Tabu betydning

Ordet tabu betegner noget, der er forbudt, helligt eller socialt uacceptabelt at nævne, røre ved eller gøre. Et tabu kan være religiøst, kulturelt, socialt eller personligt begrundet, men fælles for alle tabuer er, at de markerer en usynlig grænse, som man forventes at respektere, ellers risikerer man sanktioner eller fordømmelse.

Betydning og grundlæggende karakteristika

Tabu (flertal tabuer) bruges om:

• Handlinger man ikke må udføre (fx incest, kannibalisme).
• Emner man ikke taler om (fx løn, død, seksualitet).
• Ord man ikke udtaler (fx sproglige eufemismer for sygdom eller kønsorganer).

Tabu fungerer som en social reguleringsmekanisme, der skaber orden, tryghed og identitet i en gruppe, men som samtidig kan føre til stigmatisering og censur.

Etymologi

Begrebet stammer fra polynesisk tapu / tabu, som betyder “forbudt, helligt, urørligt”.
Det blev introduceret til europæiske sprog af den britiske opdagelsesrejsende James Cook i 1777, efter hans ophold på Tonga. Ordet er siden optaget i en lang række sprog med stort set uændret form og betydning.

Historisk udvikling

I mange oprindelige kulturer (Polynesien, Melanesien, Mikronesien) var tabu et religiøst eller rituelt forbud håndhævet af høvdinge eller præster. Kolonitidens missionærer forsøgte ofte at afskaffe lokale tabuer, men mange har overlevet i tilpasset form. I Vesten fik ordet gennem det 19. og 20. århundrede især psykologisk betydning via antropologer (James Frazer) og psykoanalytikere (Sigmund Freud), som brugte tabubegrebet til at analysere kulturelle normer og seksuelle hæmninger.

Synonymer, antonymer og relaterede termer

Typer af tabuer

• Religiøse tabuer – fx spise forbudte dyr (svin, oksekød).
• Sociale tabuer – fx at spørge direkte til andres indkomst.
• Krops- og seksualitetstabuer – fx menstruation, onani.
• Politisk-korrekthedstabuer – fx visse ord om etniske grupper.
• Personlige tabuer – individuelle grænser, fx at tale om traumer.

Eksempler på brug

Tabu kan optræde i både sprog, handling og kultur. Nedenfor ses en række illustrerende eksempler:

• “I mange familier er det stadig tabu at tale åbent om psykisk sygdom.”
• Blasfemiske fremstillinger (fx satire om profeter) bryder religiøse tabuer.
• Mange bruger ordet “afgå ved døden” som eufemisme for det tabubelagte “dø”.
• Skamklipning af kvinder under 2. verdenskrig var en straf for at bryde nationalt tabu (“fraternere med fjenden”).
• Inden for amerikansk etikette er det tabu at nævne politik til familiefester.
• På visse arbejdspladser er det tabu at sige nej til overarbejde.
• I gastronomien er insekter tabu for mange vesterlændinge, men betragtet som delikatesse andre steder.

Tabu i forskellige kulturer

Tabubruddets konsekvenser

Konsekvenserne ved at bryde et tabu varierer fra milde sociale sanktioner til hårde juridiske straffe:

• Social udstødelse eller latterliggørelse.
• Mistede privilegier (fx adgang til fællesskaber, roller).
• Skyld og skam (internalisering af norm).
• Fysisk straf eller fængsel (ved juridiske forbud, fx blasfemi i visse lande).

Tabu i sprog og lingvistik

Sprogligt tabu fører til eufemismer, dyspemier og skatologiske ord. Eksempler:

• “Den sidste rejse” i stedet for “døden”.
• “At gå på toilettet” (i stedet for at beskrive kroppens funktioner direkte).
• “For hulen!” som mild bandeform af “for helvede!”.

Videnskabelige tilgange til tabu

• Antropologi: Ser tabu som kulturel praksis der beskytter mod kaos (Frazer, Malinowski).
• Psykoanalyse: Freud kobler tabu til fortrængte drifter og Oidipus-komplekset.
• Sociologi: Durkheim beskriver tabu som hellig/vanhellig dikotomi der styrker solidaritet.
• Lingvistik: Studerer sproglige forandringer forårsaget af tabuer (lydforandringer, ordskifte).

Tabu i moderne tid

Globalisering, sociale medier og sekularisering har nedbrudt mange klassiske tabuer (fx skilsmisse, homoseksualitet). Samtidig opstår nye:

• Klimaskam – tabu at flyve for meget.
• Data-privacy – tabu at afsløre andres persondata.
• Cancel culture – offentlige tabuer mod visse holdninger.

Sammenfatning

Tabu er et dynamisk, kulturbestemt begreb, der fortsætter med at forme menneskelig adfærd, sprog og samfundsstruktur. Ved at forstå tabuer forstår vi også de usynlige regler, der styrer vores omgang med hinanden – og hvorfor brud på disse regler kan udløse både forargelse og forandring.