Svensk forfatter Krydsord

Velkommen til Homepage.dk: Som skribent og krydsordsekspert på Homepage.dk har jeg samlet en omfattende guide til ledetråden "Svensk forfatter". I denne artikel præsenterer vi intet mindre end 138 forskellige løsningsforslag - et repertoire der dækker både berømte navne, mindre kendte forfattere, pseudonymer og variantformer, som ofte dukker op i kryds og tværs.

"Svensk forfatter" er en klassisk krydsords-ledetråd, fordi Sverige gennem tiden har leveret mange markante forfatterskaber og korte, genkendelige efternavne, hvilket gør ledetråden både alsidig og hyppigt brugt. Desuden kan formuleringen dække alt fra kendte romanforfattere til digtere, børnebogsforfattere og skribenter i Øresundsregionen - det gør løsningen til en lille detektivopgave, hvor viden om kultur, historie og navnebetydning hjælper meget.

At vi har fundet 138 mulige løsninger skyldes netop denne bredde: nogle svar er entydige (fx etablerede klassikere), andre er alternative stavemåder, forkortelser eller forfattere med færre bogstaver, som ofte bruges i krydsord. Vi har også medtaget variationer, der tager højde for danske og svenske tegnsætning (fx å/aa), så du får flest mulige bud, når du sidder fast.

Hvert løsningsforslag i vores liste er ledsaget af en kort beskrivelse, så du ikke blot får et muligt ord, men også kan læse lidt om hvem forfatteren er, hvilken betydning navnet har, og hvorfor det kan forekomme i krydsord. Formålet er ikke bare at give svar, men også at udvide dit ordforråd og din kulturhistoriske viden - præcis dét krydsord handler om.

Hvis du vil blive skarpere til at løse lignende ledetråde, så kig efter hints i selve krydset (antal bogstaver, eventuelle forbogstaver/efternavne, epoker eller bøger nævnt i krydsbeskrivelsen). God fornøjelse med at udforske de 138 forslag - og held og lykke med næste krydsord!

Svensk forfatter Krydsord på 4 bogstaver

Vi har fundet ét ord med 4 bogstaver til krydsordet med ledetråden 'Svensk forfatter'.

Boye: Karin Boye (1900–1941), poet og forfatter til dystopien Kallocain, er et ikon i svensk lyrik. Hendes navn lever i statuer, læseklubber, skoler og citater, og markerer samtidig en modernistisk sensibilitet med stor indflydelse på nordisk feministisk og queer litteratur.

Svensk forfatter Krydsord på 6 bogstaver

Vi præsenterer her 2 ord med 6 bogstaver, der kan bruges til 'Svensk forfatter'.

Moberg: Vilhelm Moberg (1898–1973) skrev Udvandrerne-eposset om svensk udvandring til Amerika og prægede svensk historisk prosa. Navnet forbindes med film, musicals, monumenter og kulturstier, og bruges ofte som reference til socialhistoriske fortællinger og identitet i svensk kulturarv.

Tegnér: Esaias Tegnér (1782–1846), romantisk digter og biskop, skrev Frithiofs saga og prægede svensk nationalromantik. Navnet optræder i kirker, skoler, gader og kulturelle selskaber, og markerer forbindelsen mellem litteratur, akademi og folkelig dannelse i 1800-tallets Sverige.

Svensk forfatter Krydsord på 7 bogstaver

Disse 4 ord på 7 bogstaver opfylder krydsord-ledetråden 'Svensk forfatter'.

Bellman: Carl Michael Bellman (1740–1795), visedigter og skaber af Fredman-epistlerne, er et symbol på svensk sangtradition. Navnet bruges om festivaler, Bellmanprisen, musikopsætninger, pubkultur og historiske byvandringer, og forbindes med stockholmske miljøer og tidlig moderne satire.

Enquist: Per Olov Enquist (1934–2020), kendt som P.O. Enquist, skrev Legionærerne og musikalske dramaer som Livlægens besøg. Navnet forbindes med internationale teateropsætninger, filmatiseringer, prisuddelinger og oversættelser, og markerer svensk litteraturs stærke bro til europæisk scene- og idéhistorie.

Fröding: Gustaf Fröding (1860–1911), elsket svensk poet med humor, dialekt og sorg i fin balance, står bag ikoniske digte sat i musik. Navnet lever i festivaler, statuer, mindesteder og sangrepertoiret, hvor hans værker stadig opføres og genfortolkes af svenske kunstnere.

Rydberg: Viktor Rydberg (1828–1895), forfatter og filosof, kendt for Singoalla og juleessayet Tomten. Navnet forbindes med skoler, gadenavne, klassiske oplæsninger i juletiden og ikoniske illustrationer, der har formet svensk kulturarv og forestillinger om traditioner, folketro og dannelse.

Svensk forfatter Krydsord på 8 bogstaver

Her er 3 gode bud på ord med 8 bogstaver til 'Svensk forfatter'.

Dagerman: Stig Dagerman (1923–1954) skrev eksistentielt ladet prosa som Tysk høst og Bryllupsbesvær. Navnet er knyttet til priser, teaterbearbejdninger og journalistiske forlæg, og bruges ofte som reference, når svensk efterkrigslitteratur og moralfilosofiske problemstillinger diskuteres i Norden.

Lagerlöf: Selma Lagerlöf (1858–1940), første kvindelige Nobelprismodtager i litteratur, kendt for Gösta Berlings saga og Nils Holgerssons forunderlige rejse. Hendes portræt prydede svenske sedler, og navnet lever videre i priser, skoler, steder og klassiske filmatiseringer af hendes værker.

Lindgren: Astrid Lindgren (1907–2002), elsket børnebogsforfatter bag Pippi Langstrømpe, Emil fra Lønneberg og Brødrene Løvehjerte. Navnet forbindes også med temaparken Astrid Lindgrens Värld, film, tv-serier, en stiftelse, skoler og utallige kulturelle prisuddelinger til børnelitteratur.

Svensk forfatter Krydsord på 9 bogstaver

Følgende 6 ord med 9 bogstaver kan bruges i dit krydsord med 'Svensk forfatter'.

Aase berg: Aase Berg (f. 1967) er poet med surrealistisk, sprogeksperimenterende nerve og naturvidenskabelige temaer. Navnet forekommer i avantgardetidsskrifter, paneldebatter, oplæsninger og oversættelser, og forbindes med vild, kropslig, konceptuel poesi, der udfordrer læserens sansning og sprogforståelse.

