Tøjet Krydsord

Der findes ét passende ord på 2 bogstaver til dit krydsord med 'Tøjet'.

1. Bh: Brystholder, designet til støtte, komfort og form. Findes i sports-, hverdags- og lingerimodeller. Pasform er central for komfort og sundhed. Materialer og konstruktioner varierer fra minimalt til struktureret. En tilsyneladende skjult, men afgørende del af outfittet.

Vi har samlet 4 relevante ord med 3 bogstaver til ledetråden 'Tøjet'.

1. Hat: Stiv eller formfast hovedbeklædning, fra fedora til panama og bowler. Et markant stilgreb med kulturelle konnotationer. Beskytter mod sol og vejr, men fungerer også som modeudtalelse. Bruges til ceremonier, haveselskaber og i hverdagen afhængigt af trend.

2. Hue: Blød hovedbeklædning, ofte strikket. Varm og praktisk i koldt vejr. Bruges i hverdagen, ved sport og udendørs arbejde. Kan have kvast eller være enkel. En basisdel i skandinavisk vintergarderobe, der kombinerer funktion med afslappet stil.

3. Sko: Fodtøj i et hav af varianter: sneakers, loafers, pumps, derby, oxford. Signal og komfort afhænger af design, materialer og sål. Kombineres til såvel jakkesæt som jeans. Et centralt element, der fuldender outfit og påvirker kropsholdning.

4. Tøj: Den generelle betegnelse for beklædning, som man bærer på kroppen. Kan dække alt fra hverdagstøj til festtøj. Bruges også i udtryk som vasketøj og overtøj. I overført betydning kan det hentyde til ens ydre fremtoning eller image.

Følgende 6 ord med 4 bogstaver kan bruges i dit krydsord med 'Tøjet'.

1. Gear: Engelsk låneord for udstyr og sæt til aktivitet. Sport- og friluftskontekster bruger “gear” om tøj og tilbehør som en pakke. Signal om performance og modernitet. Kan også henvise til mekaniske dele, hvilket viser ordets dobbelte betydning.

2. Grej: Uformelt ord for udstyr og nødvendigheder. I mange sammenhænge ses tøj som grej: regntøj, skitøj, arbejdstøj. Betoner funktion og robusthed frem for æstetik. Bruges bredt i friluftsliv, sport og håndværk. En jordnær betegnelse for praktiske løsninger.

3. Pels: Beklædning lavet af dyrepels eller syntetiske alternativer. Varm og luksuriøs, men kontroversiel af etiske grunde. Brugt i mode og ekstremt koldt klima. Har symbolværdi og historie. Moderne tendenser peger mod fake fur og dyrevelfærdshensyn.

4. Sjal: Større, ofte rektangulært eller trekantet tørklæde til skuldre og hals. Varmer og pryder. Materialer spænder fra let silke til tyk uld. Anvendes til fest og hverdag. Et alsidigt accessory, som også kan fungere som skulderdække i formelle sammenhænge.

5. Stof: Materialet, som tøj er lavet af. Bomuld, uld, silke, hør, syntet og blandinger. Valg af stof afgør fald, komfort og funktion. Bruges bredt fra håndarbejde til industri. Også metaforisk: “stof til eftertanke” om materiale til refleksion.

6. Vest: Ærmeløs overdel, fra habitvest til quiltede outdoor-modeller. Bruges til lag-på-lag, giver varme uden at fylde på armene. I formelt regi del af tre-delt jakkesæt. I casual brug praktisk og sporty. Udtryk varierer fra elegant til robust.

Disse 12 ord på 5 bogstaver opfylder krydsord-ledetråden 'Tøjet'.

1. Bluse: Overdel i stof strikket eller vævet, ofte med kvindeligt snit. Bruges både til hverdag og arbejde. Materiale og detaljer bestemmer formalitet. Skjulte knapper, drapering eller let silke kan løfte udtrykket. Et alsidigt basisplagg i moderne garderober.

2. Bælte: Taljetilbehør, som både støtter pasform og tilføjer stil. Laves i læder, stof eller elastik. I formelle outfits afstemmes læder og spænde med sko. Praktisk til at holde bukser, men også et visuelt virkemiddel, der definerer silhuet og proportioner.

