Transcendere betydning
Transcendere betyder “at overskride” eller “at gå ud over” noget - det kan være grænser, erfaringens rammer, kategorier, forventninger eller sædvanlige niveauer
Ordet bruges både konkret og især billedligt, ofte i filosofiske, religiøse, kunstneriske og kulturelle sammenhænge.
Betydning
Transcendere er et formelt, primært litterært og fagligt verbum med følgende hovedbetydninger:
- At overskride rammer eller grænser: at komme forbi det, der normalt begrænser eller definerer noget (fx “transcendere disciplinære grænser”).
- At overgå/hæve sig over: at løfte sig over et niveau, en standard eller en dualisme (fx “transcendere modsætningen mellem teori og praksis”).
- Filosofi/teologi: at befinde sig hinsides det erfarelige eller muligheden for empirisk erkendelse (fx “det guddommelige transcenderer menneskelig erfaring”).
- Psykologi/spiritualitet: at overskride selvets eller bevidsthedens almindelige grænser/tilstande.
- Æstetik/kunst: at et værk eller en præstation bryder genrekonventioner eller rækker ud over sin egen kontekst.
Grammatikalsk kan verbet være transitivt (tage objekt: “transcendere grænser”) eller intransitivt (“oplevelsen transcenderer”).
Etymologi og udtale
Etymologi: Fra latin transcendere “stige over, klatre over, overskride”, af trans- “på tværs/ud over” + scandere “stige/klatre”. Indlånt via europæiske lærdomstraditioner (tysk/fransk) til dansk filosofi- og teologisprog.
Udtale (vejledende): tran-sen-DÉ-re. I mere fonetisk notation kan det angives omtrent som [tran-sen-DE:-re].
Bøjning og grammatik
| Form | Eksempel |
|---|---|
| Infinitiv | at transcendere |
| Præsens | transcenderer |
| Præteritum | transcenderede |
| Perfektum participium | transcenderet |
| Præsens participium | transcenderende |
| Imperativ | transcender! |
Valens: Ofte med objekt (transcendere grænser/erfaring/konventioner), men kan stå uden (”værket transcenderer”).
Afledninger og nært beslægtede ord: transcendent (adj.), transcendens (sb.), transcendental (adj., særligt i kantisk betydning), samt det kontrasterende immanent / immanens.
Eksempler på brug
- Romanen forsøger at transcendere genrekonventionerne for krimien.
- Hun transcenderede sine egne begrænsninger og løb maratonet færdig.
- Musikken transcenderer tid og sted og taler til et universelt publikum.
- Værket transcenderer modsætningen mellem det figurative og det abstrakte.
- Projektet vil transcendere traditionelle skel mellem forskning og praksis.
- For Kant transcenderer tingene-i-sig-selv menneskelig erfaring.
- Ritualet sigter mod at transcendere det individuelle ego.
- Hans præstation transcenderede alt, hvad vi havde forestillet os muligt.
- Filmen transcenderer sit eget medie gennem en radikal fortællestruktur.
- Kunsten kan transcendere politiske grænser og skabe dialog.
- Analysen transcenderer disciplinære siloer og samler metoder fra flere felter.
- Målet er at transcendere binære kategorier som “naturlig/kunstig”.
- Virksomheden vil transcendere lokalmarkedet og blive global.
- Erfaringen transcenderede sprogets grænser.
- Han søger at transcendere sin egen historiske situation.
Synonymer og nære betydninger
- Overskride (meget nært, bredt anvendeligt)
- Overstige (ofte om kvantitative/abstrakte grænser)
- Gå ud over (idiomatisk, neutralt)
- Hæve sig over (stilistisk blødere, ofte om konflikter/dualismen)
- Overgå (konkurrence/ydelsespræget nuance)
- Sprænge (rammer) (mere billedligt og dramatisk)
- Overskride erfaringens grænser (fagligt, filosofi/teologi)
Bemærk: “Transcendere” er mere højstemt og abstrakt end mange nære synonymer; vælg “overskride/gå ud over” i neutral prosa.
Antonymer og kontraster
- Forblive (inden for)
- Holde sig til (rammer/regler)
- Underordne sig
- Indhegne (billedligt)
- Begrænse
- Immanentgøre (sjældent; fagligt modstykke i filosofi)
Som begrebspar står transcendens ofte i kontrast til immanens (det, der forbliver inden for verden/erfaringen).
Historisk og faglig brug
I dansk idé- og teologisprog blev “transcendere” og afledninger udbredt gennem oversættelser og receptionen af europæisk filosofi (særligt middelalderlig skolastik og senere Kant og idealismen). I teologi betegner det ofte Guds væren “over” verden. I moderne filosofi og kulturteori bruges ordet om at bryde dikotomier (fx natur/kultur) eller betingelser for mulighed (kantisk “transcendental”). I dagligdags sprog forekommer verbet sjældnere end “overskride”, men ses hyppigt i kunstkritik, akademisk prosa og åndelig litteratur.
Relaterede begreber og finere skel
- Transcendent (adj.): det, der ligger uden for erfaringen eller hæver sig over ordinære kategorier.
- Transcendens (sb.): tilstanden/egenskaben ved at være hinsides eller ved overskridelsen selv.
- Transcendental (adj., kantisk): vedrører de nødvendige betingelser for erfaring/erkendelse; ikke det samme som “transcendent”.
- Immanens (sb.) / immanent (adj.): det modsatte perspektiv, hvor fænomener forstås som værende inden i verden/erfaringen.
- Sublim/sublimitet: nært i æstetik (oplevelse der “løfter sig over”), men ikke identisk med transcendens som filosofisk kategori.
Kollokationer og faste vendinger
- transcendere grænser/rammer/normer
- transcendere genrer/medier/traditioner
- transcendere dualismer/modsætninger
- transcendere erfaringen/sprogets grænser
- transcendere egoet/selvet
- transcendere tid og rum
- transcendere det menneskelige/biologiske
- transcenderende kunst/oplevelse/erkendelse
Brugsnoter og stil
- Register: Høj stil, fagligt/abstrakt. I almindelig prosa er “overskride” eller “gå ud over” ofte klarere.
- Præcision: Angiv gerne hvad der overskrides (grænser, kategorier, normer) for at undgå tåget sprog.
- Forveksling: Bland ikke “transcendent” med “transcendental” (kantisk teknisk term).
- Afledning: Substantivet er “transcendens”; formen “transcendering” forekommer, men er mindre almindelig.
Oversættelser (udvalg)
| Sprog | Ækvivalent |
|---|---|
| Engelsk | to transcend |
| Tysk | transzendieren |
| Fransk | transcender |
| Spansk | trascender |
| Svensk | transcendera |
| Norsk (bokmål) | transcendere |