Teologi betydning

Teologi er læren om Gud, guddommelige forhold og religioners tro, praksis og dogmer; både en akademisk disciplin og en trosintern refleksion, der søger at forstå, fortolke og systematisere religiøs åbenbaring, erfaring og tekst.

Betydning

Teologi betegner dels et studiefelt (akademisk teologi), dels en trosbestemt lære (fx en kirkes teologi). I akademisk forstand kombinerer teologi kritiske metoder med indre forståelse af trostraditioner. I kirkelig/konfessionel forstand er teologi en refleksion over troens indhold, praksis og konsekvenser.

  • Som videnskab: systematisk undersøgelse af religiøse tekster, traditioner, begreber og praksisser.

  • Som troslære: formulering og fortolkning af, hvad en tradition lærer om Gud, mennesket, frelse, etik m.m.

Etymologi og stavning

Ordet kommer af græsk theología (θεολογία): theos “gud” + logos “tale, fornuft, lære”. I dansk blev det tidligere ofte stavet “theologi” (latinsk form theologia); moderne dansk bruger “teologi”.

Udtale og bøjning

  • Udtale: [teoloˈgi] (trykket på sidste stavelse); uformelt: “te-o-lo-GI”.

  • Køn: fælleskøn; en teologi (tælleligt i betydningen “en bestemt lære”), men også utælleligt som fagfelt.

  • Bøjning: teologi - teologien - teologier - teologierne.

  • Afledte former: teologisk (adj.), teolog (sb.), teologistuderende, teologisere (vb.).

Brug og betydningsnuancer

  • Akademisk teologi: fakultetsfag på universiteter og seminarier; arbejder med tekstkritik, historie, filosofi, etik og hermeneutik.

  • Konfessionel teologi: udarbejder og begrunder en traditionens egen lære (fx luthersk, katolsk, ortodoks, reformert teologi).

  • Teologi som “en” lære: man kan tale om “Augustins teologi”, “frigørelsesteologi” osv. som forskellige teologier.

  • Bred anvendelse: Bruges også om systematisk refleksion i andre religioner (fx islamisk teologi/kalam, jødisk teologi), selv om terminologien kan variere.

Centrale underområder

Delområde Fokus Nøgleord
Systematisk teologi (dogmatik) Sammenhængende fremstilling af troens indhold Gudslære, kristologi, pneumatologi, soteriologi, eskatologi
Bibelsk teologi Teologiske temaer i bibelske skrifter Eksegese, kanon, hermeneutik
Historisk teologi Lærenes udvikling gennem tiden Patristik, skolastik, reformation
Praktisk teologi Teologi i praksis Homiletik, liturgik, kateketik, sjælesorg
Etik og moralteologi Normer, dyd, samfundsspørgsmål Bioetik, retfærdighed, klimaetik
Apologetik Forsvar og forklaring af tro Argumentation, dialog
Økumenik og interreligiøs teologi Dialog og samarbejde Konfessioner, religioner, pluralisme
Politisk/kontekstuel teologi Tro i kulturel og social kontekst Frigørelsesteologi, sort teologi, feministisk, queer
Naturteologi og religionsfilosofi Gud ud fra fornuft/natur; grænseflade til filosofi Gudsargumenter, teodicé

Metoder og tilgange

  • Tekstkritik og eksegese: analyse af teksters oprindelse, genre, kontekst.

  • Hermeneutik: fortolkningsteori; hvordan meninger forstås på tværs af tid og kultur.

  • Historisk metode: udviklingslinjer, traditioners transmission.

  • Systematisk refleksion: begrebsafklaring, indre sammenhæng, analogier.

  • Erfaringsbaserede tilgange: liturgi, spiritualitet, praksis.

  • Analytisk teologi: præcis begrebsanalyse i dialog med analytisk filosofi.

Historisk udvikling (kort overblik)

  • Antikken: “Teologi” som tale om guder hos græske forfattere; i kristen sammenhæng tidligt brugt om lære om Gud.

  • Patristik (ca. 100-600): kirkefædre formulerer dogmer; konsiler fastlægger klassiske bekendelser.

  • Middelalder: skolastik (Anselm, Aquinas); universiteter etablerer teologi som “videnskab”.

  • Reformation og konfessionalisering: Luther, Calvin; nye læresystemer.

  • Oplysning og modernitet: historisk-kritiske metoder; liberal teologi; modreaktioner (neo-ortodoksi).

  • 20.-21. årh.: ekumenik, kontekstuelle teologier, religionsdialog, politisk og offentlig teologi, digital/medial teologi.

Relaterede fag og skelnen

  • Religionsvidenskab beskriver og analyserer religioner udefra, uden normativt engagement.

  • Teologi arbejder ofte indefra med normative spørgsmål, men kan også bedrives ikke-konfessionelt på universiteter.

  • Religionsfilosofi er filosofi om religion generelt; overlapper med naturteologi og teodicé.

Synonymer og nært beslægtede ord

  • Synonymer (kontekstuelle/nære): gudelære (æld.), dogmatik (snævrere), troslære, læren om Gud.

  • Relaterede: eksegese, hermeneutik, apologetik, kateketik, homiletik, liturgik, missiologi, ekklesiologi, kristologi, pneumatologi, soteriologi, eskatologi, teodicé, åbenbaringsteologi, naturteologi, fundamentalteologi.