Arne dahl: Arne Dahl er pseudonym for Jan Arnald (f. 1963), ophavsmand til A-gruppen-krimierne og Opcop-serien. Navnet står i tv-serier, internationale bogmesser, podcasts og forfatterskoler, og repræsenterer analytisk, globalt orienteret nordic noir med sproglig elegance og kompleks plotkonstruktion.

Karlfeldt: Erik Axel Karlfeldt (1864–1931), Nobelprismodtager posthumt, var en central lyriker i svensk bondeskildring og folkelig symbolik. Hans navn er knyttet til Svenska Akademien, traditionelle recitationer, prisuddelinger og sanglige fortolkninger af digtene ved svenske højtider.

Martinson: Harry Martinson (1904–1978), Nobelprismodtager og medforfatter til rumevopéet Aniara, skrev naturmættet og visionær lyrik. Navnet ses i musikalbums, teateropsætninger, skolers navngivning, litteraturpriser og debatter om akademisk integritet i Sverige efter den omstridte Nobeludnævnelse.

Söderberg: Hjalmar Söderberg (1869–1941) skrev Den alvorlige leg og Doktor Glas, banebrydende for psykologisk prosa i Sverige. Navnet optræder i litteraturkanoner, gadenavne, teateropsætninger og filmatiseringer, og bruges som reference for skandinavisk modernitet og urban skildring i det 20. århundrede.

Ulf stark: Ulf Stark (1944–2017) skrev elskede børnebøger som Da jeg var bedst og Can you whistle, Johanna?. Navnet ses i skoleteater, tv, film og klassesæt, og forbindes med poetisk, empatisk fortælling om barndommens store spørgsmål, serveret med humor og mild alvor.

Svensk forfatter Krydsord på 10 bogstaver

Vi har samlet 8 relevante ord med 10 bogstaver til ledetråden 'Svensk forfatter'.

Heidenstam: Verner von Heidenstam (1859–1940), Nobelprismodtager og nationalromantisk digter, bidrog til fornyelsen af svensk lyrik. Navnet tilknyttes herregårde, kulturarvsruter, litterære selskaber og foredrag, og bruges ofte som metonym for det svenske 1890’er-gennembrud i poesien.

Lagerkvist: Pär Lagerkvist (1891–1974), Nobelprismodtager og forfatter til stærke eksistentialistiske værker som Dværgen og Barabbas. Navnet markerer også en stor tradition i svensk litteratur og indgår i priser, universitetsforedrag og kursusnavne om modernismens religiøse og menneskelige kriser.

Lars norén: Lars Norén (1944–2021) var dramatiker og prosaforfatter med kompromisløse stykker om familie, magt og marginalisering. Navnet pryder scener verden over, dagbøger i flere bind, tv-teater og instruktørvirke, og bruges som målestok for mørk intensitet i nordisk samtidsdramatik.

Lina wolff: Lina Wolff (f. 1973) skriver mørkt humoristiske, europæiske romaner som Kødets tid og Bret Easton Ellis och de andra hundarna. Navnet ses i internationale priser, festivaler, bogklubber og kritik, og forbindes med skarp kønspolitik, katolsk symbolik og sproglig energi.

Mirja unge: Mirja Unge (f. 1973) er dramatiker og prosaforfatter med lavmælt, intens socialrealistisk stemme. Hendes navn optræder på teaterplakater, radiodramaer, forfatterskoler og priser for unge dramatikere, og forbindes med autentiske dialoger og stærke portrætter af mennesker i udkanten.

Ola larsmo: Ola Larsmo (f. 1957) skriver historiske romaner og essays, bl.a. Swede Hollow om svenske emigranter i USA. Navnet forbindes med foredrag, avisartikler, priser og debatter om migration og historie, og markerer en bro mellem forskning, dokumentation og fortællende prosa.

Per wahlöö: Per Wahlöö (1926–1975) var journalist og romanforfatter; sammen med Maj Sjöwall skabte han Martin Beck-serien. Navnet dukker op i tv-film, prisnomineringer, litteraturhistorier og debatter om politik i krimigenren, og står som urfader for svenske, systemkritiske politiromaner.

Strindberg: August Strindberg (1849–1912), dramatiker og prosaforfatter bag Frøken Julie og Röda rummet, regnes som svensk modernismes fader. Navnet bruges også om Strindbergmuseet, Strindbergfejden og retter som Strindbergare, og pryder gader, teatre og utallige filmatiseringer.

Svensk forfatter Krydsord over 10 bogstaver

Vi har fundet disse 114 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden 'Svensk forfatter':

Annika thor: Annika Thor (f. 1950) er kendt for ungdomsromaner som En ø i havet om flygtningebørn. Hendes navn optræder i skoler, filmatiseringer, læseklubber og pædagogiske materialer, og forbindes med empatisk, historisk funderet litteratur til unge om tilhør, identitet og overlevelse.

Elin wägner: Elin Wägner (1882–1949), forfatter og feministisk pioner, skrev Pennskaftet og var med i freds- og kvindesagen. Hendes navn bruges i priser, gader, skoleprojekter og arkivarbejde, og står som ikon for svensk demokratisering, miljøbevidsthed og kvinder i offentligheden.

Jan guillou: Jan Guillou (f. 1944) skrev Arn-trilogien og Hamilton-serien, og er kendt som skarp journalist. Navnet knyttes til store historiske romanprojekter, filmatiseringer, politiske debatter og salgsrekorder, og bruges ofte som reference for svenske storsatsninger i mainstream-litteratur.

Jan guillou: Jan Guillou (f. 1944) spænder fra spionthrillere til middelalderromaner. Navnet optræder i politiske debatter, tv, filmatiseringer og bogserier, og forbindes med researchtunge fortællinger, store tidsbuer og en polemisk stemme i svensk offentlighed.

Maj sjöwall: Maj Sjöwall (1935–2020) skabte med Per Wahlöö Martin Beck-serien, fundamentet for socialrealistisk krimi. Navnet forbindes med genredefinition, tv-film, akademiske analyser af nordic noir og et forbillede for senere krimiforfattere, som søger samfundskritik gennem politiromanen.

