Systolisk blodtryk betydning
“Systolisk blodtryk” er det højeste tryk i arterierne, målt i det øjeblik hjertets venstre (og i mindre grad højre) hjertekammer trækker sig sammen og presser blod ud i kredsløbet. Det er det første og højeste tal i en blodtryksangivelse (fx 120/80 mmHg) og angives i millimeter kviksølv (mmHg).
Betydning og definition
Det systoliske blodtryk (ofte forkortet SBP eller SBT) er toppunktet i den pulserende trykbølge, der opstår ved hver hjertesammentrækning (systole). Det afspejler primært:
- Slagvolumen – hvor meget blod hjertet uddriver pr. slag.
- Aortas og store arteriers eftergivelighed – stivere kar giver højere systolisk tryk.
- Pulsbølge-refleksion fra perifere kar, som kan forstærke toptrykket.
- Hjertefrekvens og perifer modstand i mindre grad.
I en måling som “120/80 mmHg” er 120 det systoliske blodtryk, mens 80 er det diastoliske (hviletrykket mellem hjerteslag).
Måling og enheder
Systolisk blodtryk måles typisk med en manchet på overarmen og angives i mmHg. SI-enheden kilopascal (kPa) bruges sjældent klinisk; omregning: 1 mmHg ≈ 0,133 kPa.
- Auskultatorisk metode: Manchet + stetoskop; systolisk værdi aflæses ved første Korotkoff-lyd (fase I).
- Oscillometrisk metode: Automatiske apparater beregner systolisk tryk ud fra trykoscillationer.
- Invasiv måling: Intraarterielt kateter giver kontinuerligt, meget præcist systolisk tryk (bruges på intensiv/operation).
Korrekt teknik (udvalgte punkter):
- Sid i ro 3–5 minutter; undgå koffein, rygning og anstrengelse 30 minutter før.
- Arm i hjertehøjde, ryg og fødder støttet, ben ikke krydsede, undgå at tale under måling.
- Vælg korrekt manchetstørrelse (for lille manchet giver falsk højt systolisk tryk).
- Tag mindst to målinger med 1–2 minutters mellemrum og brug gennemsnittet.
Kategorier og tærskler (voksne, kliniske kontormålinger)
| Kategori | Systolisk (mmHg) | Diastolisk (mmHg) |
|---|---|---|
| Optimalt | < 120 | < 80 |
| Normalt | 120–129 | 80–84 |
| Høj-normal | 130–139 | 85–89 |
| Hypertension grad 1 | 140–159 | 90–99 |
| Hypertension grad 2 | 160–179 | 100–109 |
| Hypertension grad 3 | ≥ 180 | ≥ 110 |
| Isoleret systolisk hypertension | ≥ 140 | < 90 |
Uden for klinikken gælder lavere tærskler for forhøjet blodtryk: hjemmeblodtryk og ambulant dagtid typisk ≥135 mmHg systolisk; 24-timers gennemsnit ≥130; nattetid ≥120.
Klinisk betydning
- Kardiovaskulær risiko: Forhøjet systolisk blodtryk er en stærk, uafhængig risikofaktor for slagtilfælde, hjerteinfarkt, hjertesvigt, nyresygdom og atrieflimren. Risikoen stiger gradvist fra ca. 115 mmHg og opefter.
- Isoleret systolisk hypertension: Hyppigt hos ældre pga. stivere arterier; kan forekomme hos yngre med høj pulsbølgeforstærkning.
- Lavt systolisk tryk: Kan give svimmelhed, træthed, besvimelse; alvorligt fald kan ses ved shock og større blødning.
- Ortostatisk respons: Et fald i systolisk tryk ≥20 mmHg ved rejse sig kan tyde på ortostatisk hypotension.
- Graviditet: Ved præeklampsi stiger ofte særligt det systoliske tryk; tæt monitorering er vigtig.
Relaterede termer
- Diastolisk blodtryk (undertrykket): laveste tryk mellem hjerteslag; modstykke til det systoliske.
- Pulstryk: forskellen mellem systolisk og diastolisk (PP = SBP − DBP); højt pulstryk kan tyde på stive arterier.