3. Dragt: En hel påklædningsenhed, fx folkedragt, nationaldragt eller teaterdragt. Kan være historisk, kulturel eller funktionel. Bruges når tøjet udtrykker identitet eller rolle. Omfatter både hverdagens dragter i historisk forstand og nutidige, formelle sæt.

4. Habit: Klassisk herresæt bestående af jakke og bukser, ofte med skjorte og slips. Bruges ved arbejde, møder og formelle lejligheder. Udstråler professionalisme og stil. Kan varieres i snit, stof og farve, fra konservative til moderne udtryk.

5. Image: Det samlede indtryk man udstråler, hvor tøjet ofte spiller hovedrolle. I overført betydning kan “tøjet” være metafor for et brand eller persons “ydre skal”. Styling, farver og snit kommunikerer budskaber, bevidst eller ubevidst, i sociale sammenhænge.

6. Jakke: Yder- eller mellemlag overdel med ærmer. Fra bomber til trench, læder og dun. Bruges til at beskytte mod vind og vejr og fuldende et outfit. Valg af snit og materiale giver alt fra urbant til klassisk look i garderoben.

7. Jeans: Denim-bukser i mange vaske og pasformer. Fra rå til slidte, skinny til straight. Universelt hverdagsplagg som kan styles op eller ned. Symbol på casual kultur, men i dag også poleret med blazer. Holdbare, tidløse og konstant genopfundet i modebilledet.

8. Kjole: Et enkelt stykke dametøj, der kan variere fra hverdagskjole til aftenkjole. Bruges både i casual og formelle sammenhænge. Snit og materiale afgør udtryk. Kan markere personlig stil, kultur, højtider og særlige begivenheder som bryllup og konfirmation.

9. Klude: Kan betyde både rengøringsklude og, i slang, tøj eller rags. Ofte brugt nedsættende om gamle eller slidte beklædningsstykker. Viser den folkelige, uformelle dimension af sprog om tøj. Bruges også kærligt om yndlings, velbrugte stykker.

10. Klæde: Tæt vævet stof, historisk brugt til pæne frakker og dragter. Ordet bruges også generelt om stofstykker og ceremonielle klæder. I overført sprog kan det betegne en kulturs tekstile tradition. Et gammelt, men levende ord i tekstilterminologi.

11. Skrud: Højtidelig eller prangende påklædning, ofte anvendt ved ceremonier og festlige lejligheder. Har en poetisk klang og bruges om særligt flot tøj. I overført betydning kan det beskrive en ting eller natur i sit smukkeste ydre.

12. Trøje: Overdel der kan dække alt fra sweatshirt til strik. Bruges i lag-på-lag og særligt i køligt vejr. Kan være sporty, klassisk eller afslappet. Materialer som bomuld, uld og fleece afgør varme og komfort. Meget fleksibel i hverdagsbrug.

Her er 18 gode bud på ord med 6 bogstaver til 'Tøjet'.

1. Bagtøj: Teknisk betegnelse i køretøjer for bagakselsamling og drivlinje. Helt uden relation til beklædning, men viser hvordan “tøj” indgår i mekanikalsprog. Et eksempel på ordslægtskab og historiske betydninger, hvor tøj = udstyr. Relevans som overført, teknisk brug.

2. Bikini: To-delt badetøj til kvinder. Varierer i snit fra sport til modeprægede designs. Skal balancere støtte og frihed. Bruges på strand, pool og ferie. Et ikonisk kulturfænomen, der afspejler tidens idealer og designtrends i farver og materialer.

3. Blazer: Halv-formel jakke med skrædderi, ofte brugt i business casual. Kombineres med bukser, jeans eller nederdel for et poleret udtryk. Materiale og knapper sætter tone. Alsidig nøgle i garderoben, der kan løfte en enkel T-shirt til et pænt outfit.

4. Brynje: Fleksibel rustning af ringe eller metalnet, historisk brugt under kamp. Gav bevægelighed og beskyttelse. Moderne sprog bruger ordet billedligt om beskyttelse mod kritik eller pres. Også kendt fra nordisk mytologi og museer som kulturarv.

5. Bukser: Underdel med ben, i utallige snit: chinos, dressbukser, culottes, cargo. Bruges i arbejdstøj, fritid og fest. Materiale, taljehøjde og vidde bestemmer komfort og stil. Et fundamentalt plagg, der findes i næsten enhver garderobe og kontekst.