Mare kandre: Mare Kandre (1962–2005) skrev mørk, intens prosa som Bübins unge og Aliide, Aliide. Navnet lever i kultlæsninger, genudgivelser, essays og seminarer om køn, krop og myte, og markerer en særpræget stemme i svensk 1990’er-litteratur med gotiske og feministiske undertoner.

Marit kapla: Marit Kapla (f. 1970) slog igennem med Osebol, en dokumentarisk korstemmeroman om en landsby. Navnet ses i litteraturpriser, oplæsninger, landsbyprojekter og skolesamarbejder, og forbindes med et empatisk, polyfont blik på hverdagsliv, som fornyer dokumentarprosaens form i Sverige.

Nils ferlin: Nils Ferlin (1898–1961) skrev folkelig, melankolsk lyrik, ofte sat i musik og sunget på værtshuse. Navnet lever i statuer, viseaftener, byvandringer og højtlæsninger, og forbindes med en populærpoetisk tradition, hvor enkelhed og vemod bæres af stærke billeder og rim.

Ola hansson: Ola Hansson (1860–1925) var symbolistisk forfatter og kritiker, en tidlig modernistisk stemme i Skandinavien. Navnet dukker op i litteraturhistorier, essaysamlinger, biografier og debat om nordisk dekadence og international påvirkning, især relationen til kontinentale strømninger i 1890’erne.

Sara lidman: Sara Lidman (1923–2004), stilskabende romanforfatter og debattør, skrev om Norrlands stemmer, kolonialisme og retfærdighed. Navnet lever i kampagner, prisuddelinger, teatermonologer og mindesteder, og bruges som reference for sproglig opfindsomhed og uforfærdet politisk engagement i litteraturen.

Stina stoor: Stina Stoor (f. 1982) er kendt for novellesamlingen Bli kvitt, som skildrer Nordsveriges sprog og relationer. Hendes navn ses i oplæsninger, dialektdebatter, skrivekurser og priser for kortprosa, og forbindes med stærk sanselighed og en rå, lyrisk tone i samtidsnovellen.

Tranströmer: Tomas Tranströmer (1931–2015), Nobelprismodtager og en af Nordens mest oversatte digtere, kendt for sine koncentrerede, billedstærke samlinger. Navnet forbindes med musikalske samarbejder, prisnavne, biblioteker og referencer i internationale antologier og universitetskurser i moderne poesi.

Ulf lundell: Ulf Lundell (f. 1949) er både musiker og forfatter, bl.a. til kultromanen Jack. Hans navn forbindes med rockturneer, kunstudstillinger, essays, tv-interviews og generationsportrætter, og bruges som symbol på svensk bohemekultur, landevejsromantik og social kritik i populærkulturen.

Viveca sten: Viveca Sten (f. 1959) er kendt for skærgårdskrimi-serien Midsommermordene/Skärgårdsd deckare, sat på Sandhamn. Navnet ses i tv-serier, turisme i skærgården, forlagsarbejde og bogklubber, og forbindes med lys skærgårdsidyl, hvor mørke hemmeligheder driver spænding og læselyst.

Viveka lärn: Viveka Lärn (f. 1944), tidligere Viveca Lärn, er kendt for børn- og voksenbøger som Saltön-serien. Navnet dukker op i tv-serier, lokal turisme, skoler og biblioteker, og forbindes med humoristiske miljøskildringer fra vestkysten og varme, hverdagslige historier.

Åsa larsson: Åsa Larsson (f. 1966) er kendt for Rebecka Martinsson-krimierne fra Norrbotten, hvor miljø og mytisk arv spiller med. Navnet forbindes med tv-serier, naturskildringer, stærke kvindefigurer og læsekredse, der værdsætter kombinationen af lokal forankring og spændingsplottets stramhed.

Aino trosell: Aino Trosell (f. 1949) skriver socialt engagerede romaner og krimier med arbejderperspektiv og stærke kvinder. Navnet dukker op i fagforeningskredse, biblioteksarrangementer, regionale litteraturpriser og skoleforløb, hvor hendes fokus på arbejdsplads, miljø og retfærdighed får lydhørhed.

Bo balderson: Bo Balderson er et berømt svensk pseudonym for gådefulde ministerkrimier sat i magtens korridorer. Navnet er samtidig en leg med forfatteridentitet, et litterært mysterium og et ikon i krydsord, hvor den skjulte ophavsperson har skabt vedvarende nysgerrighed og spekulation.

Camilla sten: Camilla Sten (f. 1992) skriver spænding og horror som De forsvundne i Blackeberg og Arvtagersken. Navnet ses i internationale udgivelser, filmoptioner, paneldebatter og bogmesser, og forbindes med krydsfeltet mellem krimi, gotik og psykologisk spænding i nyere svensk litteratur.

Håkan nesser: Håkan Nesser (f. 1950) har skabt både Van Veeteren og Barbarotti, to markante efterforskere i psykologiske krimier. Navnet ses i prislister, tv-filmatiseringer, internationale oversættelser og forfatterskoler, og forbindes med elegant plotkunst og filosofisk ro i nordisk noir.

Håkan nesser: Håkan Nesser (f. 1950) leverer filosofiske krimier med rolig ironi. Navnet ses på film, tv, priser og læseturnéer, og forbindes med karakterbåret spænding, europæiske miljøer og en humanistisk grundklang, som adskiller ham i nordic noir-feltet.

Jens lapidus: Jens Lapidus (f. 1974), advokat og forfatter, skrev Snabba Cash og satte Stockholm Noir på verdenskortet. Navnet er knyttet til film, serier, street-slang i litteraturen og samtaler om klasse, kriminalitet og kapital, med crossover til mode, musik og popkultur.

P.c. jersild: P.C. Jersild (f. 1935) er læge og forfatter til klassikere som Barnens ö og Efter floden, med etisk skarphed. Hans navn ses i bioetiske debatter, filmatiseringer, litteraturprogrammer og hospitalsdiskussioner, hvor fiktionens blikke på velfærdsstat og teknologi skaber resonans.

P.o. enquist: P.O. Enquist (1934–2020) skrev Legionærerne og Livlægens besøg, hvor historie, moral og begær kolliderer. Navnet står på teaterplakater, film, internationale priser og forlagsserier, og forbindes med stringent fortællekunst og europæisk rækkevidde i svensk litteratur.

