Tarveligt betydning
Tarveligt betyder overordnet set “af ringe kvalitet, lurvet eller simpelt” – og kan både beskrive noget materielt (fx tarveligt udført arbejde) og adfærd eller tone (fx det var tarveligt gjort). Ordet kan også i nogle sammenhænge betyde “enkelt, beskedent” uden stærk negativ værdi.
Betydning og nuancer
Tarveligt er enten adverbium (”på en tarvelig måde”) eller intetkønsformen af adjektivet tarvelig. Det dækker flere overlappende betydningsfelter:
- Dårlig/lav kvalitet: ringe, billigt eller sjusket udført; “et tarveligt hotel”, “tarveligt håndværk”.
- Lurvet/ubedragende fremtoning: slidt, usselt, fattigt udtryk; “han var tarveligt klædt”.
- Smagløst/plat: grovkornet, vulgært; “en tarvelig vittighed”.
- Ufin/nedrig adfærd: småligt eller sjofelt; “det var tarveligt gjort af hende”.
- Enkelt/beskedent (mildere nuance): uden luksus eller raffinement; “de levede tarveligt, men godt”.
Værdiladningen spænder fra neutralt-beskrivende (enkelt, beskedent) til klart negativ (sjofel, ringe). Konteksten afgør, hvordan ordet forstås.
Grammatik og bøjning
- Ordklasse: adjektiv og adverbium.
- Intetkøn: tarveligt (et tarveligt måltid).
- Fælleskøn: tarvelig (en tarvelig bemærkning).
- Flertal/bestemt: tarvelige (de tarvelige forhold).
- Komparativ: tarveligere / mere tarvelig.
- Superlativ: tarveligst / mest tarvelig.
- Adverbium: tarveligt (”han opførte sig tarveligt”).
| Form | Eksempel |
|---|---|
| Adj., fælleskøn | en tarvelig undskyldning |
| Adj., intetkøn | et tarveligt resultat |
| Adj., flertal/bestemt | de tarvelige kår |
| Komparativ | et endnu tarveligere tilbud |
| Superlativ | den tarveligste joke |
| Adverbium | han talte tarveligt til dem |
Etymologi
Tarvelig er afledt af substantivet tarv (’behov, fornødenhed, interesse’), kendt fra udtryk som “til gavn og tarv” og “gøre til tarvs”. Den oprindelige betydning har været “det, der dækker de nødvendige behov” – altså enkel, nøjsom. Over tid har ordet i mange sammenhænge fået en mere negativ nuance: “simpelt, ringe, usselt”.
Historisk udvikling og stil
- Ældre brug: kunne bære positivt eller neutralt præg om nøjsomhed og enkelhed.
- Nuværende brug: oftest kritisk eller nedladende (dårlig kvalitet, sjofel adfærd, smagløst indtryk), men den neutrale betydning “enkelt/beskedent” lever stadig i visse sammenhænge.
- Register: almindeligt ord i både talt og skrevet dansk; kan virke skarpt fordømmende om personer og handlinger.
Eksempler på brug
- Kvalitet/udseende: “Lejligheden var tarveligt møbleret.”
- Kvalitet/arbejde: “Rapporten er tarveligt redigeret og fyldt med fejl.”
- Mad/servicering: “Morgenmaden var tarvelig og kedelig.”
- Klæder: “Han gik tarveligt klædt, men pænt og ordentligt.”
- Adfærd: “Det var tarveligt gjort at tage æren for kollegaens idé.”
- Sprog/tone: “Hun kom med en tarvelig bemærkning.”
- Humor: “Filmen falder tilbage på tarvelige vittigheder.”
- Forhold/vilkår: “Familien voksede op under tarvelige kår.”
- Økonomi/indretning: “Vi lever tarveligt, så vi kan spare op.”
- Fordømmelse: “Det er tarveligt af dig at lyve.”
- Vurdering: “Resultatet er tarveligt i forhold til ressourcerne.”
Synonymer og beslægtede udtryk
- Dårlig kvalitet: ringe, dårlig, ussel, lurvet, sjusket.
- Smag og stil: smagløst, plat, vulgært, kitschet.
- Adfærd/moral: sjofel, gemen, nedrig, smålig.
- Neutral/mild: enkel, beskeden, spartansk, nøjsom (kontekstuelt).
Antonymer
- Kvalitet: god, solid, fortrinlig, udsøgt.
- Smag/stil: raffineret, elegant, smagfuld, sofistikeret.
- Adfærd/moral: anstændig, fair, nobel, hæderlig.
- Levevis: komfortabel, luksuriøs, velpolstret.
Faste vendinger og typiske kollokationer
- tarvelige forhold/kår/vilkår
- tarveligt udført arbejde
- tarvelig bemærkning/vittighed
- tarvelig behandling/opførsel
- tarvelig undskyldning
- tarveligt indrettet/udstyret
- gå tarveligt klædt; leve/spise tarveligt
Relaterede ord og afledninger
- Tarvelighed (substantiv): det at være tarvelig; fx “en vis tarvelighed prægede arrangementet”.
- Tarv (substantiv): behov, interesse; fx “lovens formål er at varetage borgernes tarv”.
- Til tarvs / gøre til tarvs: dække et behov; fx “et enkelt måltid gjorde ham til tarvs”.
Brugstips og faldgruber
- Tone: Om personer og handlinger opleves “tarvelig/tarveligt” ofte som hårdt og fordømmende – vælg alternativ (fx “uheldigt”, “uheldig tone”) hvis du vil nedtone kritikken.
- Nuancér betydningen: Skeln mellem “enkelt/beskedent” og “dårlig/sjofel” via konteksten, så betydningen ikke misforstås.
- Form: Husk forskellen på adjektiv (et tarveligt tilbud) og adverbium (han handlede tarveligt).