6. Facade: Ydre fremtoning eller “skal”, både bogstaveligt for bygninger og metaforisk for mennesker. I overført betydning kan tøjet være en facade, der skjuler eller fremhæver. Bruges i sætninger om at holde masken og at fremstå på en bestemt måde.

7. Fodtøj: Overbegreb for sko, støvler, sandaler og lignende. Dækker funktioner fra sikkerhed, sport og vandring til fest og mode. Væsentligt for komfort, sundhed og stil. Valg af sål, pasform og materiale tilpasses brugssituation og klima gennem året.

8. Frakke: Langt yderlag til køligt vejr. Klassiske modeller som uldfrakke og trenchcoat. Signal om stil og sæson. Kan være formel over jakkesæt eller casual over jeans. Et nøgleplagg i vintergarderoben, som forener funktion, komfort og elegance.

9. Kittel: Arbejdsfrakke i sundhed, laboratorier og håndværk. Beskytter eget tøj og signalerer faglighed. Hvid kittel er symbol på medicin og forskning. Har lommer til redskaber. Et tekstilt emblem for professionalisme, renlighed og procedurer i mange fag.

10. Klæder: Et klassisk synonym for tøj, ofte brugt i udtrykket “klæder skaber folk”. Dækker både basisbeklædning og festlige skrud. Kan også bruges poetisk eller gammeldags. Indikerer ofte en samlet mængde eller et udvalg af påklædningsgenstande.

11. Lærred: Kraftigt vævet stof, kendt fra kunstmaleri og sejl. Bruges også i tasker, jakker og arbejdstøj. Signal om robusthed og struktur. Forbinder tekstil med håndværk og kunst. Et materiale med bred anvendelse fra atelier til garderobe og friluft.

12. Mundur: Klassisk ord for uniform eller officiel påklædning, typisk i militær, politi eller ceremoniel sammenhæng. Angiver den standardiserede dragt, der viser tilhørsforhold og rang. Har en formel, historisk klang, men forekommer også i moderne sprogbrug.

13. Nattøj: Beklædning til sovetid: natkjole, pyjamas og natshorts. Fokus på komfort og åndbarhed. Materialer som bomuld og viskose er populære. Kan også fungere som loungewear. Et hverdagssegment med voksende designfokus, hvor afslapning og æstetik forenes.

14. Outfit: Et bestemt sæt tøj sammensat til en anledning eller stil. Moderne, ofte brugt i mode- og hverdagssprog. Betoner helhedsudtrykket frem for enkeltdele. Kan omfatte tøj, sko og accessories, og bruges ofte i sociale medier og modejournalistik.

15. Shorts: Bukser med korte ben, til varme dage, sport eller afslapning. Varierer fra chino-shorts til løbeshorts. Dresscodes kan begrænse brug formelt. I fritid og ferie er de praktiske og luftige. Materiale og snit styrer, om de fremstår pæne eller sporty.

16. Skitøj: Isolerende, vand- og vindtæt tøj til vintersport. Består af skijakke, skibukser og lag under. Høj teknikalitet med membraner, snefang og ventilation. Designet til kulde, sne og bevægelse. Uundværligt for komfort og sikkerhed på pisterne.

17. Sokker: Korte strømper til fødderne, i bomuld, uld eller syntet. Hverdagsnødvendighed i næsten enhver sko. Fra usynlige ankelmodeller til farverige mønstre. Vask og pasform afgør komfort. Kan i sport være tekniske med støtte, polstring og fugttransport.

18. Udstyr: I udvidet betydning kan “tøjet” betyde udstyr, gear og grej til opgaven. Særligt i friluft og professioner glider grænsen. Tøj ses som en del af helhedsudrustningen. Ordet markerer funktion frem for mode, med fokus på formål og sikkerhed.

Vi har fundet 18 ord med 7 bogstaver til dit krydsord med 'Tøjet'.

1. Badetøj: Overbegreb for tøj til svømning og strand: badedragt, badeshorts, bikini. Skal tåle vand og klor, give bevægelsesfrihed og støtte. Design og funktion er lige vigtige. Anvendes til sport, ferie og wellness. Varianter afspejler kultur og mode.

