Tæring betydning

Tæring er et dansk navneord med flere beslægtede betydninger: det kan betegne nedbrydning eller slitage (fx korrosion af metal), forbrug/udgifter i økonomisk forstand (især kendt fra talemåden “sæt tæring efter næring”), samt – historisk – en betegnelse for sygdommen tuberkulose (svindsot). Ordet bruges både konkret og billedligt om noget, der langsomt “fortæres” eller tappes for ressourcer.

Betydning og anvendelser

Sansenumre	Kort definition	Domæne/brug	Stil	Eksempler (kort)
1. Nedbrydning	Nedbrydning, slitage eller korrosion, ofte forårsaget af kemi, fugt, salt eller tid	Teknik, byggeri, materialelære, natur	Neutralt/fagligt	Galvanisk tæring; tæring i armeringen
2. Forbrug/udgifter	Det at bruge ressourcer; udgiftsniveau i forhold til indtægter	Økonomi, husholdning, politik	Neutralt, ofte i faste udtryk	Sæt tæring efter næring
3. Sygdom	Ældre ord for tuberkulose (“consumption”, svindsot)	Medicinhistorie, litteratur	Historisk/forældet	Han døde af tæring

Etymologi

Tæring hænger sammen med verbet tære “fortære, æde op, slide ned”, der går tilbage til oldnordisk tæra. Ordet er beslægtet med svensk tära, norsk tære og tysk zehren (tære, svække). Den underliggende germanske rod udtrykker ideen om at rive/slide eller tappe for substans, hvilket forklarer både den materielle (korrosion/slitage) og den overførte (forbrug/udgifter, svækkelse) betydning.

Grammatik og bøjning

• Ordklasse: navneord (fælleskøn)
• Ubestemt ental: en tæring
• Bestemt ental: tæringen
• Flertal: tæringer (sjældent i alm. sprog; hyppigere i fagsprog: “tæringsskader”, “grubetæringer”)
• Afledninger og sammensætninger: tæringsskade, tæringstillæg (corrosion allowance), tæringsgrad, tæringshastighed, galvanisk tæring, grubetæring

Faste udtryk og kollokationer

• Sæt tæring efter næring: Lev efter evne; tilpas forbrug til indtægt.
• Galvanisk tæring: Korrosion pga. elektrisk spændingsforskel mellem metaller.
• Grubetæring: Punktvis, dyb korrosion i små “gruber”.
• Saltinduceret tæring: Nedbrydning fremkaldt af salt (fx vejsalt ved armeret beton).
• Tæring i armeringen: Korrosion af stål i armeret beton.
• Tæringsstillæg: Ekstra materialetykkelse, der indregnes for forventet korrosion over levetid.
• Statens/kommunens tæring: Offentlige udgifter (særligt i debatstof).
• “Af tæring” (historisk): Dødsårsag tuberkulose i ældre kilder.

Eksempler på brug

• (Nedbrydning) “Rørene viste tydelige spor af tæring efter mange års drift.”
• (Nedbrydning) “Galvanisk tæring opstod, fordi kobberet kom i direkte kontakt med aluminium.”
• (Nedbrydning) “Fugt og salt har forårsaget alvorlig tæring i broens bærejern.”
• (Nedbrydning) “For at undgå tæring blev der påført en zinkbelægning.”
• (Nedbrydning) “Inspektionen afslørede grubetæring i tankens bundplade.”
• (Nedbrydning) “Vi må adressere tæring af murværket efter gentagne frostsprængninger.”
• (Økonomi) “Husstandens tæring oversteg i flere måneder deres næring.”
• (Økonomi) “Min bedstemor lærte mig at sætte tæring efter næring.”
• (Økonomi) “Virksomheden har skåret i tæringen for at forbedre bundlinjen.”
• (Økonomi) “Politikerne diskuterede, om den offentlige tæring var bæredygtig.”
• (Overført) “Krisen har sat tæring på vores fælles ressourcer.”
• (Historisk sygdom) “Han døde ung af tæring, står der i kirkebogen fra 1879.”
• (Historisk sygdom) “Forfatteren skildrer byens kamp mod tæring i 1800-tallet.”
• (Teknisk) “Designet inkluderer et tæringsstillæg på 2 mm for at opnå 25 års levetid.”
• (Teknisk) “Katodisk beskyttelse blev etableret for at minimere tæring i jordlagte rør.”

Synonymer og beslægtede ord

• Sans 1 (nedbrydning): korrosion, rust (om jern), slitage, forvitring, erosion, nedbrydning, afsyring (specialiseret).
• Sans 2 (forbrug/udgifter): forbrug, udgift, omkostning, ressourceforbrug, drift (i sammenhæng), udgiftsniveau.
• Sans 3 (sygdom, historisk): tuberkulose, svindsot, “consumption” (engelsk, historisk).
• Beslægtede verber/udtryk: tære (på), fortære, slide ned, udhule (overført), udmarve (overført), nedslide.

Antonymer

• Sans 1 (nedbrydning): beskyttelse, konservering, opbygning, passivering, belægning, korrosionshæmning.
• Sans 2 (forbrug/udgifter): næring (i talemåden), indtægt, indkomst, opsparing, overskud.
• Sans 3 (sygdom): sundhed, helbredelse, rekonvalescens.

Historisk udvikling og kultur

I ældre dansk var tæring en udbredt betegnelse for tuberkulose, en langvarig, afmagrende sygdom, der “fortærede” patienten – heraf den billedlige sammenhæng. I dag bruges ordet sjældent i medicinsk sammenhæng og optræder primært i historiske dokumenter, litteratur og slægtsforskning.

Den økonomiske betydning har især levet videre i ordsproget “sæt tæring efter næring”, som kan spores flere hundrede år tilbage og stadig er almindeligt i moderne sprog som opfordring til mådehold og økonomisk fornuft.

Den teknisk-materielle betydning (korrosion/nedbrydning) er meget levende og hyppig i ingeniør- og byggefaglige tekster, hvor talrige sammensætninger (fx “galvanisk tæring”, “tæringstillæg”) præciserer fænomeners art og modforanstaltninger.

Faglige noter

• Korrosionstyper: galvanisk tæring, grubetæring (pitting), spændingskorrosion, erosions-/kavitationsrelateret tæring.
• Forebyggelse: materialevalg (rustfrit stål, legeringer), belægninger, katodisk beskyttelse, dræning/ventilation, korrekt sammensætning af metaller, inhibitorer.
• Dimensionering: tæringsstillæg indregnes for at sikre komponenters levetid under kendte miljøpåvirkninger.

Relaterede termer og orddannelse

• Tære (på) (verbum): at nedbryde eller forbruge; “fugt tærer på konstruktionen”, “det tærer på kræfterne”.
• Tærende (tillægsform): “tærende miljø”, “tærende påvirkninger”.
• Tæringsskade: skade forårsaget af korrosion/nedbrydning.
• Tæringsgrad/-hastighed: omfang/tempo for nedbrydningen.
• Tæringstillæg: ekstra godstykkelse mod forventet korrosion.

Udtale og stavning

• Udtale: [tæːʀeŋ] (cirka “tæ-ering” med lang vokal).
• Stavning: tæring (med æ). Forveksles nogle gange mundtligt med “terning”, som er et helt andet ord.

Stil og brug

• Teknisk/faglig brug (korrosion) er neutral og præcis.
• Økonomisk brug er ofte koblet til normativt indhold (mådehold).
• Sygdomsbetydningen er arkaisk og bruges i dag primært historisk eller literært.