Per wästberg: Per Wästberg (f. 1933), forfatter og tidligere formand for Nobelkomitéen, skrev romaner og rejselitteratur. Navnet forbindes med humanitære sager, PEN-arbejde, stipendier og prisoverrækkelser, og bruges i mediedækning som autoritativ stemme om litteraturens internationale samspil og etik.

Sigge eklund: Sigge Eklund (f. 1974) er forfatter og podcaster, med romaner som Inden alt forsvinder. Navnet optræder i mediemiljøet, livepodcasts, tv-produktioner og internationale udgivelser, og forbindes med moderne relationsfortællinger, urban sensibilitet og krydsning mellem litteratur og populærkultur.

Alex schulman: Alex Schulman (f. 1976) skriver erindringsnære romaner som Overleverne og Brænd alle mine breve. Navnet ses i podcasts, tv, litteratursamtaler, boghandlernes lister og filmatiseringer, og forbindes med psykologisk intensitet, familiehemmeligheder og mediernes krydsfelt med litteratur.

Barbro alving: Barbro Alving (1909–1987), kendt som Bang, var reporter og forfatter med krigsreportager og essays. Hendes navn ses i journalistpriser, dokumentarer, citatsamlinger og gadeopkald, og forbindes med skarp pen, civilkurage og en sprudlende, personlig tone i reportagekunst.

Björn ranelid: Björn Ranelid (f. 1949) er romanforfatter med særegen stil, ofte om kærlighed og moral. Hans navn ses i talkshows, prisdebatter, foredragsrækker og litterære polemikker, og forbindes med flamboyant retorik, højstemte metaforer og en tydelig offentlig personlighed i svensk kultur.

Bo setterlind: Bo Setterlind (1923–1991) skrev lyrik med religiøse og naturromantiske motiver, ofte citeret ved højtider. Navnet optræder i kirkekor, højtidelige oplæsninger, mindearrangementer og antologier, og forbindes med mild, musikalsk tro og tradition i svensk efterkrigslyrik.

Camilla grebe: Camilla Grebe (f. 1968) skriver psykologiske spændingsromaner som Når isen bryder, ofte med skiftende fortælleperspektiver. Navnet står på prisvindende forsider, internationale rettigheder og bogklub-lister, og forbindes med køligt, karakterdrevet nordic noir, der kombinerer følelse og logik.

Dan andersson: Dan Andersson (1888–1920) skrev sange og digte om skovarbejderliv og længsel, siden tonesat vidt og bredt. Navnet knyttes til festivaler, visescener, mindehuse og folkemusik, og står som symbol på svensk arbejderpoesi og romantisk naturfølelse med socialt engagement.

Emelie schepp: Emelie Schepp (f. 1979) står bag Jana Berzelius-serien, hvor en anklager skjuler mørk fortid. Navnet ses i bestsellerlister, bogsigneringer, tv-udvikling og læseklubber, og forbindes med hårdtslående, seriebåren krimi med stærk kvindelig hovedfigur og cinematisk drive.

Ernst ahlgren: Ernst Ahlgren var pseudonym for Victoria Benedictsson (1850–1888), som skrev Pengar og Fru Marianne. Navnet viser kønsmaskeringen i 1800-tallets litteraturmarked og bruges i studier, priser og teaterfortolkninger, der belyser kvinders vilkår og forfatterskabets formelle strategier.

Esaias tegnér: Esaias Tegnér (1782–1846), romantisk digter og biskop, gjorde Frithiofs saga folkelig. Navnet optræder i skoler, kirker, statuer og klassiske recitationer, og fungerer som kulturelt tegn for svensk nationalromantik, hvor heltedigt, dannelse og åndelighed går hånd i hånd.

Gunnar ekelöf: Gunnar Ekelöf (1907–1968) er en ikonisk modernist, kendt for trilogien Diwan og stærkt billedsprog. Navnet optræder i prisnavne, akademiske seminarer, musikalske fortolkninger og internationale antologier, og bruges ofte som målestok for svensk modernistisk dybde og mystik.

Göran greider: Göran Greider (f. 1959) er poet, journalist og debattør med socialt engageret stemme. Navnet findes i avisledere, digtoplæsninger, debatprogrammer og naturbøger, og forbindes med venstreorienteret offentlighed, økopoesi og jordnær, tilgængelig formidling af politiske spørgsmål.

Göran sonnevi: Göran Sonnevi (f. 1939) er en af Sveriges vægtigste samtidspoeter, politisk og musikalsk i sproget. Navnet ses i prisuddelinger, oratorier, oplæsninger og universitetskurser, og forbindes med en sans for verdensomspændende sammenhænge, improvisation og tankeintensitet i lyrikken.

Jonas gardell: Jonas Gardell (f. 1963) er forfatter og komiker bag Tør aldrig tårer bort uden handsker, om AIDS-epidemien. Hans navn forbindes med tv-serier, sceneshows, foredrag og aktivisme, og bruges som symbol på mod, humor og varme i svære historiske og sociale spørgsmål.

Karin tidbeck: Karin Tidbeck (f. 1977) skriver spekulativ fiktion som Amatka og noveller på svensk og engelsk. Navnet forbindes med internationale fantasy- og sci-fi-miljøer, prisnomineringer, forlagsblogge og oversættelser, og markerer Sveriges voksende profil i global weird fiction og fabulering.

Kerstin ekman: Kerstin Ekman (f. 1933), akademimedlem og romanforfatter, spændte fra krimier til natur- og samfundsromaner som Hændelser ved vand. Hendes navn står på store priser, filmsamarbejder og skov- og naturprojekter, der spejler hendes vedvarende optagethed af menneske og landskab.

Kristina lugn: Kristina Lugn (1948–2020), poet og dramatiker, skrev med sårbar humor om ensomhed og kærlighed. Navnet findes i teatre, højtlæsninger, akademimedlemskab og kultprogrammer, hvor hendes særprægede tone og melankolsk-komiske blik er blevet folkeeje i svensk offentlighed.

Liza marklund: Liza Marklund (f. 1962) skrev Annika Bengtzon-serien og var samtidig journalist og forlægger. Hendes navn ses i filmatiseringer, forlagsstrategier, kampagner for ytringsfrihed og kvindeskildringer i nordic noir, og bruges som eksempel på krydsfeltet mellem journalistik og fiktion.