2. Festtøj: Pænere påklædning til sociale begivenheder. Varierer fra cocktailkjole og blazer til smoking og kjole og hvidt, afhængigt af dresscode. Materialer og detaljer er festlige. Handler om at markere anledningen, signalere respekt og personlig stil.

3. Galatøj: Højeste formalitetsniveau i påklædning. Omfatter kjole og hvidt, gallauniformer og lang aftenkjole. Strenge etiketter for farver, tilbehør og længder. Bruges ved statsbanketter, prisfester og akademiske ceremonier. Et tekstilt sprog for tradition og status.

4. Kostume: Påklædning der bruges til teater, fest, udklædning eller rollespil. Skal kommunikere en rolle eller epoke. I overført betydning kan det signalere en iscenesat identitet. Omfatter ofte rekvisitter og sminke for at fuldende en karakter eller figur.

5. Overall: Én-delt beklædning med seler eller overdel, brugt som arbejder- eller casualtøj. Praktisk med mange lommer. Findes i denim og tekniske materialer. Modeversioner bruges som jumpsuits. Kombinerer funktionalitet med et distinkt, retroinspireret udtryk.

6. Overtøj: Yderste lag til beskyttelse mod vejr: frakker, jakker, parkaer. Valg dikteres af sæson og klima. Afslutter outfittet visuelt. Funktion og stil balanceres i materialer som uld, dun og membraner. Et vigtigt investeringsområde i garderoben.

7. Pjalter: Nedslidte klæder eller laser. Et gammelt, farverigt ord, ofte med social eller litterær klang. Brugt metaforisk om at være dårligt klædt eller fattig. Indgår i faste vendinger og kulturhistorie. Kontrasterer til skrud og festtøj som sprogligt modbillede.

8. Regnsæt: Sæt med jakke og bukser i vandtæt materiale. Mere teknisk og fulddækkende end en enkelt regnjakke. Populært til cykling, fiskeri og udendørs arbejde. Vægt og åndbarhed er centrale parametre. Praktisk udstyr, når vejret for alvor står ned.

9. Regntøj: Vandtæt overtøj til regnvejr: jakke og bukser. Laves i membraner som Gore-Tex eller coatede materialer. Kombinerer åndbarhed og beskyttelse. Bruges i hverdagen, cykling og friluftsliv. Et praktisk must i klimaer med hyppig nedbør og blæst.

10. Seletøj: Udstyr til heste og trækdyr, der minder om “tøj” i den brede historiske betydning af udstyr. Består af remme og spænder. Viser, hvordan ordet tøj kan dække udstyr, ikke kun beklædning. Et sprogligt ekko fra landbrug og transporthistorie.

11. Skjorte: Klassisk overdel med krave og knapper. Findes i formelle og casual varianter, fra poplin til denim. Essentiel i arbejds- og festgarderoben. Kan styles med slips, butterfly eller uden. Farve og snit styrer signalværdien fra afslappet til professionel.

12. Smoking: Aftendragt til formelle fester, typisk med sort jakke, bukser, hvid skjorte og butterfly. Dresscode for galla og finere selskaber. Symbol på klassisk elegance. Kræver ofte lakerede sko. Moderne varianter findes i farver, men sort er mest udbredt.

13. Støvler: Fodtøj, der dækker ankel og læg, fra chelsea til vinterstøvler. Beskytter mod vejr og terræn. I mode varierer hælhøjde og skaft. Robust valg til efterår og vinter. Praktiske til arbejde og fritid, men kan også være elegante og festlige.

14. Sweater: Strikket overdel i uld, bomuld eller blandinger. Varm og behagelig, typisk til efterår og vinter. Kan være rund eller V-hals, oversize eller figursyet. Basis i skandinavisk garderobe. Bruges som lag eller alene, både til job og fritid.

15. T-shirt: Kortærmet, afslappet overdel i jersey. Basisplagg i de fleste garderober. Bruges alene eller under skjorter og jakker. Kan være ensfarvet eller med print. I kultur og mode bruges den til at udtrykke budskaber, identitet og brands.

16. Tekstil: Overordnet betegnelse for vævede, strikkede og ikke-vævede materialer. Anvendes til tøj, møbler og tekniske formål. Et fagudtryk i design, industri og forskning. Dækker hele materialefamilien, som udgør fundamentet for beklædning, mode og funktionelle applikationer.

