Totalitær betydning
Ordet totalitær betegner noget – typisk et politisk styre – som udøver en altomfattende kontrol over samfund og individer, hvor staten søger at regulere og dominere alle aspekter af det offentlige og private liv.
Betydning
Totalitær bruges primært som adjektiv om politiske systemer eller bevægelser, der:
- centraliserer al magt hos én leder eller et enkelt parti
- undertrykker politisk opposition og pluralisme
- benytter massiv propaganda, censur og overvågning
- søger ideologisk ensretning af befolkningen
- ser individet som et redskab for statens mål
Begrebet adskiller sig fra autoritær, der ”blot” indebærer stærk, topstyret magt; i en totalitær stat strækker kontrollen sig også dybt ind i borgernes private sfære og tankeliv.
Etymologi
| Bestanddel | Oprindelse | Betydning |
|---|---|---|
| totalis | latin | ”hel”, ”altomfattende” |
| -ær | fransk adjektiv-endelse -aire | danner tillægsord |
Udtrykket totalitær stat (stato totalitario) blev første gang lanceret af den italienske fascistfilosof Giovanni Gentile og senere brugt af Benito Mussolini i 1920’erne som en positiv selvbeskrivelse. Fra 1930’erne bredte ordet sig til andre sprog – først som neutral beskrivelse, siden som negativ dom over regimer som Nazityskland og Sovjetunionen.
Eksempler på brug
Ordet forekommer i såvel faglitteratur som daglig tale:
- ”George Orwells roman 1984 skildrer et totalitært overvågningssamfund.”
- ”Partiet indfører stadig mere totalitære tiltag, fx forbud mod uafhængige medier.”
- ”Begrebet blev udviklet til at beskrive både nazismen og stalinismen som totalitære systemer.”
- ”Selv i demokratier kan man ane totalitære tendenser, når staten blander sig i folks privatliv.”
Synonymer og relaterede termer
- Helstatlig (sjældent brugt)
- Omfattende (i betydningen ”allestedsnærværende kontrol”)
- Ensrettende
- Despotisk (overlapper delvist)
- Relaterede begreber: autoritarisme, diktatur, enpartistat
Antonymer (modsætninger)
- Demokratisk
- Pluralistisk
- Liberal (i klassisk forstand)
- Frihedsorienteret
Historisk udvikling og politisk kontekst
Begrebet fik for alvor akademisk fodfæste efter Anden Verdenskrig, da politologer som Hannah Arendt (The Origins of Totalitarianism, 1951) analyserede fælles træk ved nazi- og sovjetregimerne: masse-mobilisering, førerkult, terror, ideologisk monolit og total kontrol. Under Den Kolde Krig blev totalitær centralt i Vestens selvforståelse i modsætning til kommunistiske stater.
I nyere tid bruges ordet også om fx:
- Nordkorea
- Kina under Kulturrevolutionen
- Khmer Rouge’s regime i Cambodja
- IS-kalifatet (som teokratisk, totalitær bevægelse)
Afledte ord og sproglig variation
- Totalitarisme – substantiv; doktrin/system
- Totalitaristisk – adjektiv, sjældnere end totalitær
- Totalitarist – person som advokerer for eller støtter totalitarisme
Oversættelser
| Sprog | Ord |
|---|---|
| Engelsk | totalitarian |
| Tysk | totalitär |
| Fransk | totalitaire |
| Spansk | totalitario |
| Russisk | тоталитарный (totalitarnyj) |
Fejlagtige anvendelser og faldgruber
Ordet kan miste sin analytiske skarphed, når det bruges som generelt skældsord om enhver upopulær politik. Forskere anbefaler at forbeholde betegnelsen til systemer med:
- ideologisk monisme
- charismatisk eller legalistisk fører/parti
- monopol på kommunikation og våbenmagt
- central planøkonomi eller tilsvarende kontrol
- terror som styreform