Sara kadefors: Sara Kadefors (f. 1965) er forfatter og manuskriptforfatter, bl.a. til Sandor slash Ida, en ungdomsklassiker. Navnet optræder i film- og tv-manus, skolelister, forfatterarrangementer og sociale medieprojekter, og forbindes med direkte, empatisk skildring af unge og identitet på nettet.

Sonja åkesson: Sonja Åkesson (1926–1977) var central i svensk konkret og hverdagsnær poesi, kendt for skarpe samfundsbetragtninger. Navnet optræder i antologier, oplæsningsaftener, skoler og feministiske læsninger, hvor hendes jordnære, rytmiske sprog stadig resonnerer om køn, arbejde og omsorg.

Stieg larsson: Stieg Larsson (1954–2004) skrev Millennium-trilogien med Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist, et globalt krimifenomen. Navnet forbindes med efterladte manusdebatter, filmatiseringer, journalistisk aktivisme mod ekstremisme og en bølge af fortsættelser, der cementerede svensk krimis verdenspopularitet.

Sven delblanc: Sven Delblanc (1931–1992) skabte Samuels bog-serien og skrev satirisk og historisk om svensk identitet. Navnet optræder i forskningsprojekter, skolekanon og teateropsætninger, og bruges ofte som reference, når den svenske landsbys kultur og historie tolkes med ironi og alvor.

Åke edwardson: Åke Edwardson (f. 1953) skrev Erik Winter-serien, en Göteborg-krimi kendt for melankolsk stemning. Navnet dukker op i tv-filmatiseringer, universitetsforløb i krimigenren og biblioteksarrangementer, og forbindes med storbyens eftertænksomme politifortællinger i svensk tradition.

Agneta pleijel: Agneta Pleijel (f. 1940) kombinerer historisk og autobiografisk prosa i værker som Vindspejlet og Doften av en man. Hendes navn ses i akademiske sammenhænge, kritikerkorpsets prisuddelinger, teaterbearbejdelser og internationale festivaler, hvor erindring, køn og kunst diskuteres indgående.

Anders roslund: Anders Roslund (f. 1961) er kendt for intense krimier, ofte sammen med Börge Hellström, der blander samfundsindsigt og hård realisme. Hans navn forbindes med prisnomineringer, filmoptioner, internationale oversættelser og diskussioner om kriminalitet, etik og flugt i globaliserede samfund.

Bodil malmsten: Bodil Malmsten (1944–2016) skrev poesi og prosa, bl.a. Priset på vand i Finistère og logbogsinspirerede tekster. Hendes navn forbindes med blogs, højtlæsninger, teaterprojekter og fansider, og står for en præcis, melankolsk, humoristisk stemme om livets praktiske og eksistentielle detaljer.

Eyvind johnson: Eyvind Johnson (1900–1976), Nobelprismodtager og medlem af Svenska Akademien, er kendt for realistiske og politisk engagerede romaner. Hans navn forekommer i akademiske prisnavne, foreningsnavne og litterære seminarer, og standser i svensk mindekultur og klassiske læselister.

Eyvind johnson: Eyvind Johnson (1900–1976), nobelprisvinder, skrev realistisk og historisk engageret prosa. Navnet optræder i foredrag, seminarer, oversættelser og prisnavne, og bruges som reference for svensk modernisme med politisk bevidsthed, sproglig klarhed og historisk udsyn mod Europa.

Göran tunström: Göran Tunström (1937–2000) skrev Juloratoriet og Præsten, poetiske romaner om tro, kunst og familie. Navnet findes i film, musikalske fortolkninger, mindearrangementer i Sunne og kulturstier, hvor hans blanding af lyrisk prosa og eksistentielle temaer lever stærkt videre.

Karin alvtegen: Karin Alvtegen (f. 1965) skriver psykologiske spændingsromaner som Skyld og Skam, med fokus på identitet og traumer. Navnet ses på internationale prisnomineringer, tv-optioner og læseklubber, og forbindes med intens, karaktercentreret krimi uden unødig vold, men med følelsesmæssig præcision.

Klas östergren: Klas Östergren (f. 1955) blev kult med Gentlemen og Gangsters, og har oversat klassikere. Hans navn forbindes med filmatiseringer, akademidebatter, Stockholms mytologi og moderniserede klassikertolkninger, og bruges ofte som reference for urban, stilbevidst svensk prosa på højeste niveau.

Klas östergren: Klas Östergren (f. 1955) blev kult med Gentlemen; siden fulgte romaner, oversættelser og Akademiet. Navnet ses i film, debat, litteraturfestivaler og forlagssamarbejder, og forbindes med elegant prosa, Stockholm-mytologi og klassikerfornyelse med stilistisk overskud.

Lena andersson: Lena Andersson (f. 1970) slog igennem med Egenmäktigt förfarande og Utan personligt ansvar, skarpe romaner om kærlighed og magt. Navnet findes i debatspalter, podcastinterviews og bogcaféer, hvor hendes nøgterne stil ofte bruges som eksempel på moderne moralsk analyse.

Lena andersson: Lena Andersson (f. 1970) skildrer rationel kærlighed og magt i sproglig klarhed. Navnet ses i paneldebatter, avisklummer, bogcaféer og podcasts, og forbindes med skarpe analyser af følelser, ansvar og selvbedrag, ofte diskuteret i bogklubber og seminarer.

Lydia sandgren: Lydia Sandgren (f. 1987) fik gennembrud med Samlade verk, en Göteborg-roman om kunst, venskab og forsvinding. Hendes navn optræder i store læsekredse, prisnomineringer, debat om debutromaner og litterære bykort, og forbindes med klassisk, bred, psykologisk realistisk fortælling.

Mari jungstedt: Mari Jungstedt (f. 1962) skriver Gotlands-krimier, hvor øens særlige miljø skaber ramme for drab og relationer. Navnet forbindes med tv-filmatiseringer, turisme, signeringsturnéer og brede læserskarer, som foretrækker kombinationen af ferieidyl, efterforskning og menneskelige konflikter.

Pär lagerkvist: Pär Lagerkvist (1891–1974), nobelprisvinder, skrev Barabbas og Dværgen, eksistentielle allegorier om godt og ondt. Navnet ses i teater, film, læseplaner og prisnomineringer, og forbindes med etisk fordybelse og enkel, billedskarp stil i modernismens klassikerlag.

