Tabloid betydning
Tabloid betegner enten et avisformat i mindre, kompakt størrelse eller en journalistisk stil, der lægger vægt på sensation, underholdning og stærke visuelle virkemidler; i moderne brug kan ordet således henvise både til fysisk format og til redaktionel karakter.
Betydning og brug
Tabloid anvendes i dansk sprogbrug på to hovedmåder:
- Fysisk format (også kaldet tabloidformat eller kompakt): En avis, der er mindre end den klassiske helformat/broadsheet, typisk omkring 280–300 × 400–430 mm. Her er ordet neutralt og angår udelukkende størrelsen.
- Redaktionel stil (”tabloid journalistik”): Indhold, der prioriterer korte artikler, store overskrifter, mange billeder, personfiksering, skandaler, sport, underholdning og konflikter. Her bærer ordet ofte en kritisk eller negativ klang.
I dansk omtale kan man høre både en tabloid (som substantiv: en tabloidavis) og adjektivisk brug: tabloid journalistik, tabloid vinkling.
Etymologi
- Oprindelse: Ordet stammer fra et varemærke fra slutningen af 1800-tallet for komprimerede lægemiddeltabletter (Tabloid, fra ”tablet” + ”-oid”).
- Overført betydning: ”Komprimeret”/”sammentrængt” blev siden overført til aviser i begyndelsen af 1900-tallet for at beskrive et mindre avisformat.
- Udvidelse af betydning: I løbet af det 20. århundrede kom ”tabloid” til også at betegne en populistisk/sensationel journalistisk stil.
To hovedbetydninger i praksis
| Dimension | Hvad det betyder | Nøgletræk | Eksempel |
|---|---|---|---|
| Format | Mindre avisstørrelse (kompakt) | Nem at håndtere i offentlig transport; færre spalter; kortere linjer | En ”kompakt” morgenavis, der ikke er sensationel |
| Stil | Populistisk/sensationel journalistik | Store billeder, dramatiske rubrikker, personhistorier, sladder | ”Tabloid journalistik” om kendisskandaler |
Eksempler på brug
- De to aviser udkommer i tabloidformat, men den ene har stadig en seriøs redaktionel linje.
- Historien blev tabloidiseret med fokus på konflikt frem for substans.
- Han foretrækker tabloider til sportsnyheder og resultater.
- Redaktøren afviste, at avisen var tabloid i sin dækning af politik.
- TV-indslaget fik kritik for at være tabloid og misvisende.
- Flere broadsheets skiftede i 2000’erne til tabloidformat af praktiske grunde.
- Debatten om klima blev hurtigt gjort tabloid med personangreb og clickbait-rubrikker.
- Magasinet bruger en udpræget tabloid billedstil for at fange opmærksomheden.
- De britiske tabloider er kendte for aggressive forsider.
Synonymer og nært beslægtede udtryk
- Som stilbetegnelse: sensationspresse, skandalepresse, boulevardpresse, sladderpresse (snævrere), populærpresse, gule presse (historisk/engelsk: yellow journalism).
- Som formatbetegnelse: kompakt (neutral), tabloidformat (neutral, teknisk).
Antonymer og kontraster
- Som stil: kvalitetsjournalistik, seriøs presse, dybdejournalistik.
- Som format: helformat/broadsheet (større avisformat); Berliner (mellemformat).
Historisk udvikling
- 1800-tallet: ”Tabloid” optræder som farmaceutisk varemærke for kompakte tabletter.
- Tidligt 1900-tal: Pressen låner ordet til at beskrive mindre aviser, praktiske for pendlere.
- Midt–sent 1900-tal: Betydningen udvides til et bestemt redaktionelt udtryk præget af sensationer og populærkultur.
- 2000’erne–nu: Mange aviser skifter fysisk til tabloid/kompakt format af logistiske og økonomiske grunde, uden nødvendigvis at ændre redaktionel kvalitet.
