Tillid betydning

Tillid er den forventning eller tro på, at en person, en gruppe eller et system vil handle pålideligt, velvilligt og forudsigeligt - også når man selv gør sig sårbar og ikke kan kontrollere udfaldet

Ordet rummer både en følelsesmæssig dimension (at turde) og en vurdering af andre som troværdige (at mene, de kan og vil leve op til noget).


Betydning og nuancer

Tillid betegner en relationel holdning, hvor man giver kredit for fremtidig adfærd eller integritet. Den indebærer altid en grad af risiko: Den, der har tillid, accepterer usikkerhed for at opnå samarbejde, tryghed eller effektivitet.

  • Interpersonel tillid: mellem mennesker (venner, familie, kolleger).
  • Institutionel tillid: til myndigheder, retssystem, medier, skoler m.m.
  • Systemisk/teknologisk tillid: til teknologier, standarder og infrastruktur (fx digitale certifikater, logistik, betalingssystemer).
  • Generaliseret social tillid: en bred forventning om, at “de fleste mennesker” er til at stole på; knyttes ofte til social sammenhængskraft.

Fagligt skelnes der ofte mellem kognitiv tillid (baseret på vurdering af kompetence og sporbar adfærd) og affektiv tillid (baseret på relation, velvilje og omsorg). Man kan tale om at opbygge, vedligeholde, styrke, miste og genoprette tillid.


Grammatik og former

  • Ordklasse: substantiv, fælleskøn (en tillid).
  • Bøjning: ubestemt ental tillid; bestemt ental tilliden. Normalvis uden flertal.
  • Forbindelser: næsten altid med præpositionen til (tillid til nogen/noget).
  • Genitiv bruges i sammensætninger: tillidsbrud, tillidskrise, tillidsniveau.
  • Afledninger og sammensætninger: tillidsfuld, tillidsvækkende, tillidsskabende, tillidsbaseret, tillidsrepræsentant (fx i fagforeninger), tillidsmand, tillidsvotum, tillidserklæring.

Etymologi

Ordet er dannet af til + lid og er nært beslægtet med norsk og svensk tillit. Det knyttes etymologisk til det nordiske verbum at lite (på) ‘at stole på’, som igen føres tilbage til oldnordisk hlíta (á) ‘at måtte stole på, være henvist til’. Udviklingen afspejler idéen om at “lægge noget hen til” en andens pålidelighed.


Udtryk og faste forbindelser

  • have/vise/nyde tillid
  • få/vinde/genskabe tillid
  • opbygge/styrke/svække tillid
  • miste tilliden (til nogen/noget)
  • indgyde vække/tiltro - indgyde tillid
  • tillidsbrud, tillidskrise, tillidsforhold
  • blind tillid (ukritisk), berettiget/velbegrundet tillid
  • have tillid til, at … / i tillid til (noget sker under forudsat tillid)
  • tillidsbaseret ledelse, tillidsskabende adfærd
  • svigte nogens tillid, misbruge tilliden

Eksempler på brug

  • Jeg har stor tillid til hendes faglige dømmekraft.
  • Vælgernes tillid til institutionerne er afgørende for demokratiet.
  • De arbejdede målrettet på at genskabe tilliden efter sikkerhedsbruddet.
  • Du må ikke misbruge den tillid, han har vist dig.
  • Ledelsen ønsker en mere tillidsbaseret kultur med mindre kontrol.
  • Kunderne mister hurtigt tilliden, hvis servicen er uensartet.
  • Han indgyder tillid, fordi han er åben om fejl og retter dem.
  • Jeg har tillid til, at projektet bliver færdigt til tiden.
  • Blind tillid kan være risikabel; sund skepsis er nyttig.
  • Hun nyder stor tillid blandt kollegerne.
  • Relationen var præget af tillidsbrud og manglende gennemsigtighed.
  • Certifikatet skaber digital tillid mellem klient og server.
  • Vi må opbygge tillid trinvist gennem små aftaler, der bliver holdt.
  • Der er lav tillid til oplysningerne, fordi kilden er uklar.
  • En tillidserklæring fra bestyrelsen faldt på plads i går.
  • Forældre viser skolen tillid ved at støtte fælles beslutninger.
  • Markeder fungerer bedre, når der er tillid mellem aktører.
  • Hun var ikke tillidsfuld fra starten, men blev det med tiden.
  • Rapporten tegner et billede af en generel tillidskrise i branchen.
  • Et stærkt brand lever af vedvarende tillid og konsistent kvalitet.

