Tendens betydning

• Udviklingsretning: En overordnet kurs eller bevægelse i data, adfærd eller forhold over tid. Eksempler: “en stigende tendens i temperaturerne”, “en faldende tendens i arbejdsløsheden”.
• Tilbøjelighed: En mere generel disposition hos personer eller grupper. Eksempler: “Hun har en tendens til at overtænke”, “Børn har en tendens til at efterligne voksne”.
• Ideologisk præg (kritisk/kulturel kontekst): En tekst, et værk eller en fremstilling, der bærer en bestemt politisk/ideologisk farvning. Her ligger ordet tæt på “tendentiøs”. Eksempel: “Artiklen har en klar politisk tendens”.

I almindelig sprogbrug veksler betydningen ofte mellem de tre nuancer; konteksten afgør, hvilken der er mest fremtrædende.

“Tendens” kommer via fransk tendance og tysk Tendenz fra latin tendere (“at strække, rette mod”). I dansk bliver ordet udbredt i 1800-tallet, både i videnskabelig og kulturel debat, hvor “tendens” kunne betegne en retning i kunst, litteratur og samfund.

• Udviklingsretning: trend, strømning, udvikling, kurs, bevægelse, retning
• Tilbøjelighed: anlæg, disposition, hang, vane, tilbøjelighed
• Ideologisk præg: (have) slagside, partiskhed, tendentiøsitet
• Beslægtet: tendentiøs (adj.), tendentiel (adj., især i akademiske tekster), tendenslinje (statistik/diagrammer)

• Udviklingsretning: stagnation, status quo, tilfældighed, modtendens
• Tilbøjelighed: modvilje, afsky, aversion, neutralitet
• Ideologisk præg: upartiskhed, neutralitet, objektivitet

• Tendens vs. trend: Næsten synonymer i betydningen “udviklingsretning”. “Trend” er mere uformelt/markedsorienteret; “tendens” virker mere neutralt/akademisk.
• Tendens vs. tendentiøs: “Tendentiøs” betyder farvet, partisk; “tendens” er neutral, men kan i kritisk sammenhæng betyde et partisk præg.
• Tendens vs. korrelation: En tendens kan være visuel/indtryksbaseret; korrelation er en statistisk målbar sammenhæng. En observeret tendens er ikke i sig selv bevis for korrelation/kausalitet.

• Der er en stigende tendens i salget af elbiler.
• Vi ser en gennemgående tendens til hjemmearbejde efter pandemien.
• Dataserien viser en faldende tendens i fejlprocenten.
• Hun har en tendens til at komme for sent.
• Interviewet bar præg af en politisk tendens.
• Der tegner sig en modtendens til centralisering.
• På lang sigt er den overordnede tendens positiv.
• Et par udslag i maj ændrer ikke den langsigtede tendens.
• Unge forbrugere udviser en ny tendens til at vælge brugt frem for nyt.
• Holdet har haft en uheldig tendens til at lukke sene mål ind.
• Artiklens tendens er tydeligt reformvenlig.
• Der er en svag tendens til lavere energiforbrug om sommeren.
• En enkelt observation udgør ikke en tendens.
• Grafen er forsynet med en tendenslinje (trendline).

• Statistik/økonomi: Tendens som “trend” over tid; ofte adskilt fra sæson og residualer. Værktøjer: glidende gennemsnit, regressionslinjer, trendkomponenter.
• Sociologi/kultur: Samfundstendenser, strømninger, mode- og værdiskift.
• Markedsføring: Forbruger- og markedstendenser, segmentadfærd.
• Kunst- og litteraturkritik: Tendenskunst/tendenslitteratur, værkers ideologiske præg.
• Psykologi: Individers tendenser/tilbøjeligheder, fx “tendens til konfirmeringsbias”.

I 1800-tallets danske kultur- og litteraturdebat talte man om “tendenslitteratur”, hvor værker åbenlyst forfølger en samfunds- eller ideekritisk linje. I det 20. århundrede blev ordet også centralt i politisk og sociologisk sprog for at beskrive bredere samfundsstrømninger. I nyere tid bruges “tendens” hyppigt i data- og markedsanalyser som relativt neutralt udtryk for udviklingsretning.

• have en tendens til (at) + infinitiv
• en klar/tydelig/udtalt/svag/gennemgående/overordnet tendens
• stigende/faldende/langsigtet/kortsigtet tendens
• global/strukturel/midlertidig tendens
• modtendens
• tendenslinje (i grafer/diagrammer)

• “Tendens” er ikke bevis: En observeret tendens kan være midlertidig eller skyldes støj. Undersøg signifikans og årsager.
• Forveksling med “tendentiøs”: “Tendentiøs” er vurderende (partisk). “Tendens” er typisk neutralt beskrivende.
• Overgeneralisering: En enkelt hændelse eller kortvarig udsving er ikke en tendens.

“Tendens” er neutralt og anvendeligt i såvel hverdagssprog som i akademisk og faglig sammenhæng. “Trend” opleves ofte mere uformelt/markedsorienteret, mens “tendentiøs” er klart vurderende og kan have negativ klang.

• Sammensætninger: tendensanalyse, tendenslinje, pristendens, markedstendens, samfundstendens, langtidstendens, modtendens.
• Afledninger: tendentiøs (adj.), tendentiøsitet (sb.), tendentiel (adj., sjældnere, ofte i teoretiske/akademiske tekster).

• Brug “tendens” om en retning eller vedvarende tilbøjelighed.
• Skriv “har en tendens til at + verbalet” for personlige dispositioner.
• Undgå at kalde et enkelt udsving for en tendens.
• Vær opmærksom på forskellen mellem neutral “tendens” og vurderende “tendentiøs”.