Selma lagerlöf: Selma Lagerlöf (1858–1940), Nobelprismodtager, skrev Gösta Berlings saga og Nils Holgersson. Hendes navn pryder skoler, priser, sedler og film, og bruges som symbol på svensk fortællekunst, folklore og pædagogisk fantasi med både national og global gennemslagskraft.

Sven nordqvist: Sven Nordqvist (f. 1946) er ophavsmand til Peddersen og Findus, elskede billedbøger med detaljerigdom. Hans navn pryder udstillinger, teaterdukker, animationsfilm og læringsmaterialer, og står som ikon for svensk fortællelyst, opfindsomhed og humor i samspil mellem tekst og tegning.

Therese bohman: Therese Bohman (f. 1978) skriver skarpe samtidsromaner som Den andre kvinnen og Aftonland, om klasse og kunstmiljø. Navnet optræder i kulturdebatter, kritikerkredse, festivaler og oversættelser, og forbindes med køligt analyserende prosa om begær, ambition og kulturel kapital.

Åsa linderborg: Åsa Linderborg (f. 1968) er historiker, kulturredaktør og forfatter til Mig ejer ingen, en selvbiografisk klassiker. Hendes navn knyttes til mediedebatter, arbejderkultur, dokumentarfilm og politiske essays, og bruges ofte i samtaler om klasse, kulturkamp og ytringsfrihed.

Astrid lindgren: Astrid Lindgren (1907–2002) skabte Pippi Langstrømpe og Ronja Røverdatter, fundamenter i børnelitteraturen. Hendes navn lever i temaparker, film, priser, gader og debat om børns rettigheder, og forbindes med humor, frihedslængsel og civil courage i børns perspektiv.

Barbro lindgren: Barbro Lindgren (f. 1937) er en prisbelønnet børnebogsforfatter bag Loranga-serien og Sagan om den lille sparv. Hendes navn ses i børneteater, illustrationer, højtlæsninger, skolebiblioteker og ALMA-prisen, og forbindes med anarkistisk humor, varme og poetisk absurditet for børn.

Börge hellström: Börge Hellström (1957–2017), medstifter af Kriminellas Revansch i Samhället, skrev med Anders Roslund socialt bevidste krimier. Navnet knyttes til kriminalitetsforebyggelse, foredrag, tv-debatter og romaner, der gav stemme til marginaliserede og skabte et særligt svensk realistisk krimielement.

Fredrik backman: Fredrik Backman (f. 1981) er forfatter til bestsellere som En mand der hedder Ove og Bjørneby-trilogien. Hans navn forbindes med film- og tv-serier, læseklubber, boghandlernes favoritlister og feelgood-genren, hvor hjertevarme og samfundssatire nænsomt flettes sammen på svensk manér.

Harry martinson: Harry Martinson (1904–1978), poet og nobelprisvinder, skrev Aniara, et episk rumeventyr om mennesket i kosmos. Navnet ses i musik, teater, debatter om Nobelprisen og naturnære essays, og forbindes med visionær poesi og miljøbevidsthed før sin tid.

Henning mankell: Henning Mankell (1948–2015) skabte Kurt Wallander-serien og satte svensk krimi på verdenskortet. Navnet lever i tv-serier, film, litteraturfestivaler og teaterarbejde i Mozambique, og bruges som shorthand for socialt engageret nordic noir med stærke karakterstudier og samtidsdiagnoser.

Henning mankell: Henning Mankell (1948–2015) gjorde Wallander verdenskendt. Navnet ses i tv-serier, teater i Afrika, kulturdebatter og klassesæt, og forbindes med systemkritisk krimi, som gennem efterforskningen afdækker velfærdsstatens sprækker og menneskelig sårbarhed.

Hjalmar bergman: Hjalmar Bergman (1883–1931) skrev romaner og skuespil med grotesk humor og social satire, bl.a. Markurells i Wadköping. Navnet forbindes med filmatiseringer, byvandringer, teaterrepertoire og svensk mellemkrigstid, hvor hans fiktive bymiljøer blev arketypiske scener for moralspil.

Inger edelfeldt: Inger Edelfeldt (f. 1956) skriver romaner, noveller og tegner, ofte om outsiders og indre liv. Navnet ses i antologier, tegneseriefestivaler, skrivekurser og biblioteksarrangementer, og forbindes med iøjnefaldende følsomhed, psykologisk dybde og krydsfeltet mellem billede og tekst.

Johannes anyuru: Johannes Anyuru (f. 1979) skriver poesi og romaner som De kommer druknende i egne tårer og Et askegråt flag. Navnet dukker op i sceniske oplæsninger, politiske samtaler, prisuddelinger og internationale oversættelser, og repræsenterer en lydhør, poetisk udforskning af tro, vold og tilhør.

Lars gustafsson: Lars Gustafsson (1936–2016) var romanforfatter, poet og filosofisk essayist, kendt for Yllet og Bernard Foys tredje kast. Hans navn ses i universitetsforedrag, internationale tidsskrifter, blogindlæg og oversættelser, og markerer en intellektuel bro mellem svensk og angloamerikansk litteratur.

Leif gw persson: Leif GW Persson (f. 1945) er krimiforfatter og kriminolog med romaner som Grisfesten og tv-kommentarer om kriminalsager. Hans navn bruges i populærkultur, talkshows, podcasts og folkelige referencer, hvor “GW” er blevet et brand for analytisk tyngde og tør humor.

Mats strandberg: Mats Strandberg (f. 1976) skriver horror og spænding som Færgen og Engelsfors-trilogien (med Sara B. Elfgren). Navnet ses i filmoptioner, fantasy- og horrorfestivaler, bogmesser og podcasts, og forbindes med effektiv populærlitteratur, der blander social realisme med overnaturlige elementer.

Mons kallentoft: Mons Kallentoft (f. 1968) står bag Malin Fors-serien fra Linköping, kendt for poetisk tone og stærk sanselighed. Navnet forbindes med audiobooks, gastronomiske sideprojekter, rejseromaner og en særegen, stemningsmættet stil, der udvider krimigenrens følelsesmæssige og sanselige register.