Relaterede begreber, synonymer og antonymer

Synonymer og nær-synonymer: tiltro, tro, fortrøstning, lit, tillidsforhold (kontekstuel), (at) stole på (verbum), påregning (juridisk/formelt), kredibilitet (om kilder).

Antonymer og modpoler: mistillid, mistro, skepsis, tvivl, kynisme, usikkerhed, forbehold.

Beslægtede, men ikke identiske begreber:

  • Selvtillid: tillid til egne evner (ikke til andre).
  • Troværdighed: egenskab ved en person/afsender, der gør dem værd at tro på.
  • Pålidelighed: stabil evne til at levere som lovet (ofte målbart/teknisk).
  • Fortrolighed: diskretion/hemmeligholdelse (i data og relationer) - relateret, men adskilt fra tillid.
  • Sikkerhed: beskyttelse mod risiko; kan reducere behovet for tillid, men bygger også ofte på den.

Historisk og kulturel udvikling

I de nordiske lande beskrives samfundet ofte som præget af relativt høj social tillid, hvilket forbindes med stabile institutioner, gennemskuelige regler og en stærk forenings- og samarbejdstradition. I arbejdslivet har “tillidsrepræsentanten” som institution en central rolle for dialog mellem ledelse og medarbejdere. På sprogplanet har ordet fastholdt sin kernebetydning gennem århundrederne, men dets anvendelse er udvidet til nyere domæner som digital sikkerhed og moderne ledelse.


Tillid i forskellige fagområder

  • Sociologi/politologi: Generaliseret tillid korrelerer ofte med social kapital, samarbejde og lavere transaktionsomkostninger.
  • Økonomi: Tillid smører markedet: færre kontraktlige omkostninger, hurtigere aftaler, stærkere netværk.
  • Psykologi: Udvikles gennem tilknytning, forventningsopfyldelse og oplevet retfærdighed; påvirkes af tidligere erfaringer.
  • Jura: Tillidsforhold kan udløse særlige pligter (loyalitet, oplysningspligt). “God tro” er beslægtet, men juridisk distinkt.
  • Ledelse/organisation: Tillidsbaseret ledelse prioriterer autonomi, gennemsigtighed og konsekvent adfærd frem for mikro­kontrol.
  • Teknologi/it-sikkerhed: Digital tillid etableres fx via certifikater, signaturer og governance. Paradigmet “zero trust” betyder ikke fravær af tillid, men at systemer ikke antager implicit tillid og kræver løbende verifikation.
  • Sundhed: Patienters tillid til behandlere er central for adherence, åbenhed og behandlingsudfald.

Oversættelser

  • Engelsk: trust; confidence (i visse konstruktioner: confidence in)
  • Tysk: Vertrauen
  • Fransk: confiance
  • Spansk: confianza
  • Svensk/Norsk: tillit
  • Italiensk: fiducia
  • Portugisisk: confiança

Fejl og faldgruber

Begreb Kerneidé Typisk brug
Tillid Tro på andres pålidelighed/velvilje Relationer, institutioner, systemer
Selvtillid Tro på egne evner Personlig psyke/præstation
Troværdighed Egenskab ved afsender/kilde Kommunikation, brand, kildekritik
Pålidelighed Stabil opfyldelse af krav Teknik, kvalitet, drift
Fortrolighed Hemmelighed/privathed Datasikkerhed, personlige forhold

Ordfamilie og beslægtede udtryk

  • tillidsfuld (adj.): som let har tillid
  • tillidsvækkende (adj.): som skaber tillid
  • tillidsskabende (adj.): der aktivt bygger tillid
  • tillidsrepræsentant/tillidsmand (sb.): valgt medarbejderrepræsentant
  • tillidsbrud (sb.): overtrædelse af forventninger/loyalitet
  • tillidskrise (sb.): udbredt eller dyb svækkelse af tillid
  • tillidserklæring/tillidsvotum (sb.): formel støtteerklæring
  • tillidsniveau/tillidsindeks (sb.): mål for omfanget af tillid

Kort sagt er tillid limen i relationer og systemer: Den reducerer friktion, muliggør samarbejde og gør komplekse fællesskaber funktionsdygtige. Den er vanskelig at vinde, let at miste og værd at pleje.