Synopsis betydning

Ordet synopsis betegner overordnet en komprimeret oversigt, der fremhæver centrale dele som formål, hovedpointer, struktur, handling og konklusion(er). I praksis varierer formen efter kontekst:

• Film og tv: Et sammenhængende referat af handling og karakterudvikling, ofte med slutning afsløret.
• Litteratur og forlag: Et overblik over bogens plot, tema, målgruppe og særlige greb.
• Akademia og uddannelse: En struktureret projektbeskrivelse med problemformulering, metode, teori, materiale/data og forventet eller opnået konklusion.
• Erhverv og projekter: Et kondenseret notat med formål, scope, interessenter, risici, tidslinje og leverancer.

Kendetegn ved en god synopsis:

• Selektiv: medtager kun det væsentlige.
• Overskuelig: tydelig struktur og progression.
• Selvstændig: kan læses uden at kende originalen.
• Præcis: neutral i tonen og fri for unødig pynt.

Etymologi: Fra græsk σύνοψις (sýnōpsis) af sýn “sammen” + ópsis “syn, udsyn, blik” via latin synopsis = “sammenblik”, “overblik”.

Udtale (da.): [syˈnɔpˌsis] (omtrent “sy-NOP-sis”).

Bøjning: en synopsis; synopsen; flere synopser; synopserne. Afledning: synoptisk (adj.) = oversigtspræget, sammenfattende.

• Film/TV: Bruges af forfattere, producenter og redaktører til at vurdere en idé hurtig. En enkelt til få sider.
• Litteratur/forlag: Indsendes med manuskript; fremhæver plot, tematik, målgruppe, unique selling points.
• Akademiske opgaver: Ofte 1-3 sider med problemformulering, teori, metode, data/materiale, afgrænsning og forventede resultater.
• Journalistik: Internt notat, der skitserer vinkel, kilder og disposition.
• Erhverv/projekter: Projekt-synopsis til beslutningstagere: formål, scope, business case, risici, tidsplan.
• Teater/scenekunst: Kort handlingsoversigt og æstetisk greb, ofte med publikumsperspektiv.
• Forskning: Protokol-synopsis til fonde/IRB: hypoteser, design, endpoints, metode, etik.

• Film (thriller): “Efter et datalæk sendes whistlebloweren Amina på flugt. Hun allierer sig modvilligt med sin bror, en politimand, og afdækker en intern sammensværgelse. Da beviserne forsvinder, må Amina hacke ministeriets backup og risikerer at afsløre sin kilde. Hun vælger at offentliggøre alt; skandalen vælter ministeren, men koster hende anonymiteten.”
• Roman (coming-of-age): “16-årige Nora flytter fra Lolland til København og mister sin bedstemor samme uge. I jagten på et nyt tilhørsforhold træder hun ind i byens skate-miljø. Et svigt tvinger hende til at konfrontere sin sorg. Hun finder mod til at skrive en sang til skolens festival og opdager, at hendes stemme kan bære.”
• Akademisk opgave: “Opgaven undersøger, hvordan klimakommunikation påvirker adfærdsintentioner hos unge. Med udgangspunkt i TPB og framing-teori gennemføres et survey-eksperiment (N=600). Forventningen er, at ‘loss frames’ øger intentionen via øget risikoperception. Resultaterne diskuteres ift. politiske kampagner.”
• Projekt (erhverv/IT): “Formål: implementere kundeservice-chatbot for at reducere svartider med 40%. Scope: FAQ, ordrestatus, returnering. Tidslinje: 12 uger. Risici: dataprivacy, træningsdata. Succeskriterier: NPS +10, First-Contact-Resolution +20%.”
• Teater: “En ensemble-forestilling om søvn. Tre karakterer mødes i en søvnlaboratoriums nattevagt. Drømmesekvenser blander virkelighed og fantasi. Slutningen forener dem i et kor, der synger deres ufortalte bekymringer væk.”
• Journalistik: “Feature om lokale vandløb: Vi følger en frivillig biologistation, ser på vandkvalitet før/efter landbrugsændringer, og perspektiverer til EU-krav. Kilder: landmand, forsker, kommune.”