Patrik svensson: Patrik Svensson (f. 1972) er kendt for Åleevangeliet, en natur- og kulturhistorisk bestseller. Navnet optræder i naturformidling, tv-interviews, internationale priser og klimadebatter, og markerer en ny bølge af essayistisk sakprosa, hvor videnskab og personlige erfaringer flettes elegant.

Sara stridsberg: Sara Stridsberg (f. 1972) blander poetisk prosa og samtidspolitik i værker som Drömfakulteten og Beckomberga. Hendes navn optræder på teaterplakater, prisnomineringer, akademidebatter og i diskussioner om køn, magt og institutioner, med mange oversættelser og internationale scenetolkninger.

Sture dahlström: Sture Dahlström (1922–2001) skrev kultromaner som Den store blondin, med jazzrytme og outsiderhumor. Navnet optræder i småforlagsmiljøer, genudgivelser, fanklubber og retrodesignede bogserier, og forbindes med beat-inspireret, anarkistisk prosa i svensk 1960’er og 70’er-undergrund.

Tomas bannerhed: Tomas Bannerhed (f. 1966) debuterede med Korparna, en natur- og familiehistorie i 1970’ernes Småland. Navnet ses i filmatiseringer, naturprogrammer, essays om fugle, skrivekurser og priser, og forbindes med indsigtsfuld skildring af psykisk sårbarhed i samklang med landskabet.

Torgny lindgren: Torgny Lindgren (1938–2017) fra Västerbotten skrev gådefulde romaner som Ormens vej på klippe og Hummelhonning. Navnet bruges i regionale kulturspor, litteraturpriser, skoleprojekter og kogebogsreferencer, fordi maden og landskabet ofte spiller hovedroller i hans fortællinger.

Birgitta trotzig: Birgitta Trotzig (1929–2011) skrev mystisk og religiøst ladet prosa som Dronningens mand, med stærk billedkraft. Navnet forbindes med akademimedlemskab, kunstneriske samarbejder, essays og teologiske læsninger, og bruges som reference for en asketisk, intens svensk modernisme.

Camilla läckberg: Camilla Läckberg (f. 1974) står bag Fjällbacka-krimierne, hvor småbysamfund skjuler mørke hemmeligheder. Navnet optræder i tv-serier, iværksætterprojekter, podcastgæstelister og bestsellerstatistikker, og bruges ofte synonymt med moderne, karakterdreven svensk spænding henvendt til et bredt publikum.

Camilla läckberg: Camilla Läckberg (f. 1974) populariserede skærgårdskrimiens familiehemmeligheder. Hendes navn optræder i TV, iværksætteri, bogklubber og sociale medier, og forbindes med plotdreven underholdning, relationer og stærk læserkontakt på tværs af generationer.

Katarina mazetti: Katarina Mazetti (f. 1944) brød igennem med Fyren på den anden side, en humoristisk kærlighedsroman. Hendes navn er knyttet til bogklubber, filmatiseringer, radioprogrammer og skoleforløb, og forbindes med skæv romance, land-by-kontraster og let tilgængelig, varm fortællestemme.

Kerstin thorvall: Kerstin Thorvall (1925–2010) skrev kontroversielle romaner om kvindelig lyst og moderskab, bl.a. Det mest forbudte. Navnet optræder i feministiske debatter, genudgivelser, tv-dokumentarer og læseklubber, og forbindes med grænseafprøvning, ærlighed og brud med borgerlige normer.

Kristina ohlsson: Kristina Ohlsson (f. 1979), tidligere terroranalytiker, skriver krimier og spændingsserier for både voksne og børn. Hendes navn findes på bestsellerlister, tv-tilpasninger og skolebiblioteker, og forbindes med stringente plots, sikkerhedspolitisk indsigt og tilgængelige, troværdige karakterer.

Kristina ohlsson: Kristina Ohlsson (f. 1979) forener politiarbejde og sikkerhedsviden i stramt fortalte krimier. Hendes navn optræder i tv-udvikling, skandinaviske bestsellerlister og skolebiblioteker, og forbindes med troværdige plots, klare karakterer og samfundsindsigt uden overflødig effektsøgen.

Per olof sundman: Per Olof Sundman (1922–1992) skrev nøgterne romaner inspireret af Hemingway, bl.a. Ingenjör Andrées luftfärd. Navnet ses i filmatiseringer, arktiske udstillinger, historiske debatter og læseplaner, og forbindes med ekspeditionsmyter, etik og den nordiske natur i saglig prosa.

Sigrid combüchen: Sigrid Combüchen (f. 1942) skriver formbevidste romaner som Spill, med skarpe tids- og kønslæsninger. Navnet optræder i prisuddelinger, kritik, seminarer og internationale festivaler, og forbindes med langsom, præcis prosa, der undersøger erindring, identitet og fortællingens konstruktion.

Sofie sarenbrant: Sofie Sarenbrant (f. 1978) skriver Emma Sköld-serien, populære Stockholm-krimier med familiære twists. Navnet optræder i boghandlernes top, forfatterevents, serielæsninger og podcastinterviews, og forbindes med lettilgængelig, spændingsfyldt underholdning med høj genkendelighed i storbyens hverdagsliv.

Athena farrokhzad: Athena Farrokhzad (f. 1983) er poet, oversætter og kritiker, kendt for Vitsvit og politisk skarp sceneoptræden. Navnet ses i oplæsninger, radioprogrammer, prisjuryer og kulturdebatter, og forbindes med diaspora, aktivisme og et billedtæt, retorisk stærkt sprog i nutidig svensk poesi.

August strindberg: August Strindberg (1849–1912) revolutionerede drama og prosa med Frøken Julie og Et drømmespil. Navnet knyttes til museer, madretter, teatre, gateopkald og uendelige nyopsætninger, og bruges som målestok for modernismens oprør, sprogkraft og kønspolitiske gnister.

Gunilla bergström: Gunilla Bergström (1942–2021) skabte Alfons Åberg, en klassiker i nordisk børnelitteratur. Navnet forbindes med tv-udgaver, pædagogiske projekter, udstillinger og legetøj, og bruges som synonym for hverdagsnære historier, der trygt og klogt spejler børns tankeunivers og følelser.