17. Trusser: Underdel i undertøj til kvinder. Fra briefs til hipsters og g-streng. Materialer som bomuld og mikrofiber sikrer komfort. Kant og snit afgør, hvordan de sidder under tøjet. Et dagligt basisplagg med stor betydning for pasform og velbehag.

18. Uniform: Standardiseret dragt, der markerer institutionelt tilhørsforhold, rang eller funktion. Bruges i militær, servicefag, skoler og ceremonielle sammenhænge. Signalværdi og genkendelighed er central. Omfatter ofte regler for korrekt bæring, tilbehør og pleje.

Disse 14 ord på 8 bogstaver passer til krydsord-ledetråden 'Tøjet'.

1. Cardigan: Åben eller knaplukket striktrøje, ofte brugt som lag over bluse eller skjorte. Praktisk til skiftende temperaturer. Findes i fine og grove strik. Kan være del af smart business casual. Klassisk komfortabel beklædningsdel med mange stylingmuligheder.

2. Forklæde: Beskyttelsestøj foran kroppen, brugt i køkken, servering, værksted og kunst. Skærmer mod pletter og varme. Findes i stof, læder og plast. Praktisk med lommer. Også en del af klassiske uniformer. Forener funktion, hygiejne og faglig identitet.

3. Handsker: Beklædning til hænder, fra uld til læder og tekniske materialer. Beskytter mod kulde, slid og snavs. Bruges i mode, arbejde og sport. Et klassisk element i vinteroutfits. Kan også være ceremonielle, fx hvide handsker i uniformeret sammenhæng.

4. Hovedtøj: Del af seletøj til heste, bæres på hovedet og styrer dyret. Et teknisk, historisk ord, der illustrerer tøj som udstyr. Anvendes stadig i ridning og hestesport. En nichebetydning, der udvider forståelsen af “tøj” ud over beklædning.

5. Jakkesæt: Formelt sæt med jakke og matchende bukser, for mænd og kvinder. Bruges i erhvervslivet, til selskaber og ceremonielle begivenheder. Kombineres ofte med skjorte, slips eller bluse. Et ikonisk basisplagg i garderoben, der signalerer autoritet og elegance.

6. Nederdel: Beklædningsdel der dækker fra taljen og ned, i mange længder og snit. Fra pencil til skater og plissé. Bruges i både arbejds- og festkontekst. Kan styles til mange sæsoner. Markerede silhuetter gør den central i mange garderober og dresscodes.

7. Rustning: Historisk beskyttelsestøj i metal, læder eller stoflag. Båret af krigere og riddere. Symbol på krig, status og teknologi. I dag bruges ordet også metaforisk om beskyttelse eller forsvar i bred forstand. En ikonisk dragt fra Europas fortid.

8. Sengetøj: Tekstiler til seng: lagen, dynebetræk, pudebetræk. Fokus på komfort, hygiejne og åndbarhed. Materialer som bomuldssatin og hør påvirker søvnkvalitet. I hjemmets æstetik spiller farver og mønstre en vigtig rolle. En separat “tøj”-kategori udenfor garderoben.

9. Strømper: Beklædning til fødder og underben, fra uldne vinterstrømper til fine nylonstrømper. Beskytter og giver komfort i fodtøj. Kan også være dekorative med mønstre. I formelle sammenhænge afstemmes farven til bukser eller sko. Uundværligt basisplagg.

10. Termotøj: Isolerende tøj med vattering eller tekniske fibre, typisk sæt til børn og friluftsliv. Holder på varmen i overgangsperioder. Bruges under regntøj eller alene. Let, praktisk og slidstærkt. En funktionel løsning mellem fleecelag og store vinterjakker.

11. Tørklæde: Stofstykke båret om hals, hoved eller skuldre. Tjener varme, beskyttelse og stil. Fra silketørklæder til uldhalstørklæder. Kan markere kulturel identitet, religiøs praksis eller blot være et dekorativt accessory. Giver farve og tekstur til outfittet.

12. Undertøj: Tøj bæres inderst mod huden, for komfort, hygiejne og støtte. Omfatter trusser, underbukser, BH, undertrøje m.m. Materialevalg er afgørende for åndbarhed og bevægelse. Skjult i hverdagen, men har stor betydning for pasform og velvære.

