Syndt betydning

syndt er en ældre, nu sjældent anvendt form af det danske verbum at synde, hvor ordet fungerer som kort, tidligere tillægsform (perfektum participium) med betydningen “har begået en synd” eller “skyldig i synd”. I moderne sprognorm erstattes formen som regel af syndet, men syndt forekommer fortsat i historiske tekster, salmer, ældre bibeloversættelser og i dialektale sammenhænge.

Betydning

I sin kerne betyder syndt “begået en synd” eller “overtrådt en religiøs eller moralsk lov”. Formen bruges som regel adjektivisk eller verbal (perfektum participium):

• “Mennesket har syndt og behøver Guds nåde.”
• “Han havde syndt mod sin samvittighed.”

Betydningen er derfor tæt knyttet til substantivet synd og verbet synde. Det drejer sig typisk om overtrædelser, fejltrin eller handlinger i strid med et religiøst eller etisk regelsæt.

Etymologi

Ordet udspringer af:

• Olddansk synda (verbum) ↑
• Oldnordisk synda “at synde” ↑
• Substantivet synd, fra urgermansk *sundī- “forseelse, skyld” ↑

Den gamle participie-endelse -t fandtes i mange svage verber i middelalderligt dansk (sagt, truet, hjælp(t)). I løbet af 1700-1800-tallet blev -et den generelle norm, mens -t-formen langsomt stivnede som arkaisk eller dialektal.

Historisk udvikling og bøjning

*syndte forekommer i enkelttekster, men slog aldrig bredt igennem.

Eksempler på brug

Nedenfor vises autentiske og konstruerede eksempler, der illustrerer variationen:

• “Thi vi have alle syndt og fattes Guds herlighed.” (Resen-bibelen, 1607)
• “Israel haver syndt; thi have de overtrådt min pagt.” (Ældre bibeloversættelse)
• “Jeg ved, jeg har syndt, og mit hjerte er tungt.” (Pietistisk salme, 18. årh.)
• “De spurgte sig selv, om de mon havde syndt i Herrens øjne.” (Dialektalt folkesagn, Nordjylland)
• Moderniseret skriftsprog: “De havde syndet mod loven.”

I dag vil de fleste talere kun møde syndt i ældre litteratur; i daglig tale erstattes det af syndet.

Synonymer og antonymer

• Synonymer:
  • syndet (moderne form)
  • forbrudt sig
  • forseet sig
  • overtrådt budene
• Antonymer:
  • syndfri
  • uskyldig
  • retfærdiggjort
  • ubesmittet

Relaterede termer

• Synd – navneordet, der betegner overtrædelsen.
• Syndigt – adjektiv, “præget af synd”.
• Synde (vb.) – selve handlingen.
• Forsynde sig – refleksiv variant, ofte brugt i moderne sprog.
• Bod, skrifte, forladelse – teologiske termer, der knytter sig til afhjælpning af synd.

Forvekslinger og misforståelser

På grund af udtale- og stavelseslighed forveksles syndt lejlighedsvis med:

• sundt – adjektiv, “helbredsfremmende”. Betydningen er den direkte modsætning og helt uafhængig.
• synd (adj. “det er en synd”) – selv om substantivet og adjektivet deler rod, er syndt en verbumform.

Anvendelse i moderne dansk

I nutidig sprognorm anbefales syndet. Dog kan syndt med fordel bevares:

1. Ved citater af historiske tekster, hvor formen er en del af originalen.
2. I stilistiske eller poetiske sammenhænge, hvor arkaiske former ønskes.
3. Som dialektmarkør i litterær dialog.

Kilder og videre læsning

• Dansk historisk ordbog (DSL), bind IV: “synde”.
• Kristeligt Dagblad, sprogspalte om bibelske verber, 12.05.2017.
• Resen-bibelen (1607) – facsimileudgave.
• P. Skautrup: “Det danske sprogs historie”, bind 2.
• Sprognævnets artikelsamling om ældre participieformer.