “svaler” har ingen meningsfulde antonymer (det betegner en art gruppe).

• “En svale gør ingen sommer”: En enkelt positiv hændelse beviser ikke en generel tendens. Klassisk ordsprog med rødder i antikken (kendt fra Aristoteles-traditionen).
• “Svalende brise/vind”: En kølig, behagelig luftstrøm.
• “At svale sin tørst”: At slukke tørsten (poetisk/forældet stil).

Svaler har længe været forbundet med forårets komme i Europa, hvilket afspejles i ordsprog og folketro. I dansk kultur markerer de ofte skiftet til lysere tid og landlig idyl, og deres reder på gårde og huse er et velkendt syn i ældre og nyere litteratur og billedkunst.

Verbet “at svale” er ældre og forekommer hyppigst i æstetiske, religiøse eller poetiske tekster. I moderne neutral prosa erstattes det ofte af “køle” eller “afkøle”, men adjektivet “sval” og participiet “svalende” er stadig almindelige i beskrivelser.

• Svalerede: rede (ofte af mudder) bygget af svaler.
• Svalehale: 1) karakteristisk kløftet hale hos mange svaler; 2) betegnelse for svalehalesommerfugl (Papilio machaon); 3) “svalehalesamling” i tømrer/snedkerfaget (eng. dovetail).
• Svalegang: Åben gang langs en bygnings facade; oprindeligt associeret med skygge/kølighed (relateret til “sval”).

• Stavelse og tryk: svale/svaler udtales med to stavelser og tryk på første: sva-le / sva-ler.
• Bemærk: “svale” (fuglen/adj.) staves med -v- og må ikke forveksles med “svane”.

OBS: Engelsk “swallow” er også et verbum (‘at sluge’) - ikke beslægtet i betydning med dansk “svale” (køle).

• Forveksling med tårnsejler: Tårnsejlere kaldes ofte fejlagtigt “svaler”. De er biologisk en anden familie.
• Ordklasseforvirring: “svaler” kan være både navneord (flertal) og udsagnsord (nutid). Konteksten afgør.
• Arkaisk stil: Verbet “at svale” kan virke højtideligt; i neutral stil bruges “køle/afkøle”.