Taffel betydning

Primær betydning: Et ceremonielt eller festligt måltid, typisk med mange gæster, formel borddækning og ofte med etikette og taler. Bruges hyppigt i forbindelse med hoffet, statsbesøg, officielle receptioner og store selskaber.

Udvidet betydning: Ordet kan også betegne det festligt dækkede bord og det udstyr (service, sølv, dekorationer) der hører til. I praksis optræder taffel især i faste udtryk (fx “holde taffel”, “sætte sig til taffel”).

I sammensætninger: Bruges produktivt som førsteled i ord for ting, der hører bordet og måltidet til: taffelmusik (musik under måltidet), taffelvin (bordvin), taffeløl (let bordøl), taffelsalt (bordsalt), taffelsølv (sølvtøj til bordet), m.fl.

• Ordklasse: substantiv (intetkøn)
• Bestemt form: taffelet
• Flertal: taffeler (sjældent i praksis)
• Udtale: [taf-əl]

Taffel er lånt fra tysk Tafel ‘bord, tavle’, der går tilbage til latin tabula ‘planke, bord, tavle’. I dansk har samme latinske rod også givet os tavle (via nedertysk). Taffel i den festlige/ceremonielle betydning er især udbredt fra 1700-tallet i forbindelse med hoffets og adelens selskabsliv.

• holde taffel - arrangere en formel middag eller banket
• sætte sig til taffel - indtage plads ved det dækkede bord og begynde måltidet
• gå til taffel - bevæge sig til bordet for at begynde middagen
• rejse sig fra taffel - afslutte måltidet og forlade bordet
• taffelmusik - dæmpet musik under spisningen
• taffelgæster - de inviterede til en formel middag

• Kongen holdt taffel for de udenlandske gæster på slottet.
• Klokken syv sætter vi os til taffel i Riddersalen.
• Efter prologen blev selskabet bedt om at gå til taffel.
• Der blev spillet dæmpet taffelmusik under forretten.
• Sommelieren skænkede en let taffelvin til fisken.
• På bordet stod taffelsalt og friskkværnet peber.
• Bryggeriet serverede en klassisk taffeløl til frokosten.
• Efter hovedretten rejste man sig fra taffel og gik i salons.
• Det gamle taffelsølv var pudset til lejligheden.
• Ved særlige lejligheder holder hofmarskallen taffel for ordenstildelinger.
• Værten takkede for taffel og ønskede gæsterne god aften.

• gæstebud, banket, festmåltid, middag (formel)
• I sammensætninger: bordvin (for taffelvin), bordsalt (for taffelsalt)

• hverdagsmåltid, simpel servering, spartansk måltid
• Som socialt fænomen: spise alene eller uformel buffet kan stå i kontrast til taffel
• Som begivenhed: aflysning af taffel kontra at holde taffel

Begrebet taffel knytter sig historisk til hofkultur og adelige eller borgerlige selskaber i 1700- og 1800-tallet, hvor måltidet var socialt og ceremonielt centrum. Bordskikken (etiketten), placering efter rang og faste ritualer var væsentlige elementer. Musik under måltidet - taffelmusik - var almindelig ved større selskaber og har sat spor i musikhistorien.

Ordet lever i dag især i formelle sammenhænge, i historiske beskrivelser, ved officielle middage og i stabile sammensætninger som taffelvin og taffelsalt. I daglig tale siger man hyppigere blot “middag”, “banket” eller “selskab”.

• Tavle: Beslægtet ord etymologisk (via latin tabula) men betyder i moderne dansk primært ‘skrive-/skole-tavle’ eller ‘plade’.
• Bordskik/etikette: Nært forbundne begreber, da taffel traditionelt indebærer formelle regler for opførsel ved bordet.
• Taffelbjerget: Fast proprium for Table Mountain i Sydafrika på dansk; relateret til tysk Tafelberg (“bord-bjerg”).
• Ikke at forveksle med taft (stof) eller engelske table i generel betydning.

• Taffel har en højstemt, formel klang; vælg middag eller selskab i neutrale hverdagssammenhænge.
• I moderne tekster ses taffel hyppigst i faste udtryk eller sammensætninger snarere end alene.