• Resumé (kort referat af et eksisterende værk)
• Abstract (akademisk sammenfatning, ofte 150-250 ord)
• Oversigt, kortfattet fremstilling, kortlægning (kontekstuelt beslægtet)
• Pitch (sælger orienteret præsentation; ofte kortere og mere hook-baseret)
• Outline/disposition (punktvis struktur, ikke fulde sætninger)
• Treatment (film: længere, scene-for-scene i prosa; 5-15 sider)
• Eksposé (forklarende fremstilling af idé/plan, ofte med baggrund)
• Logline (én sætning med krog: “Hvem vil hvad mod hvem, og hvorfor nu?”)

Der findes ikke et enkelt “ægte” antonym, men følgende står i kontrast til synopsis’ korthed og selektivitet:

• Udførlig redegørelse / fuldtekst (detaljeret fremstilling)
• Monografi (dybdegående, lang fremstilling)
• Kommentarudgave (tekst med omfattende noter og analyser)
• Line-by-line-gennemgang (mikroniveau frem for overblik)

Begrebet stammer fra antikken, hvor “synopsis” betød et samlet blik over et stofområde, fx i retorik og filosofi. I teologihistorien taler man om “synoptiske evangelier” (Matthæus, Markus og Lukas), fordi de kan læses i parallel og giver et oversigtsmæssigt “sammenblik”. Med den moderne forlags- og medieindustri fik synopsis en fast funktion som beslutningsgrundlag for redaktører og producenter, og i det 20. århundrede blev det også institutionaliseret i uddannelsessystemet som en kort projekt- eller opgaveskitse.

• Film/TV: ofte 1-2 sider, 400-900 ord; inkluderer handling fra start til slut.
• Litteratur: 1-3 sider; fremhæver plot, tema, målgruppe, positionering.
• Akademisk synopsis: 1-3 sider; standardelementer: titel, problemformulering, teori/ramme, metode/data, afgrænsning, foreløbige fund, perspektiv.
• Projekt/erhverv: ½-2 sider; formål, scope, værdiskabelse, timeline, risici, KPI’er.

Foreslået struktur (generisk):

• Titel og kort pitch/logline
• Præmis og mål (hvad og hvorfor)
• Kerneindhold: handling/argumentation/proces
• Vigtige aktører/variabler/metoder
• Resultat/slutning eller forventet konklusion
• Eventuel målgruppe, tema og særlige greb

• Skriv i nutid og aktiv form, med klare verber.
• Vær neutral og konkret; undgå fluff og slogans, medmindre det er en pitch.
• Navngiv centrale personer/termer første gang; undgå overflødige biroller/detaljer.
• Film/TV: undgå dialoguddrag; hold fokus på plot og karakterbuer.
• Akademia: brug faglige nøgleord; tydeliggør sammenhæng mellem problem, teori og metode.

• At holde slutningen skjult i en professionel synopsis (branchestandard er at afsløre den).
• For meget baggrund og for få klare handlingstrin/argumenter.
• Ustruktureret tekst uden tydelig progression.
• Uklar problemformulering i akademiske synopser.
• Uforholdsmæssig vægt på bi-detaljer frem for hovedkonflikt/hovedpointer.
• Uhensigtsmæssig længde (enten for kort til at være forståelig, eller for lang til at være skarp).

• Synoptisk (adj.): oversigtsmæssig, sammenfattende.
• Synoptikon: oversigtssamling (sjældnere).
• Disposition/outline: punktvis plan over indholdets rækkefølge.
• Referat: kort gengivelse af, hvad der er sagt/skrevet.

synopsis (substantiv, fælleskøn): kort, samlet fremstilling af et værks eller en opgaves væsentligste indhold og struktur, udarbejdet for at give hurtigt overblik.