Tæve betydning
tæve er et dansk ord med flere betydninger. Mest neutralt betegner det en hunhund (den kvindelige køn hos arten Canis familiaris). Ordet bruges også som verbum i betydningen at slå eller besejre nogen kraftigt, ofte i overført, især sportslig sammenhæng. Endelig forekommer det som nedsættende betegnelse for en kvinde; denne brug anses som grov og bør undgås.
Betydning
- Substantiv (fælleskøn): en hunhund. Eksempel: “Opdrætteren har tre tæver og to hanhunde.”
- Substantiv (nedsættende, slang): grov betegnelse for en kvinde. Denne brug er stærkt nedsættende og anbefales ikke.
- Verbum (transitivt): at slå eller give nogen bank/tæsk; i overført betydning at besejre klart (især i sport eller konkurrence). Eksempel: “Hjemmeholdet tævede modstanderne 6–0.”
Udtale og bøjning
Udtale: [ˈtɛːvə]. Orddeling: tæ-ve.
| Ordklasse | Bøjning | Eksempler |
|---|---|---|
| Substantiv | En tæve – tæven – tæver – tæverne | “En ung tæve”, “Tæverne er i løbetid” |
| Verbum | At tæve – tæver – tævede – har tævet | “De tævede os i går”, “Filmen blev tævet af anmelderne” (overført) |
Etymologi
Substantivet tæve menes at være af nedertysk oprindelse og er beslægtet med nederlandsk teef (‘hunhund’). Den præcise etymologi er usikker, men påvirkning fra hansetidens nedertyske ordforråd i dansk er sandsynlig. Betydningen ‘nedsættende om kvinde’ er sekundær og opstået ved overførsel fra dyrebetegnelsen, parallelt med udviklinger i flere andre sprog. Verbummet tæve er dannet på dansk (sandsynligvis med afsæt i substantivet tæv i udtrykket “give tæv”) og bruges både om fysisk vold og i billedlig forstand om klar sejr.
Brug og stilniveau
- Neutral/faglig brug: Om hunde er tæve den almindelige, neutrale betegnelse i såvel hverdag som veterinær- og opdrættersprog.
- Overført og sportslig brug (verbum): Almindeligt i pressesprog og mundtlig tale: “at tæve modstanderen” = ‘besejre klart’. Kan virke barsk i tonen.
- Nedsættende brug om personer: Markant grov og krænkende. Bør undgås i saglig, professionel og høflig kommunikation.
Eksempler på brug
Som substantiv (hunhund, neutral)
- “Min tæve er i løbetid og skal holdes adskilt fra hannen.”
- “Dyrlægen tjekkede tæven for drægtighed.”
- “Opdrætteren beholdt den bedste tæve til avl.”
- “En drægtig tæve kræver ekstra næringsstoffer.”
- “Tæver kan markere territorium, men ofte mindre end hanner.”
Som substantiv (nedsættende om kvinde – frarådes)
- “Han kaldte hende en tæve.” (nedsættende; undgå)
- “Udtrykket blev kritiseret for at være groft og misogynistisk.”
Som verbum (slå/besejre)
- “Holdet tævede rivalerne 5–1.”
- “De tævede løs på trommerne under koncerten.” (intens handling, ikke nødvendigvis voldelig)
- “Anmelderne tævede filmen for dens tynde plot.” (overført)
- “Han blev tævet i kvartfinalen og røg ud.”
- “De tævede dem i første halvleg og kørte sejren hjem.”
Synonymer
Substantiv (hunhund)
- tæve = hunhund (formelt/teknisk, men mindre brugt som selvstændigt opslagsord i daglig tale)
Substantiv (nedsættende om kvinde – undgå)
- Ingen neutrale synonymer; brug i stedet kvinde, person osv.
Verbum (tæve = slå/besejre)
- slå, banke, give tæsk (fysisk)
- besejre klart, ydmyge, overkøre, smadre (slang; sportsligt/overført)
Antonymer
- Substantiv (hunhund): hanhund (modsat køn)
- Verbum: tabe til, blive slået, skåne
Kollokationer og faste udtryk
- drægtig tæve, løbsk tæve, avlstæve, unge tæver
- tæve nogen (i sport): “De tævede dem i semifinalen”
- tæve løs (på noget): “Han tævede løs på trommerne”
- tæve nogen gul og blå (idiomatisk, stærk/kolloquial): ‘slå meget hårdt’ (brug med omtanke)
Historisk udvikling
Brugen af tæve om hunhunde er stabil og neutral i dansk gennem flere århundreder, især knyttet til jagt, husdyrhold og senere familiehunde og professionel hundeavl. Den nedsættende brug om kvinder optræder i skrift og tale i det 19. og 20. århundrede og følger et bredere mønster, hvor dyrebetegnelser anvendes pejorativt om mennesker. Verbummet tæve fik i det 20. århundrede udbredt sportslig og journalistisk anvendelse i betydningen ‘besejre klart’.
Relaterede termer og afledninger
- hanhund: han af arten hund
- tæv: substantiv, især i udtrykket “give tæv” (= bank/tæsk)
- løbetid, kuld, drægtighed, sterilisation (hundeterminologi relateret til tæver)
- overkøre, udklasse (sportslige synonymer til verbalt ‘tæve’ i overført brug)
Brugsbemærkninger og sprogbrug
- Ved omtale af hunde er tæve det præcise ord. I situationer hvor køn ikke er relevant, bruges ofte bare hund.
- Når der skrives til et bredt publikum, bør man undgå verber med voldskonnotationer, medmindre stilen bevidst er rå eller sportsjournalistisk. Mulige alternativer: besejre, vinde over, overbevisende sejr.
- Den nedsættende brug om personer frarådes kraftigt i saglig og respektfuld kommunikation.