Hjalmar söderberg: Hjalmar Söderberg (1869–1941) skrev Den alvorlige leg og Doktor Glas, klassikere i nordisk psykologisk prosa. Navnet nævnes i filmatiseringer, byvandringer, teateropsætninger og universitetslister, og forbindes med skarp ironi, moraldebatter og det moderne storbysind i Sverige.

Karolina ramqvist: Karolina Ramqvist (f. 1976) skriver skarpe samtidsromaner som Den hvide by og Bearbeta mig. Navnet står i kulturdebatter, prisjuryer, essays og interviews om køn, økonomi og krop, og forbindes med klinisk prosa og nøgterne blikke på intimitet og kapitalismens konsekvenser.

Anders de la motte: Anders de la Motte (f. 1971) skriver tempofyldte thrillere som Geim-trilogien og Skåne-krimier. Navnet optræder i internationale udgivelser, bogmesser, tv-optioner og genrelister, og forbindes med teknologibevidst spænding, snedige twist og miljøer fra både storby og skånsk land.

Steve sem-sandberg: Steve Sem-Sandberg (f. 1958) er kendt for De fattige i Łódź og andre dokumentarisk baserede romaner. Navnet ses i prisnomineringer, historiske diskussioner, oversættelser og universitetskurser om etisk fiktion, hvor fiktion og arkiv binder samtidens blik til Europas mørke historie.

Erik axel karlfeldt: Erik Axel Karlfeldt (1864–1931), nobelprisvinder, skrev om landlivets mytologi og årstidernes kredsløb. Navnet pryder prisuddelinger, traditionelle oplæsninger og antologier, og forbindes med sangbar, naturmættet lyrik i den svenske nationalpoetiske tradition.

Gabriella håkansson: Gabriella Håkansson (f. 1968) skriver historisk og gotisk farvet prosa som Aldermanns arvinge. Navnet ses i litteraturfestivaler, essays, gendigtninger og paneldebatter om genreblanding, og forbindes med researchtunge, atmosfæriske romaner, hvor magt, viden og hemmeligheder driver handlingen.

Katarina frostenson: Katarina Frostenson (f. 1953) er poet og tidligere medlem af Svenska Akademien, kendt for billedtæt, musikalsk poesi. Hendes navn forekommer i akademidebatter, oversættelser, sceneoplæsninger og samtaler om tradition og fornyelse i svensk lyrik, ofte i krydsfeltet mellem sprog og lyd.

Katarina frostenson: Katarina Frostenson (f. 1953) er poet med musikalsk, billedtæt sprog, også kendt fra Akademiet. Navnet ses i oversættelser, sceneprojekter og debatprogrammer, og forbindes med sprogets materialitet, traditionens arv og den moderne poesis udfordrende sensibilitet.

Niklas natt och dag: Niklas Natt och Dag (f. 1979) genoplivede historisk krimi med 1793 og efterfølgere, rå skildringer af Stockholm. Navnet ses i internationale priser, dramatiseringer, rollespilsinspiration og historiefestivaler, og forbindes med researchfyldt, sansemættet noir i 1700-tallets mørke gyder.

Jonas hassen khemiri: Jonas Hassen Khemiri (f. 1978) skriver sprogligt legesyge romaner og skuespil som Montecore og Jeg ringer mine brødre. Navnet forbindes med prisvindende teater, satiriske debatindlæg og undervisningsforløb, og markerer en ny urban, flersproget sensibilitet i svensk samtidslitteratur.

Theodor kallifatides: Theodor Kallifatides (f. 1938), grækisk-svensk forfatter, skriver om migration, sprog og identitet i værker som Det sidste ord. Navnet optræder i integrationsdebatter, forfatteraftener, universitetskurser og oversættelser, og forbinder græsk fortælletradition med svensk dannelseslitteratur.

Helena von zweigbergk: Helena von Zweigbergk (f. 1959) skriver relationsromaner og har været kulturjournalist. Navnet optræder i bogpodcasts, tv, læseklubber og foredrag om parforhold og etik, og forbindes med hverdagsnære konflikter, psykologisk realisme og let tilgængelig, diskussionsvenlig prosa.

John ajvide lindqvist: John Ajvide Lindqvist (f. 1968) fornyede nordisk horror med Lad den rette komme ind og Havsmannen. Navnet ses i film, teater, tegneserier og fancommunities, og forbindes med socialrealistisk gys, hvor vampyrer og outsidere belyser ensomhed, mobning og moderne storbymørke.

Malin persson giolito: Malin Persson Giolito (f. 1969) skrev Størst af alt, en retssalsroman filmatiseret som Netflix-serie. Navnet forbindes med tv-succes, skoledebatter om straf og ansvar, oversættelser og interviews, og markerer svensk krimis bevægelse mod psykologisk dybde og samtidspolitik.

Verner von heidenstam: Verner von Heidenstam (1859–1940), nobelprisvinder, var fornyer af svensk lyrik og nationalromantik. Navnet findes i herregårde, museer, litterære selskaber og skolekanon, og markerer et skifte mod personlig stemme, klassicisme og historisk pragt i poesien.

Victoria benedictsson: Victoria Benedictsson (1850–1888), under pseudonymet Ernst Ahlgren, skrev skarpt om køn og social moral. Hendes navn knyttes til feministiske læsninger, breve, dagbøger, litteraturpriser og dramatiseringer, og markerer et centralt kapitel i nordisk realisme og kvindelige erfaringer.

Tak fordi du læste med - vi håber, at vores samlede liste med 138 forskellige løsningsforslag til “Svensk forfatter” har hjulpet dig videre i krydsordet. Måske fandt du præcis den forfatter, der matchede krydset, eller fik nye idéer til alternative navne og stavemåder.

Husk at tjekke antal bogstaver, eventuelle mellemrum og om krydset vil have for- eller efternavn. Nogle gange er der brug for kortformer, gamle stavemåder eller mindre kendte forfattere fra forskellige perioder - vores oversigt forsøger at dække bredt for netop sådanne situationer.

Hvis du vil have flere løsningsforslag eller inspiration til andre krydsord, kan du finde endnu flere svar og guides på Homepage.dk. Vi opdaterer løbende vores samlinger, så der altid er nyt at finde.

Har du forslag til yderligere navne, rettelser eller ønsker til fremtidige lister? Skriv gerne til os - vi sætter pris på feedback og hjælper gladeligt med flere krydsordtips. God fornøjelse med resten af krydsordet!