- Middelarterietryk (MAP): omtrent DBP + 1/3 af pulstrykket ved normale pulsforhold.
- Central systolisk tryk: målt i aorta; kan afvige fra det perifere (arm) og har selvstændig prognostisk betydning.
Etymologi og sprogbrug
“Systolisk” kommer af græsk systolē, “sammentrækning (af hjertet)”. “Blodtryk” er dansk sammensætning af “blod” og “tryk”. Sammen giver det “tryk under hjertets sammentrækning”.
Almindelige forkortelser er SBP (engelsk) og SBT (dansk); i journaler ses også “BT” for blodtryk og historisk “RR” (Riva-Rocci) for blodtryk generelt.
Historisk udvikling
- 1896: Scipione Riva-Rocci introducerer manchetblodtryksmåling.
- 1905: Nikolai Korotkoff beskriver de auskultatoriske lyde, som stadig bruges til at identificere systolisk og diastolisk tryk.
- 20. århundrede: Kviksølvmanometre standardiserer målinger; senere afløses de af aneroide og digitale, oscillometriske apparater.
- I dag: Ambulatorisk 24-timers monitorering og hjemmemålinger forbedrer risikovurdering og diagnosticering.
Eksempler på brug
- “Patientens systoliske blodtryk var 168 mmHg ved ankomst til akutmodtagelsen.”
- “Vi anbefaler hjemmemålinger, da det systoliske blodtryk er højere i klinikken end hjemme.”
- “Et systolisk blodtryk under 90 mmHg kan være tegn på kredsløbspåvirkning.”
- “Efter løbet lå hans systoliske blodtryk midlertidigt på 150 mmHg, men normaliserede sig hurtigt.”
- “Isoleret systolisk hypertension ses ofte hos ældre med øget arteriel stivhed.”
- “Pulstrykket beregnes som 140 − 85 = 55 mmHg.”
- “Ved Korotkoff fase I bestemmes det systoliske blodtryk.”
Almindelige fejlkilder og variationer
- Forkert manchetstørrelse: For lille manchet → kunstigt forhøjet SBP; for stor → kunstigt lavt.
- Armposition: Over hjerteniveau → lavere aflæsning; under hjerteniveau → højere aflæsning.
- Samtale, smerte, stress, blærefuldhed: Kan hæve det systoliske tryk betydeligt.
- Uregelmæssig puls (fx atrieflimren): Gør oscillometriske værdier mindre pålidelige; gentagne målinger eller auskultation anbefales.
- “Hvid kittel”-effekt og maskeret hypertension: Kontorværdier kan hhv. overvurdere eller undervurdere reelt tryk.
- Arteriel forkalkning hos ældre kan give pseudohypertension (falsk høje manchetværdier).
Særlige situationer
- Børn og unge: Systolisk blodtryk vurderes i forhold til alder, højde og køn; percentiler anvendes frem for faste grænser.
- Graviditet: Små stigninger i systolisk tryk kan være klinisk relevante; overvågning for præeklampsi.
- Ældre: Isoleret systolisk hypertension er almindelig; fokus på pulstryk og ortostatisk hypotension.
- Atleter: Højere slagvolumen kan give højere systoliske toppe under belastning, men normal hvileværdi.
- Nyresygdom/diabetes: Lave måltærskler for intervention kan være relevante; tæt monitorering ofte nødvendig.
Synonymer og antonymer
- Synonymer: systolisk tryk; øverste tal; overtryk; toptryk.
- Antonymer/modstykker: diastolisk blodtryk; undertryk.
Kort oversigt
- Hvad er det? Det højeste arterielle tryk under hjerteslag.
- Hvor ses det? Første tal i en blodtryksmåling (fx 120/80 mmHg → 120 er systolisk).
- Hvorfor vigtigt? Stærk indikator for hjerte-kar-risiko; mål for kredsløbets belastning.
- Hvad påvirker det? Slagvolumen, karstivhed, refleksion af pulsbølger, hjertets frekvens og modstand i karrene.