Trinitatis betydning

Trinitatis betyder i kirkelig sammenhæng Treenigheden - Fader, Søn og Helligånd - og bruges især om Trinitatis søndag (Treenighedssøndag) samt om perioden og de mange søndage “efter trinitatis” i kirkeåret

Ordet er den latinske genitivform af Trinitas (“treenighed”) og optræder både som selvstændigt højtidsnavn og som navneled i fx kirker og sogn.

Betydning

Sanselag Forklaring Eksempler
Højtidsnavn Trinitatis (Treenighedssøndag), den første søndag efter pinse, hvor Treenigheden fejres. “Vi markerer Trinitatis med højmesse.”
Kalender/årscyklus Efterled i opregning af søndage i kirkeåret: “X. søndag efter trinitatis”. Perioden kaldes ofte trinitatistiden og strækker sig frem til sidste søndag før advent. “5. søndag efter trinitatis”, “Sidste søndag efter trinitatis”.
Teologisk begreb Latinsk form for Treenigheden (læren om, at Gud er én i tre personer). “Dei Trinitatis” (af Guds Treenighed) i latinske indskrifter.
Navneled Forekommer i kirke- og stednavne. “Trinitatis Kirke” i København; “Trinitatis Sogn”.

Etymologi og form

  • Oprindelse: Latin trīnitās “trehed/treenighed” (af trēs “tre” + suffikset -itās “-hed”). Trinitatis er genitiv ental: “af/tilhørende treenigheden”.

  • Dansk brug: Låneord fra kirkelatin, typisk uforandret i form. Skrives ofte med stort T som højtids-/egennavn (Trinitatis søndag; Trinitatis Kirke), men ses også med lille t i sammensætninger (søndag efter trinitatis).

  • Udtale (vejledende): “tri-ni-TA-tis”.

  • Forkortelser: s.e.trin. = søndag efter trinitatis; trin. = trinitatis.

Brug og faste forbindelser

  • Trinitatis (søndag): Helligdag, der fejrer Treenigheden; falder søndagen efter pinse.

  • X. søndag efter trinitatis: Løbende søndage nummereres fra Trinitatis og frem til kirkeårets afslutning (antal søndage varierer efter påskens dato, typisk ca. 22-27).

  • Sidste søndag efter trinitatis: Kirkeårets sidste søndag i den danske folkekirkelige tradition.

  • Trinitatistiden: Betegnelse for perioden mellem Trinitatis og advent i mange lutherske kirker.

  • Kirker og sogne: Navneled i fx Trinitatis Kirke (København) med tilknytning til Rundetårn og det historiske universitetsbibliotek.

  • Liturgiske tekster: “Kollekt til 1. s.e.trin.”; “Prædiketekst til 12. søndag efter trinitatis”.

  • Latinske formuleringer: “Festum Sanctissimae Trinitatis” (Treenighedens fest); “in die Trinitatis” (på Trinitatis-dagen).

Eksempler på brug

  • “Menigheden samles til højmesse på Trinitatis.”

  • “Konfirmationen holdes 3. søndag efter trinitatis.”

  • “Prædikenen på Trinitatis søndag kredsede om treenighedens mysterium.”

  • “I trinitatistiden følger vi læsningerne fra evangelierne fortløbende.”

  • “Trinitatis Kirke er en af Københavns historiske sognekirker.”

  • “Programmet til 8. s.e.trin. er nu lagt på sognets hjemmeside.”

  • “I kirkeretten nævnes dispensation givet ‘die Sanctissimae Trinitatis, anno …’.”

  • “Efter pinse begynder vi at tælle søndagene efter trinitatis.”

Historisk udvikling

Fejringen af Treenigheden som særskilt festdag voksede frem i den vestlige kirke i højmiddelalderen. Allerede i 900-1000-tallet findes lokale skikke, men i 1334 påbød pave Johannes XXII en universel markering af Treenighedssøndag i den romersk-katolske kirke. Efter reformationen blev Trinitatis-festen og den efterfølgende periodisering bevaret i mange lutherske kirker, herunder i Danmark, hvor Trinitatis står som et centralt knudepunkt i kirkeåret.

I folkekirken markerer Trinitatis begyndelsen på en lang “ordinær” periode (trinitatistiden), hvor perikoperne ofte betoner kristen livsførelse og discipelskab. Antallet af søndage efter trinitatis varierer med påskens bevægelighed. I den romersk-katolske kirke omtales perioden efter pinsen i dag som “almindelig tid” (ordinarium), mens anglikanske og lutherske traditioner ofte fastholder betegnelsen “(søndag) efter Trinity/Trinitatis”. I nogle vestlige traditioner har den athanasianske trosbekendelse haft en særlig plads på Trinitatis søndag.

Relaterede termer og afledninger

  • Treenighed/Treenigheden: Dansk teologisk grundbegreb svarende til latin Trinitas.

  • Trinitarisk: Adjektiv, “vedrørende Treenigheden” (fx trinitarisk teologi).

  • Trinitatistiden: Perioden i kirkeåret fra Trinitatis til advent.

  • Trinitatis Kirke / Sogn: Navneformer hvor Treenigheden er værnehelgen eller tema.

  • Trinitarianer/Trinitarorden: Historisk religiøs orden opkaldt efter Treenigheden (ikke at forveksle med den generelle tro på treenigheden).

Synonymer og antonymer

  • Synonymer (kontekstafhængigt):

    • Treenighedssøndag (for højtidsnavnet)

    • Treenigheden (for den teologiske læres indhold)

    • Trinity Sunday (engelsk)

  • Antonymer / modbegreber:

    • Unitarisk, antitrinitarisk, nontrinitarisk (betegnelser for teologiske retninger, der afviser treenighedslæren)

    • Historiske modlærer: arianisme (benægter Sønnen som fuldt ud Gud i samme forstand som Faderen)

Ordbogsnoter og grammatik

  • Ordklasse: Lånt, substantivisk latinsk genitivform brugt som egennavn/led i faste udtryk.

  • Bøjning: Uforanderligt i dansk (ingen dansk kasus- eller talbøjning).

  • Rektion og brug: Især i forbindelser som “(X.) søndag efter trinitatis”; som selvstændigt højtidsnavn: “på Trinitatis”.

  • Stavning/majuskler: Ofte stort begyndelsesbogstav ved højtidsnavn og kirkenavne (Trinitatis), men lille i beskrivende udtryk kan forekomme i moderne løbende tekst (“søndag efter trinitatis”).

Se også

  • Treenighed

  • Pinse

  • Kirkeåret

  • Sidste søndag efter trinitatis

  • Trinitatis Kirke (København)

Indholdsfortegnelse