Temperament betydning

Temperament betegner et menneskes grundlæggende følelses- og reaktionsmønster: hvor hurtigt og kraftigt man reagerer, hvor længe en følelse varer, og hvor let man lader sig påvirke. Ordet bruges både i dagligsproget om nogen, der er ildfuld eller rolig af natur, og i faglige sammenhænge som psykologi og (historisk) medicin – samt i musikteori, hvor det henviser til måden, et instrument stemmes på.

Betydning og anvendelse

I almindelig sprogbrug beskriver temperament en persons varige tilbøjeligheder i følelsesliv og adfærd. Det kan handle om:

• Intensitet: hvor stærkt man reagerer (fx “heftigt temperament”).
• Reaktionstid: hvor hurtigt man bliver rørt, vred, begejstret osv.
• Stabilitet: hvor længe en følelsestilstand varer, og hvor let den skifter.
• Aktivitetsniveau: indre energi, rastløshed eller ro.
• Umiddelbarhed vs. selvkontrol: tendens til spontane udbrud eller afdæmpethed.

Ordet bruges også mere billedligt: “der var temperament i debatten” (kraft, nerve, energi).

Etymologi

Temperament kommer af latin temperamentum “det rette blandingsforhold; afstemning”, afledt af temperare “blande i rette forhold, afbalancere”. Gennem middelalderens medicinske tradition (humoralteorien) vandt ordet betydning som “sammensætning af sjælelige og legemlige egenskaber”. Via fransk (tempérament) og/eller tysk (Temperament) kom ordet ind i dansk.

Grammatik og bøjning

• Ordklasse: substantiv (intetkøn).
• Ub bestemt ental: et temperament.
• Bestemt ental: temperamentet.
• Flertal: temperamenter; bestemt flertal: temperamenterne.
• Afledninger: temperamentsfuld (adj.), temperamentsløs (adj.), temperamentsmæssig (adj.).
• Relaterede verber/substantiver: temperere, temperering (især musikteori og madlavning/metal – ikke samme betydning som psykologisk temperament).

Historisk udvikling: de fire temperamenter

I antikken og middelalderen forklarede humoralteorien menneskers sind gennem balancen mellem fire “kropsvæsker”. Hvert temperament blev knyttet til en væske og bestemte træk.

Temperament	Kropsvæske	Kendetegn
Sangvinsk	Blod	Livlig, optimistisk, selskabelig
Kolerisk	Gul galde	Ilder, viljestærk, handlekraftig
Flegmatisk	Slim	Rolig, sindig, stabil
Melankolsk	Sort galde	Alvorlig, eftertænksom, tilbøjelig til tungsind

Moderne videnskab har forladt denne teori, men betegnelserne bruges stadig kulturelt og i populærpsykologi som typer eller metaforer.

Temperament i psykologi (moderne forståelse)

I nutidig psykologi betegner temperament biologisk forankrede, tidligt observerbare forskelle i reaktivitet og selvregulering. Centrale dimensioner omfatter fx:

• Emotional reaktivitet: sensitivitet over for stimuli; intensitet.
• Aktivitetsniveau og opmærksomhed.
• Hæmning/udadvendthed: tendens til at trække sig vs. opsøge nye situationer.
• Selvregulering: evne til at dæmpe eller styre reaktioner.

Forskere skelner ofte mellem temperament (mere medfødt, tidligt i livet) og personlighed (bredere mønstre, der udvikles gennem både biologi og erfaring). Klassiske udviklingsstudier (fx Thomas og Chess) beskriver forskellige temperamentstræk hos spædbørn, mens nyere modeller (fx Rothbart) fokuserer på reaktivitet og regulering.

Betydning i musikteori (temperering)

I musikken kan temperament betegne et stemningssystem – den måde man “fordeler” intervaller i en skala for at kunne spille i flere tonearter. I dansk bruges også ordet temperering. Eksempler:

• Ligesvævende temperament: oktaven deles i 12 lige store halvtoner (moderne standard i vestlig musik).
• Veltempereret: familie af tempereringer, der muliggør flere tonearter med karakterforskelle (kendt fra Bachs “Das wohltemperierte Klavier”).
• Middeltone- og pythagoræisk temperament: historiske systemer med andre kompromisser mellem rene intervaller og tonal fleksibilitet.

Denne musikteoretiske brug er uafhængig af den psykologiske betydning, men stammer fra samme idé om “afstemning/balancering”.

Eksempler på brug

• Hun har et heftigt temperament og siger tingene lige ud.
• Hans roligt temperament gør ham god i pressede situationer.
• Træneren roste spillernes temperament og kampgejst.
• Publikum kunne mærke temperamentet i hendes fortolkning af rollen.
• Han kom i temperament, da forhandlingerne gik i stå.
• De to har meget forskelligt temperament – hun er impulsiv, han eftertænksom.
• Der er sydeuropæisk temperament over musikken.
• Barnets temperament viser sig i, hvor hurtigt det trøstes og hvor nysgerrigt det er.
• Orkestret spiller i ligesvævende temperament.
• En temperamentsfuld debat, men med gensidig respekt.
• Han har temperament til lederrollen: beslutsom og energisk.
• Konflikten skyldtes nok mere temperament end uenighed i substansen.

Synonymer og nært beslægtede ord

• Lynne, gemyt, sindelag, væsen, natur (nære synonymer).
• Karakter, sind (overlapper, men er bredere/anderledes).
• Humør (midlertidig stemning – ikke det samme som temperament).
• Ilterhed, lidenskab (aspekter, ofte i retning af “heftigt temperament”).

Antonymer og kontraster

• Sindsro, sindighed, flegma (rolig, upåvirkelig natur).
• Kølighed, afmålthed, stoiskhed.
• Temperamentsløshed (bruges om mangel på nerve/ildhu – normativt præg).

Relaterede termer og faste udtryk

• Temperamentsfuld: fuld af energi, lidenskab, nerve.
• Temperamentsudbrud: pludselig følelsesmæssig reaktion.
• Komme i temperament: blive oprevet/vred (lidt gammeldags/ironisk).
• Have/vise temperament: udvise kraft og engagement.
• Temperere/temperering (musik, chokolade, metal): afstemme/justere – etymologisk beslægtet, men andet betydningsfelt.

Brugstips og faldgruber

• Temperament vs. humør: Temperament er relativt stabilt; humør skifter fra dag til dag.
• Temperament vs. personlighed: Temperament er en delmængde (mere medfødt); personlighed er bredere.
• Generaliser ikke: Udtryk som “nationalt temperament” er stereotype og bør bruges varsomt og kontekstuelt.
• I musiksammenhæng betyder temperament stemningssystem; forveksl ikke med “at være temperamentsfuld”.

Oversættelser

Sprog	Ord	Bemærkning
Engelsk	temperament; temper (kontekstafhængigt)	Temperament (psykologi); temper (ofte “hidsighed”)
Tysk	Temperament	Samme dobbeltbrug som på dansk
Fransk	tempérament
Spansk	temperamento
Svensk	temperament
Norsk	temperament
Italiensk	temperamento

Ekstra noter

• Stavning og orddeling: tem-pe-ra-ment; bestemt form: temperamentet.
• Stilniveau: neutralt; kan få positiv (energi) eller negativ (hidsighed) nuance efter konteksten.
• I fagpsykologi optræder sammensætninger som temperamentsprofil, temperamentsforskelle og temperamentsfaktorer.