13. Vasketøj: Samlet betegnelse for tøj, der skal vaskes eller netop er vasket. Indgår i husholdningens rutiner: sortering, vask, tørring og strygning. Har også figurativ brug, fx “at vaske sit beskidte tøj offentligt” om at udstille private konflikter.

14. Våddragt: Tæt dragt i neopren til vandsport som dykning, surfing og triatlon. Isolerer ved at holde et tyndt vandslag tæt på huden. Tykkelse og paneler tilpasses vandtemperatur og aktivitet. Tekniskt tøj, hvor pasform er afgørende for varme og bevægelse.

Disse 4 ord på 9 bogstaver passer til krydsord-ledetråden 'Tøjet'.

1. Badedragt: Én-delt badetøj til kvinder, populært i svømning og strandliv. Giver god dækning og støtte. Fås i sportssnit og elegante modeller. Materialer modstår klor og saltvand. Et klassisk valg, som kombinerer funktionalitet, komfort og et tidløst udtryk.

2. Garderobe: Samlingen af tøj, man ejer, eller rummet/skabet hvor tøj opbevares. Bruges både konkret om klædeskab og abstrakt om hele ens tøjudvalg. Kan også signalere bredde, stil og sæsonvariation i ens tøjindkøb og stilpræferencer.

3. Mundering: Samlet betegnelse for udstyr og tøj, ofte med militær eller formel klang. Indikerer fuld udrustning inklusive tøj, fodtøj og tilbehør. Bruges både historisk og nutidigt om uniformerede fag og ceremonielle sammenhænge med faste krav til fremtoning.

4. Sportstøj: Teknisk beklædning til fysisk aktivitet. Transporterer fugt, regulerer temperatur og tillader bevægelse. Omfatter trøjer, tights, shorts og jakker. Design optimeret til performance, men bruges også som athleisure. Forener funktion, komfort og moderne æstetik.

Her er 10 muligheder på 10 bogstaver, der passer til 'Tøjet' i dit krydsord.

1. Arbejdstøj: Robust, funktionelt tøj til håndværk, industri og service. Stærke syninger, lommer og slidstærke materialer. Kan omfatte sikkerhedsfunktioner. Udviklet til ergonomi og holdbarhed. Et professionelt værktøj i tekstilform, der understøtter daglig opgaveløsning.

2. Badeshorts: Lette, hurtigtørrende shorts til vandaktiviteter. Bæres af både mænd og kvinder, ofte med netforing. Praktiske til strand og pool. Længde og snit varierer fra atletisk til afslappet. Et ferie- og sommerplagg, der også bruges casual uden for vandet.

3. Beklædning: Formelt ord for tøj og påklædning, anvendt i både hverdags- og fagsprog. Bruges også i teknisk forstand om materialer, der dækker overflader, fx facadebeklædning. Rummer dermed både bogstavelig og overført/teknisk betydning afhængigt af konteksten.

4. Folkedragt: Traditionel national eller regional dragt, båret ved højtider og kulturarrangementer. Taler et historisk sprog gennem snit, farver og broderier. Vedligeholdes som kulturarv. Et stærkt identitetsbærende stykke tøj med lokalt særpræg og ceremonielt udtryk.

5. Fritidstøj: Afslappet, komfortabel påklædning til hverdagsbrug uden dresscode. Sweatshirts, jeans, T-shirts og casual kjoler. Vægter funktion og frihed. Et fleksibelt område, hvor personlig stil og komfort går hånd i hånd. Ofte sæsonpræget og trendfølsomt.

6. Kedeldragt: Én-delt arbejdstøj, der beskytter mod snavs og slid. Bruges i værksteder, industri og landbrug. Giver dækkende beskyttelse og lommer til værktøj. Praktisk og holdbar. Også ikonisk som modestatement i visse subkulturer og streetwear.

7. Morgenkåbe: Løst, behageligt overtøj til hjemmebrug. Bruges efter bad eller om morgenen. Materialer som frotté, bomuld og fleece giver varme og absorbering. Et afslappet, komfortabelt plagg, der knytter sig til hygge og privatliv. Også praktisk på spa og hotel.

