Tolle betydning

• Latin: tolle er 2. person ental imperativ af tollere (“løfte, hæve, fjerne, tage bort”). Verbet ligger bag klassiske vendinger som tolle, lege (“tag op og læs”).
• Tysk adjektiv: toll stammer fra middelhøjtysk tol/tolle i betydningen “rasende, vild”; betydningen har i moderne tysk skiftet til overvejende positiv (“fed, fantastisk”), afhængigt af konteksten.
• Tysk substantiv: die Tolle (hårtot/kviff) anses som afledt i slægtskab med adjektivet toll eller beslægtede dialektformer og sigter til en “vild”/fremtrædende hårprofil.

• Latin: tolle = imperativ (2. person ental) af tollere. Flertalsimperativ er tollite.
• Tysk adjektiv: tolle er en bøjningsform af toll og optræder ved kongruens med køn, tal og kasus, fx:

  • die tolle Idee (nom. fem. ental)
  • mit der tollen Aussicht (dat. fem. ental)
  • tolle Leute (plur.)

• Tysk substantiv: die Tolle er femininum; flertal: die Tollen.

Latin

• Tolle, lege. - “Tag op, læs.” (kendt fra kirkefaderen Augustin)
• Tolle hunc librum. - “Tag denne bog op.”
• Tolle eum! - “Fjern ham!” / “Tag ham bort!”
• Tollite lapidem. - “Fjern stenen.” (flertalsformen tollite)

Tysk (adjektiv)

• Das war eine tolle Party. - “Det var en fantastisk fest.”
• Eine tolle Aussicht! - “En skøn udsigt!”
• Was für eine tolle Idee! - “Sikke en god idé!”
• Die tollen Zeiten sind vorbei. - “De vilde tider er forbi.”

Tysk (substantiv)

• Er trägt eine Tolle wie Elvis. - “Han bærer en Elvis-agtig kviff.”
• Die Tolle fällt ihm in die Stirn. - “Hårtotten falder ned i panden.”

• Latin tolle (imperativ): “løft”, “tag op”, “fjern”, “borttag”.
• Tysk tolle (adjektivbøjning af toll): “fantastisk”, “super”, “skøn”, “fed”, “rigtig god”.
• Tysk Tolle (substantiv): “kviff”, “pandekrølle”, “hårtot i panden”.

• Latin tolle: “læg ned”, “bevar”, “lad blive” (som imperativer: “deponér”, “conserva”, “relinque”).
• Tysk adjektiv (betydning “fantastisk”): “dårlig”, “elendige”, “kedelig”, “ringe”.
• Tysk substantiv Tolle: ingen direkte antonym; modbegreber kunne være “pande med tilbagestrøget hår” eller “ingen pandetot”.

I latin har imperativformen tolle rødder i klassisk og kirkelig latin. Den er kendt fra religiøse og litterære kilder, bl.a. fra Augustins beretning, hvor udtrykket tolle, lege bliver et vendepunkt. I Bibelbrug forekommer også (i flertalsform) kommandoer med tollite i betydningen “fjern” eller “tag væk”.

I tysk har adjektivet toll gennemgået en semantisk vandring fra “vild/rasende” i middelalderen til i dag ofte at betyde “fantastisk/super”, dog med bevaret mulighed for en mere neutral eller negativ nuance i visse sammenhænge (“tolle Unruhen” = “voldsomme uroligheder”). Substantivet Tolle blev især populært i 1900-tallet som betegnelse for en fremadbølgende pandefrisure - ikonisk hos fx Elvis Presley.

• Latin: tollere (infinitiv), tollit (3. pers. ental), tollite (imperativ flertal).
• Tysk: toll (positiv grundform), toller, am tollsten (komparation), Tollheit (vanvid), Tollwut (rabies; bogstaveligt “toll-syge”).

I moderne dansk ordbogsnorm er “tolle” ikke et selvstændigt, almindeligt ord. Dansktalende møder det primært:

• i latinske citater og kirke- eller litteraturhistoriske sammenhænge (fx tolle, lege),
• i tysk sprogbrug, når man læser eller taler tysk (tolle Idee),
• i omtale af tysk kultur og frisurer (en Elvis-agtig Tolle).

I dansk dagligsprog vil man normalt erstatte tysk tolle (adjektivisk) med “fantastisk”, “super”, “fed”, mens latin tolle bedst gengives kontekstuelt som “tag op”, “løft” eller “fjern”.

• Vær opmærksom på store/lille bogstav: tysk substantiv Tolle skrives med stort; adjektivet tolle skrives med småt.
• I latin er tolle en bydeform; oversættelsen afhænger af konteksten (“løft”, “fjern”, “tag op”).
• I tysk ændrer adjektivet form efter kasus, køn og tal; tolle er blot én af flere bøjede former.