International anvendelse og eksempler
- Storbritannien: Red tops (f.eks. The Sun, Daily Mirror) forbindes med stærkt tabloid stil; såkaldte middle-market tabloids (Daily Mail, Daily Express) kombinerer populært udtryk med politiske vinkler. Flere kvalitetsaviser skiftede til kompakt format i 2000’erne.
- USA: New York Post og New York Daily News udkommer i tabloidformat; supermarket tabloids (f.eks. National Enquirer) repræsenterer en ekstrem sensationsstil.
- Norden: Danmark: Ekstra Bladet og B.T. er klassiske tabloider i både format og stil. Sverige: Aftonbladet, Expressen. Norge: VG, Dagbladet. Samtidig har flere nordiske morgenaviser taget kompakt/tabloidformat i brug uden at skifte til tabloid stil.
Relaterede termer
- Tabloidisering: Proces hvor komplekse emner forenkles til konflikt, følelser og personfokus.
- Broadsheet/helformat: Traditionelt større avisformat; i dag også en betegnelse for en mere seriøs redaktionel tradition.
- Berliner: Mellemformat mellem broadsheet og tabloid.
- Red top: Britisk betegnelse for tabloider med rød mastehoved/grafik.
- Clickbait: Digitalt beslægtet praksis med sensationsprægede overskrifter for at lokke klik.
Kendetegn ved tabloid stil
- Fokus på mennesker frem for systemer; konflikter frem for proces.
- Korte tekster, stærke citater, store billeder og grafiske virkemidler.
- Vinkler på kendisser, kriminalstof, sport, ulykker, skandaler.
- Emotionalisering og forenkling; ofte mindre vægt på data og kontekst.
Konnotationer og vurderinger
- Negativt: Forenkling, skæv vinkling, privatlivskrænkelse, lav kildekvalitet.
- Positivt: Tilgængelighed, klart sprog, stærk formidling, visuel appel og hurtig overskuelighed.
Sprogbrug og grammatik
- Ordklasse: Adjektiv og substantiv (”en tabloid”, ”flere tabloider”).
- Bøjning: tabloid, tabloidt, tabloide (adjektiv); en tabloid, tabloiden, tabloider (substantiv).
- Stilniveau: Neutralt om format; ofte værdiladet om stil.
Typiske kollokationer
- tabloidavis, tabloidpresse, tabloidorienteret dækning
- tabloid overskrift, tabloid vinkling, tabloid billedside
- tabloidformat, kompakt avis, pendlerformat
- tabloid ry, tabloid kampagne, tabloidisering af debatten
Ofte forvekslede betydninger
- Ikke alle, der trykkes i tabloidformat, er tabloide i stil.
- Ordet kan bruges metaforisk om andet end presse: ”en tabloid udgave af rapporten” = kort, forenklet version.
Praktiske råd til korrekt brug
- Skeln tydeligt mellem format og stil i neutral faglig sammenhæng.
- Undgå at bruge ”tabloid” som skældsord uden at specificere, hvad der menes (f.eks. mangel på kilder, manglende kontekst).
- Brug ”kompakt” eller ”tabloidformat” når størrelsen er pointen, ikke stilen.
Kort oversigt: format vs. stil i forskellige lande
| Land/region | Format (kompakt) | Stil (tabloid) | Bemærkning |
|---|---|---|---|
| Storbritannien | Udbredt blandt både populær- og kvalitetsaviser | Meget synlig; ”red tops” som kendt kategori | ”Compact” bruges om seriøse aviser i tabloidformat |
| USA | Storbyaviser i tabloidformat er almindelige | ”Supermarket tabloids” synonymt med sensationspresse | Stærk skelnen mellem format og indhold |
| Norden | Flere morgenaviser i kompakt format | Klassiske aftentabloider med sensationel stil | Dansk: Ekstra Bladet og B.T. som tydelige eksempler |
Se også
- Broadsheet (helformat)
- Berliner (avisformat)
- Populærpresse
- Gule presse / yellow journalism
- Tabloidisering