8. Påklædning: Fokus på handlingen og resultatet af at klæde sig på. Kan beskrive både valg af tøj og selve tøjstilen. Bruges i rådgivning om stil, etikette og funktionelt tøjvalg. Indikerer ofte passende tøj til situationen eller anledningen.

9. Regnfrakke: Lang vandtæt frakke, ofte i klassisk snit. Beskytter mod regn samtidig med et pænt udtryk. Trenchcoats er ikoniske varianter. Bruges i bymiljøer, pendling og arbejde. En tidsløs løsning, der kombinerer funktionalitet og stil gennem sæsonerne.

10. Undertrøje: Ærmeløs eller kortærmet inderste overdel. Giver varme, absorberer sved og glatter under skjorte eller trøje. Findes i bomuld, uld og tekniske materialer. Almindelig i lag-på-lag. Praktisk året rundt, men særligt nyttig i kølige måneder.

Vi har fundet disse 8 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden 'Tøjet':

1. Flyverdragt: Én-delt, varm dragt til kulde, populær til børn og udendørs arbejde. Beskytter mod sne, vind og fugt. Praktisk med lynlåse og forstærkninger. Giver fri leg uden kuldebroer. Også brugt i professioner som redning og luftfart i tekniske udgaver.

2. Træningstøj: Beklædning specifikt til fitness og træning. Fokus på støtte, stræk og åndbarhed. Tights, toppe og lette lag dominerer. Skal fungere ved sved og bevægelse. Også populært i hverdagen som afslappet stil. Et dynamisk segment i moderne mode.

3. Underbukser: Underdel i undertøj, typisk til mænd. Modeller som boksere, briefs og trunks. Komfort, støtte og materialevalg er centrale. Bruges dagligt og påvirker pasform for resten af tøjet. Et grundlæggende, men ofte overset element i garderoben.

4. Sikkerhedstøj: Beskyttende beklædning med certificeringer: flammehæmmende, skærebeskyttende, hi-vis. Anvendes på byggepladser, i industri og redning. Funktion trumfer mode, men komfort er vigtig. Tæt forbundet med arbejdsmiljø og regler. En kritisk del af sikker praksis.

5. Strømpebukser: Tynde, tætsiddende benklæder til kvinder, ofte under kjole eller nederdel. Varierer i denier, farve og mønster. Kan give varme, glat silhuet og stil. Bruges både til hverdag og fest. Vigtige i overgangssæsoner, hvor bare ben er for køligt.

6. Kjole og hvidt: Den mest formelle herredragt: kjolefrakke, hvid vest og hvid butterfly. Bæres ved galla, statsbanketter og akademiske ceremonier. Strenge regler for tilbehør. Symboliserer klassisk formel etikette. Sjældent i hverdagen, men tidløs til særlige lejligheder.

7. Hovedbeklædning: Overbegreb for hat, kasket, hue og slør. Beskytter mod sol, kulde eller markerer stil og tradition. Brugt i uniformer, religion og mode. Kan have praktisk funktion, signalværdi og identitet. Et tydeligt element i kulturhistorisk beklædningsbrug.

8. Facadebeklædning: Teknisk brug af “beklædning” om materialer på bygningers ydre. Metal, træ, skifer eller komposit. Beskytter og pryder, ligesom tøj gør for kroppen. Et tydeligt eksempel på ordets overførte anvendelse fra påklædning til arkitektur og design.

Tak fordi du læste vores samling af løsningsforslag til krydsordet med ledetråden Tøjet. I artiklen har vi samlet hele 95 forskellige forslag - forhåbentlig var der et eller flere, der passede til netop din opgave.

Vi håber, du har fundet det, du søgte. Hvis du mangler flere bud eller vil se løsninger til andre krydsord og ledetråde, kan du altid finde flere forslag og inspiration på Homepage.dk.

Har du egne forslag, rettelser eller ønsker til kommende samlinger, så del dem gerne - enten i kommentarerne eller ved at kontakte os. Din feedback hjælper os med at gøre samlingerne endnu bedre og mere relevante for andre krydsordsløsere.

Rigtig god fornøjelse med resten af krydsordene - og husk at tjekke tilbage på Homepage.dk for flere løsninger og tips. Venlig hilsen, dit krydsordsteam på Homepage.dk.