Synd betydning

“Synd” er et substantiv med flere nært beslægtede betydninger afhængigt af kontekst:

• Religiøs/moralsk betydning: En overtrædelse af Guds vilje eller etiske normer; en skyldbetynget forseelse, der bryder med bud, forskrifter eller samvittighed. Eksempler: “begå en synd”, “tilgive synder”, “leve i synd”.
• Hverdagslig/empatisk betydning: Udtryk for beklagelse, ærgrelse eller medfølelse. Eksempler: “Det er synd, at du ikke kunne komme”, “Det er synd for dem, at koncerten blev aflyst”. Her betyder “synd” omtrent “ærgerligt” eller “skadesvoldende for”.
• Idiomatisk/forstærkende brug: I faste vendinger som “en synd og skam” for at understrege, at noget er særligt beklageligt eller forkert.

“Synd” er et gammelt nordisk ord, kendt fra oldnordisk synd, og er nært beslægtet med engelsk sin og tysk Sünde. Ordet har således fælles germansk oprindelse og har i århundreder båret betydningen “moralsk eller religiøs forseelse”.

• Udtale: [ˈsynˀ]
• Køn: fælleskøn (en synd)

Bemærk: Ordet bruges også upersonligt i udtrykket “Det er synd, at …”.

Nedenfor ses typiske og illustrative måder at bruge “synd” på i forskellige sammenhænge:

• Religiøst/moralsk: “Han angrede sin synd.”
• Religiøst/moralsk: “De skrifter deres synder i kirken.”
• Religiøst/moralsk: “At lyve er en synd i mange traditioner.”
• Dagligdags beklagelse: “Det er synd, at vejret ødelagde festen.”
• Empati: “Det er synd for børnene, at parken er lukket.”
• Neutral ærgrelse: “Synd, at du ikke nåede toget.”
• Faste vendinger: “En synd og skam, at huset stod tomt i årevis.”
• Udvidet betydning: “Filmen er en synd at misse.” (talemålsagtigt for ‘ærgerligt at gå glip af’)
• Kontrast: “Det var ingen synd, at mødet blev kort.” (ingen skade ved det)
• Historisk: “At leve i synd” (traditionel betegnelse for at leve sammen uden ægteskab)

• Normativ tyngde: I religiøse og etiske sammenhænge er “synd” normativt tungt og indebærer skyld og behov for forladelse eller bod.
• Pragmatisk afsvækkelse: I almindelig tale kan “synd” være nedtonet til en neutral konstatering af ærgrelse uden moralsk dom.
• Empati vs. vurdering: “Det er synd for X” udtrykker medfølelse snarere end moralsk kritik.

Religiøs/moralsk betydning:

• brøde, skyld, forseelse, overtrædelse, syndighed (abstrakt), ugerning

Hverdagslig/ærgrelse:

• ærgerligt, skam, beklageligt, trist, synd for (fast udtryk), uheldigt

Religiøs/moralsk: dyd, godhed, rettskaffenhed, lydighed, uskyld.

Hverdagslig: heldigt, glædeligt, fint, dejligt.

• synde (verbum): at begå en synd
• synder (substantiv, person): en person der synder; flertal: syndere
• syndig (adjektiv): præget af synd; moralsk forkastelig
• syndfri (adjektiv): uden synd
• dødssynd: særlig alvorlig synd
• arvesynd: teologisk begreb om nedarvet syndstilstand
• syndebuk: person der får skylden for andres fejl
• syndsforladelse: tilgivelse for synder
• syndsbekendelse: det at bekende sine synder
• syndefald: den bibelske fortælling om menneskets fald i synd
• synderegister: liste over (egne) synder eller fejl
• syndsbevidsthed: bevidsthed om egen synd

I førkristen nordisk kultur fandtes stærke normer for ære og lovlydighed, men med kristningen af Skandinavien fik “synd” en tydelig teologisk profil som overtrædelse af Guds bud. Gennem middelalderen blev begrebet knyttet til sakramenter som skriftemål og til begreber som arvesynd. I moderne dansk er den religiøse betydning stadig central i teologisk og kirkelig sammenhæng, mens den hverdagslige, empatiske brug (“det er synd”) er udbredt i dagligsproget og ofte helt uden moralsk overtoning.

• Kristendom: Synd forstås som brud på Guds vilje; skel mellem fx “dødssynd” og mindre alvorlige synder i visse traditioner; tilgivelse gennem nåde, anger og skriftemål.
• Jødedom og islam: Begreber om overtrædelse af bud og forskrifter findes ligeledes, dog med egne teologiske rammer og termer; på dansk gengives disse ofte også som “synd”.
• Sekulær etik: Ordet bruges om moralsk forkastelige handlinger uden nødvendigvis religiøs reference.

• Formelt/teologisk: “synd” i betydningen brøde/skyld, ofte med tekniske termer.
• Almindeligt talesprog: “Det er synd (for) …” som mild, empatisk eller ærgrelsesmarkør.
• Forstærkende faste vendinger: “en synd og skam”.

• begå en synd
• tilgive/forlade synder
• skrifte sine synder
• leve i synd
• det er synd (for nogen/at …)
• en synd og skam
• syndebuk
• dødssynd, arvesynd
• syndens konsekvenser

• Stavning: Der skrives “synd” (ikke “syndt”).
• Dobbelttydighed: “synder” er både flertal af “synd” og betegnelsen for en person der synder (“en synder”). Konteksten afgør betydningen.
• Misforståelser: Den hverdagslige brug med betydningen “ærgerligt” er ikke en moraliserende dom, men en empatisk/konstaterende vending.

• “Det er synd, at museet er lukket om mandagen.”
• “Hun følte stor skyld over sin synd og søgte tilgivelse.”
• “Det er virkelig synd for naboerne med al den larm.”
• “Han blev udråbt til syndebuk efter nederlaget.”
• “At bedrage sin ven er en alvorlig synd.”
• “En synd og skam, at den gamle biograf blev revet ned.”
• “Præsten talte om arvesynd og nåde.”

“Synd” spænder fra det strengt moralsk-religiøse (overtrædelse og skyld) til det hverdagsligt-empatiske (“ærgerligt”, “det er synd for”). Ordet har dybe historiske rødder i de germanske sprog og indtager en central plads i både teologi, etik og almindeligt dansk hverdagssprog gennem faste vendinger, sammensætninger og nuanceret brug.