Transseksuel betydning

Transseksuel betegner traditionelt en person, hvis kønsidentitet ikke stemmer overens med det køn, vedkommende blev tildelt ved fødslen, og som historisk ofte er blevet forbundet med et ønske om eller gennemførsel af medicinsk transition (hormoner og/eller kirurgi). I nutidig dansk sprogbrug opfattes ordet ofte som ældre og til tider stigmatiserende; mange foretrækker i dag begreber som transkønnet eller transperson.

Betydning og nutidig brug

Ordet transseksuel er et historisk og delvist medicinsk præget udtryk for en person, der oplever en vedvarende uoverensstemmelse mellem egen kønsidentitet og det tildelte køn. I ældre litteratur blev det især brugt om personer, der søgte eller havde gennemgået somatisk (kropslig) kønsbekræftende behandling.

I dag anvender mange i Danmark hellere transkønnet (eller paraplyudtrykket transperson), fordi transseksuel kan give en misvisende association til seksualitet frem for kønsidentitet. Nogle kan dog stadig bruge eller identificere sig med ordet, især i historiske, juridiske eller medicinske sammenhænge, eller som selvvalgt betegnelse.

• Brug ordet primært som adjektiv: en transseksuel person frem for at bruge det substantiveret (en transseksuel).
• Respektfuld sprogbrug betyder at følge personers egenbetegnelse (fx transkønnet kvinde, ikke-binær person osv.).
• Undgå sensationel eller klinisk distance i almene tekster; brug neutrale, nutidige termer, med mindre en historisk/klinisk kontekst gør det nødvendigt.

Etymologi

Transseksuel er dannet af latin trans- (“på tværs af, hinsides”) og -seksuel (af latin sexualis, “vedrørende køn/sex”). Ordet er et lån eller en oversættelse af engelsk transsexual, som slog igennem i midten af det 20. århundrede i medicinsk litteratur. Afledninger omfatter transseksualitet (tilstanden/identiteten) og transseksualisme (ældre, klinisk/diagnostisk term).

Relaterede begreber

• Transkønnet: Nutidig, neutral fællesbetegnelse for personer, hvis kønsidentitet ikke svarer til tildelt køn.
• Transperson: Paraplyudtryk, der kan omfatte binære og ikke-binære transpersoner.
• Ikke-binær: Person hvis kønsidentitet ikke passer i de traditionelle kategorier mand/kvinde.
• Ciskønnet: Person hvis kønsidentitet svarer til tildelt køn.
• Kønsidentitet: En persons oplevede/indre køn.
• Kønsudtryk: Hvordan køn udtrykkes socialt og kropsligt (tøj, frisurer, adfærd m.m.).
• Kønsinkongruens: Nutidig sundhedsfaglig term for uoverensstemmelse mellem kønsidentitet og kropslige/tilskrevne kønskarakteristika (ICD-11).
• Kønsdysfori: Klinisk betegnelse for belastning/ubehag som kan opstå ved kønsinkongruens (DSM-5).
• Kønsbekræftende behandling: Medisinske/psykosociale forløb der sigter mod at bekræfte en persons kønsidentitet (fx hormoner, kirurgi, stemmetræning).

Synonymer, nært beslægtede ord og antonymer

Historisk udvikling

• 1950’erne–1970’erne: Transseksuel/transsexual bliver udbredt i klinisk og populær litteratur; stærk kobling til kirurgisk transition.
• 1980’erne–2000’erne: Begrebet præger diagnosemanualer; gatekeeping i sundhedsvæsener er udbredt.
• 2014 (Danmark): Muligt at skifte juridisk køn uden kirurgi; selvbestemmelse med refleksionsperiode.
• 2017 (Danmark): Trans identiteter fjernes fra den psykiatriske diagnoseklassifikation nationalt.
• 2019/2022 (WHO): ICD-11 vedtages og træder i kraft; introducerer kønsinkongruens under seksuel sundhed frem for psykiske lidelser.
• 2020’erne: I dansk sprogbrug bliver transkønnet og transperson udbredte som standardbetegnelser, mens transseksuel oftest forekommer i historiske eller specialiserede sammenhænge.

Eksempler på brug

• Historisk/klinisk: “I 1980’ernes litteratur anvendes diagnosen transseksualisme om personer, der søger kønsbekræftende kirurgi.”
• Neutral beskrivelse (ældre stil): “Hun identificerer sig som transseksuel og har modtaget hormonbehandling.”
• Moderne anbefalet: “Han er transkønnet og bruger pronomen han/ham.”
• Selvbetegnelse (respekteres): “Nogle foretrækker fortsat ordet transseksuel om sig selv.”
• Ordbogsagtigt: “Substantiv: en transseksuel person; Adjektiv: transseksuel kvinde, transseksuelt menneske, transseksuelle personer.”
• Kontrast til ciskønnet: “Undervisningen sammenlignede oplevelser blandt transkønnede og ciskønnede studerende.”
• Bemærk betydningen: “Ordet transseksuel handler om kønsidentitet – ikke om seksuel orientering.”

Sprogbrug og stilistiske råd

• Brug helst transkønnet eller transperson i nutidige, ikke-medicinske sammenhænge.
• Undgå at bruge ordet som navneord om en person alene (“en transseksuel”); skriv hellere “en transkønnet/transseksuel person”.
• Bøjning: en transseksuel kvinde, et transseksuelt menneske, to transseksuelle personer.
• Afklar pronomen og selvbetegnelse med personen; følg deres valg.
• Skeln mellem kønsidentitet (hvem man er) og seksuel orientering (hvem man tiltrækkes af) – uafhængige dimensioner.

Juridisk og sundhedsfaglig kontekst (Danmark)

I Danmark kan voksne skifte juridisk køn uden krav om kirurgi (lovændringer fra 2014). I sundhedsvæsenet anvendes i dag primært begreberne kønsinkongruens (ICD-11) og kønsdysfori (som beskriver belastning, ikke identitet). Ældre diagnosenavne som transseksualisme anses for forældede. Kønsbekræftende behandling kan omfatte rådgivning, hormoner og eventuelt kirurgi, afhængigt af individuelle behov og gældende retningslinjer.

Kontroverser og følsomhed

For nogle opleves transseksuel som klinisk eller stigmatiserende, fordi det historisk har været knyttet til diagnose og kirurgiske kriterier. Andre bruger det som en præcis egenbetegnelse. I offentlige tekster anbefales en inkluderende sprogpolitik, hvor man enten følger personers selvvalgte termer eller bruger bredere og mere nutidige betegnelser.

Varianter og afledninger

• Transseksuel (adj./sb.): en transseksuel person; et transseksuelt menneske; transseksuelle personer.
• Transseksualitet (sb.): tilstanden/identiteten; ældre/neutral afhængigt af kontekst.
• Transseksualisme (sb.): ældre klinisk/diagnostisk term; ofte frarådet i nutidigt sprog.

Se også

• Transkønnet
• Transperson
• Ikke-binær
• Ciskønnet
• Kønsidentitet
• Kønsinkongruens
• Kønsdysfori
• Kønsbekræftende behandling