Syntaks betydning

I lingvistik beskriver syntaks den strukturelle opbygning af ytringer: ordstilling, fraser, underordning/sideordning, kongruens, valens m.m. Syntaks adskiller sig fra, men hænger sammen med:

• Morfologi (orddannelse og bøjning)
• Semantik (betydning)
• Pragmatik (brug og betydning i kontekst)

I datalogi/programmering beskriver syntaks de formelle regler (grammatikker) for, hvilke programmer/udtryk der er velformede. En syntax error opstår, når tegn og symboler ikke følger sprogets formelle regler.

• Oprindelse: Græsk σύνταξις (sýntaxis) ‘samordning, anordning’, af syn- ‘sammen’ + taxis ‘orden’.
• Via: Latin syntaxis → tysk Syntax → dansk syntaks.
• Udtale (IPA): [synˈtɑks].
• Bøjning: en syntaks, syntaksen; flertal: syntakser, syntakserne.
• Afledninger: syntaktisk (adj.), syntaktik (fagområde), syntaktiker (fagperson).

• Fraser: Nominalfrase (NP), verbalfrase (VP), præpositionsfrase (PP), adjektivfrase (AP) m.fl.
• Ordstilling: Rækkefølgen af subjekt (S), verbal(kerne) (V), objekt (O) osv.
• Valens/argumentstruktur: Hvor mange og hvilke slags argumenter et verbum kræver (fx transitiv/intransitiv).
• Kongruens: Overensstemmelse i grammatiske træk som tal, køn, person (fx i mange sprog mellem subjekt og verbal).
• Underordning og sideordning: Kompleks sætningsdannelse (ledsætninger vs. hovedsætninger, koordination).
• Rekursion: Muligheden for at indlejre fraser/sætninger inden i hinanden.
• Afhængighed og træstrukturer: Relationer mellem ord (hoved- og afhængighedsord) og den hierarkiske opbygning.

Dansk er et V2-sprog i hovedsætninger: det finitte verbal står på plads 2, uanset hvad der står først (forfeltet).

• ✓ I går læste hun bogen. (Adverbial i forfeltet, finitt verbal på plads 2)
• ✗ I går hun læste bogen. (Verbet mangler V2-position)

Negation og mange sætningsadverbialer står typisk foran ikke‑finite verber og ofte før objekter:

• ✓ Hun læste ikke bogen i går.
• ✓ Hun læste bogen i går.
• ? Hun læste bogen ikke. (muligt i visse stilarter/dialekter/emfase, men usædvanligt i normalsprog)

I ledsætninger følger dansk generelt en anden ordstilling (fx verbet efter negation/sætningsadverbial):

• ✓ ... fordi hun ikke læste bogen.

• Hun så manden med kikkerten.

  • Fortolkning 1: Hun brugte en kikkert til at se manden.
  • Fortolkning 2: Den mand hun så, havde en kikkert.

• Gamle mænd og kvinder

  • Fortolkning 1: (gamle mænd) og (kvinder i alle aldre).
  • Fortolkning 2: (gamle mænd) og (gamle kvinder).

I formelle sprog beskrives syntaks med eksplicitte regler (fx BNF/EBNF). En parser tjekker, om koden følger grammatikken, og bygger ofte et abstrakt syntakstræ (AST).

• Syntaktisk korrekt, semantisk problematisk:

  int x = "hej"; // OK syntaks i nogle sprog, men typerne passer ikke (semantik)

• Syntaksfejl:

  if (x > 3 {  // mangler ')'
      print(x);
  }

• Forskellig syntaks, samme idé:

  // Python
  for i in range(3):
      print(i)
  // JavaScript
  for (let i = 0; i < 3; i++) {
    console.log(i);
  }

Syntax highlighting, linting og formatters hjælper med at håndhæve og visualisere korrekt syntaks.

• “Artiklen analyserer dansk syntaks med fokus på negationsplacering.”
• “Fejlen skyldtes en syntax error i koden.”
• “Hun underviser i syntaktisk analyse på universitetet.”
• “Bogens kapitel 3 gennemgår ordstilling og frasering i svensk syntaks.”
• “Kommaet kan ændre sætningssyntaks og dermed læsningen.”
• “Parseren accepterer ikke dette udtryk; det bryder sprogets syntaks.”
• “Vi bruger dependensgrammatik til at beskrive dansk syntaks i træbankene.”

• Nære synonymer (afhængigt af kontekst): sætningslære, sætningsbygning, sætningstruktur, ordstilling (snævrere), sætningsgrammatik.
• Beslægtede fagtermer: grammatik (bredere), morfologi, semantik, pragmatik, valens, fraseteori, dependens, parser, grammatikkontrol.
• Afledte former: syntaktisk (adj.), syntaktik (substantiv for disciplinen), syntaktiker (person).

Der findes ikke et egentligt antonym til “syntaks” som fagterm. Følgende bruges dog som kontraster:

• Semantik og pragmatik som komplementære modbegreber (indhold og brug vs. form/struktur).
• Agrammatisk som antonym til “syntaktisk korrekt” (om sætninger).
• I programmering: uparsbar/“syntax error” vs. parsbar/“syntaktisk velformet”.

• Klassisk grammatik: Fra antikken med fokus på latinsk og græsk sætningslære.
• Strukturalisme (20. årh.): Systematisk beskrivelse af sprogets lag (fonologi-morfologi-syntaks-semantik).
• Generativ grammatik (Chomsky): Sætningers dybde- og overfladestruktur, senere Minimalistisk Program med økonomiprincipper.
• Funktionelle tilgange: Systemisk-funktionel grammatik (SFG), Role and Reference Grammar (RRG) m.fl.
• Dependensgrammatik, HPSG, LFG, Konstruktionsgrammatik: Alternative modeller for syntaktisk struktur.
• Typologi: Tværsproglige generaliseringer (fx Greenbergs universaler) om ordstilling og afhængigheder.

• Punktuation vs. syntaks: Tegnsætning kan afspejle eller påvirke syntaktisk struktur, men reglerne er ikke identiske.
• Kommasystemer: Dansk komma og startkomma kan give forskellig syntaktisk læsning; vælg konsekvent system.
• Almindelige fejlkilder: V2-brud i hovedsætninger, forkerte ledsætningsmarkører, fejl i kongruens (især i andre sprog end dansk), blanding af konstruktioner.
• Analyseværktøjer: Sætningsskemaer/feltskema, trædiagrammer, afhængighedsanalyser, korpora og træbanker.

• ✓ Der kommer nok regn i aften.
• ✗ Der nok regn kommer i aften. (brud på dansk ordstilling)
• ✓ At hun ikke kom, overraskede ingen.
• ✓ Kommer han mon i morgen? (inversion i spørgesætning)
• ✗ Han mon kommer i morgen? (ukorrekt placering af finitt verbal)

• Grammatik, morfologi, semantik, pragmatik, lexikon, valens, fraseteori, dependens, parser, træbank, BNF/EBNF.