  • Bemærk: “religionsvidenskab” er ikke synonym, men beslægtet fagligt område.

Antonymer og modbegreber (kontekstuelle)

  • Ateisme (afviser Guds eksistens) og agnosticisme (suspenderer dom) som modpoler til teologiens grundantagelser.

  • Sekularisme og naturalistiske forklaringer som ikke-teologiske perspektiver.

  • Der findes ikke et strengt sprogligt antonym til “teologi”; ovenstående er begrebsmæssige modstillinger.

Collokationer og faste forbindelser

  • systematisk/praktisk/bibelsk/historisk teologi

  • teologi og etik; teologi og naturvidenskab; teologi og politik

  • liberal/konservativ/neo-ortodoks/postliberal teologi

  • feministisk/queer/black/asiatisk/latino/afrikaner teologi

  • naturteologi vs. åbenbaringsteologi

  • teologisk fakultet; teologiuddannelsen; teologisk metode

Eksempler på brug

  • Hun læser teologi på universitetet med speciale i etik.

  • Barths teologi betoner Guds åbenbaring i Kristus.

  • Islamisk teologi (kalam) diskuterer Guds egenskaber og menneskets ansvar.

  • Menighedens praksis formes af dens teologi.

  • Debatten om klimaet har fået ny energi fra offentlig teologi.

  • Bibelsk teologi undersøger temaet “pagt” på tværs af skrifterne.

  • Han kritiserer liberal teologi for at være for tilpasningsdygtig.

  • Teologi og naturvidenskab behøver ikke stå i modsætning.

  • Praktisk teologi arbejder med prædiken og sjælesorg.

  • Naturteologi søger tegn på Gud i skabelsen.

  • Hun forsker i feministisk teologi og kønsretfærdighed.

  • Universitetet tilbyder både konfessionel og ikke-konfessionel teologi.

  • Der er tydelige forskelle mellem luthersk og reformert teologi.

  • Teologiens teodicé-problem handler om det ondes gåde.

  • Hans teologi er stærkt præget af Augustin.

  • Kurset giver en introduktion til jødisk teologi efter Holocaust.

  • Analytisk teologi bruger præcise definitioner og logiske argumenter.

  • Pastoral teologi forbinder tro og omsorg i praksis.

  • Hendes afhandling sammenligner ortodoks og katolsk teologi.

Afledninger og sammensætninger

  • teolog: person der arbejder med teologi.

  • teologisk: adjektiv, fx teologisk argument, teologisk fakultet.

  • teologikum: historisk dansk betegnelse for teologisk grundeksamen (nu udfaset i mange sammenhænge).

  • teologisere: at reflektere teologisk, ofte kritisk brugt i betydningen at teoretisere.

Oversættelser

  • Engelsk: theology

  • Tysk: Theologie

  • Fransk: théologie

  • Spansk/portugisisk/italiensk: teología/teologia/teologia

  • Svensk/norsk: teologi

  • Russisk: богословие (bogoslovije)

  • Polsk: teologia

  • Græsk: θεολογία

  • Arabisk: علم اللاهوت (ʿilm al-lāhūt) / إلهيات (ilāhiyyāt); i praksis også “kalam”.

  • Hebraisk: תיאולוגיה (te’ologya)

  • Tyrkisk: teoloji / ilahiyat (institutionelt mest brugt).

Typiske spørgsmål teologien undersøger

  • Hvem eller hvad er Gud, og hvordan kan Gud erkendes?

  • Hvordan forstår vi åbenbaring, skrift og tradition?

  • Hvad er mennesket, synd, frelse, håb og retfærdighed?

  • Hvordan bør mennesker handle (etik), individuelt og socialt?

  • Hvordan forholder tro sig til fornuft, videnskab og kultur?

Moderne anvendelser og aktuelle debatter

  • Offentlig teologi: bidrag til samfundsdebat (migration, velfærd, klima, teknologi).

  • Bioetik og teknologietik: AI, genetik, medicinsk etik.

  • Politisk teologi: magt, ret, demokrati og profetisk kritik.

  • Interreligiøs teologi: teologisk refleksion i mødet mellem religioner.

  • Digital teologi: gudstjeneste, fællesskab og teologisk metode i digitale medier.

Vigtige tænkere og traditioner (eksempler)

  • Kristen teologi: Augustin, Thomas Aquinas, Martin Luther, Jean Calvin, Friedrich Schleiermacher, Karl Barth, Paul Tillich, Karl Rahner, Hans Urs von Balthasar, Jürgen Moltmann, Dorothee Sölle, Gustavo Gutiérrez, James Cone, Rosemary R. Ruether.

  • Jødisk teologi: Maimonides; moderne refleksioner efter Shoah.

  • Islamisk teologi (kalam): Muʿtazila, Ashʿari, Maturidi; klassiske og moderne debatter.

  • Andre traditioner kan have funktionelle ækvivalenter til “teologi”, selv hvis begrebet ikke bruges ens.

Almindelige misforståelser

  • “Teologi er kun prædikener” - nej, det er også kritisk forskning, analyse og teoriudvikling.

  • “Teologi er imod videnskab” - mange teologier integrerer naturvidenskabelig viden og filosofi.

  • “Teologi gælder kun kristendom” - begrebet bruges bredere, selv om historisk brug ofte er kristen.

Indholdsfortegnelse