Teori betydning

Ordet “teori” bruges på flere niveauer og i forskellige domæner. De vigtigste betydningsnuancer er:

• Videnskabelig teori: Et omfattende, konsistent og veltestet system af forklaringer, der samler observationer og lovmæssigheder (fx evolutionsteorien, kvanteteori). En videnskabelig teori er mere end en enkelt hypotese; den integrerer mange hypoteser og empiriske resultater.
• Hverdagsbrug: En formodning, idé eller forklaring, som ikke nødvendigvis er testet (fx “Jeg har en teori om, hvorfor bussen altid er sen”).
• Humaniora og samfundsvidenskab: Et begrebsapparat eller en fortolkningsramme, som strukturerer analyse og forståelse (fx socialkonstruktivistisk teori, diskursteori, litteraturteori).
• Matematik: En systematisk disciplin eller gren af matematikken (fx talteori, grafteori), ofte bygget på aksiomer og beviser frem for empiriske observationer.
• Udtryk og idiomer: “I teorien” (principielt), ofte stillet over for “i praksis” (i virkeligheden, i udførelse).

Etymologi: Fra græsk theoría (θεωρία) = “betragtning, skuen, overvejelse”, via latin theoria og videre ind i europæiske sprog. Den oprindelige betydning peger på kontemplation og systematisk betragtning af verden.

Udtale (DA): [teoˈʁiː].

Ordklasse: Substantiv (fælleskøn).

Afledninger: teoretisk (adj.), teoretiker (sb.), teoretisere (vb.), teoridannelse, teoriudvikling, teorigrundlag, teori-praksis (sammensætning i faglig jargon).

• Antikken: “Theoría” betegner kontemplativ erkendelse hos grækerne (fx Platon, Aristoteles). Teori står i kontrast til praksis (praxis) og fremstilling (poiesis).
• Middelalder: Scholastikken systematiserer teologisk og filosofisk viden i teoridrevne summaer.
• Videnskabelig revolution (16.-17. årh.): Observationsbaseret naturfilosofi udvikler matematiske teorier (Kepler, Newton) med testbare forudsigelser.
• 19.-20. årh.: Teorier bliver mere abstrakte (termodynamik, relativitet, kvantemekanik). I humaniora og samfundsvidenskab opstår stærke teori-traditioner (marxisme, strukturalisme, funktionalisme).
• Nutid: Tværfaglige teorier (kompleksitet, netværksteori) og metateoretiske diskussioner om evidens, forklaring og modellering.

• Naturvidenskab: Evolutionsteori, pladetektonikteori, kvanteteori, celleteorien. Teori forbinder data, mekanismer og forudsigelser.
• Samfundsvidenskab: Spilteori, rational choice-teori, social identitetsteori, feltteori (Bourdieu). Teori guider operationalisering og metodevalg.
• Humaniora: Litteraturteori, diskursanalyse, semiotik, kønsteori. Teori strukturerer fortolkning og begrebsdannelse.
• Matematik: Talteori, grafteori, målteori; her er “teori” en gren af faget støttet af aksiomer og beviser.
• Økonomi: Vækstteori, spilteori, forventningsdannelse; teorier testes mod data via modeller og estimater.
• Ingeniørvidenskab: Kontrolteori, signalteori, køteori; teorier driver design og regulering.
• Jura: Rets- og straffeteori (retsteori), bevisteori; forklarer principper for fortolkning og afgørelser.
• Uddannelse: Læringsteori (konstruktivisme, behaviorisme), didaktisk teori; forbinder pædagogik og praksis.

• “I teorien burde forsøget give samme resultat hver gang, men i praksis varierer temperaturen.”
• “Hun arbejder med en ny teori om social mobilitet.”
• “Min teori er, at togene er forsinkede på grund af sporarbejde.”
• “Kvanteteori giver præcise forudsigelser om partikeladfærd.”
• “Artiklens teori-afsnit gennemgår de centrale begreber.”
• “Vi mangler et solidt teorigrundlag før vi evaluerer programmet.”
• “Konspirationsteorier florerer på sociale medier.”
• “Projektet kobler teori og metode til praksis i klinikken.”
• “Evolutionsteorien er en af de bedst understøttede teorier i biologien.”
• “I sin metateori diskuterer forfatteren, hvad en forklaring er.”
• “Talteori beskæftiger sig med heltallenes egenskaber.”
• “Strengteori forsøger at forene kvantemekanik og relativitet.”
• “De opstillede en hypotese inden for rammerne af teorien.”
• “Undervisningen veksler mellem teori og værkstedsøvelser.”

• Synonymer (afhængigt af kontekst): forklaringsramme, begrebssystem, læresætning/“lære” (i religiøs/ideologisk sammenhæng), systematik, doktrin (snævert, normativt), forståelsesramme.
• Nærsynonymer (mindre præcise): antagelse, idé, tese.
• Afledte og beslægtede ord: teoretisk, teoretiker, teoriudvikling, teoridannelse, teoritung, teoriforankret.

• Praksis: det udførende, anvendte led; ofte i udtrykket “teori og praksis”.
• Empiri/erfaring: data og observationer, som teorier skal matche.
• Fakta: enkeltstående, verificerede oplysninger (i kontrast til helhedsrammen teori).

• I teorien (men ikke i praksis) - angiver principiel mulighed uden garanteret virkeliggørelse.
• Bare en teori - hverdagsudtryk for usikker antagelse (kan misforstås i videnskabelig sammenhæng).
• Teori-praksis-kobling - samspil mellem begrebsramme og anvendelse.
• Teoretisk set - med forbehold for antagelser/idealbetingelser.
• Underbygget af teori - baseret på et anerkendt begrebssystem.

En almindelig misforståelse er, at en videnskabelig “teori” blot er en gæt eller utestet idé. I forskningssammenhæng er en teori netop kendetegnet ved at være konsistent, forklaringsstærk og i vid udstrækning empirisk understøttet. Teorier kan revideres eller udskiftes, men de er ikke “svagere” end love; de tjener et andet formål (forklaring/forståelse frem for ren beskrivelse).

• Forklaringskraft: Kan forklare kendte fænomener.
• Forudsigelsesevne: Giver testbare, risikable prognoser.
• Internal konsistens: Uden logiske selvmodsigelser.
• Ekstern konsistens: Forenelig med veletableret viden.
• Økonomi (parsimoni): Forklarer meget med få antagelser.
• Frugtbarhed: Genererer nye hypoteser og forskning.

• Engelsk: theory
• Tysk: Theorie
• Fransk: théorie
• Spansk: teoría
• Italiensk/Portugisisk: teoria
• Svensk/Norsk: teori

I undervisning og professionspraksis taler man ofte om at “forankre” tiltag i teori: valg af didaktisk teori, klinisk beslutningsteori, eller organisatorisk teori. Teori bruges til at begrunde design, definere begreber, udlede hypoteser og tolke resultater, mens praksis og empiri afprøver og nuancerer teorien.

• Hypotese
• Model
• Lov (naturvidenskabelig)
• Paradigme
• Aksiom
• Empiri
• Metode