Trivielt betydning

Trivielt betyder noget, der er banalt, selvindlysende eller uden særlig betydning eller originalitet; i fagsprog (fx matematik og logik) bruges det om det helt enkle eller oplagte tilfælde/løsning.


Betydning og nuancer

Triviel/trivielt er et adjektiv, der bruges om noget, som ikke rummer kompleksitet, dybde eller nyhedsværdi. Nuancen afhænger af konteksten:

  • Hverdagslig/banal: Noget almindeligt, uinteressant eller uden væsentlig betydning.
  • Oplagt/selvindlysende: En sandhed eller sammenhæng, der er så åbenlys, at den ikke kræver forklaring.
  • Ubetydelig: Et forhold af så lille vægt, at det kan overses.
  • Faglig/teknisk (matematik, logik, informatik): Det helt enkle eller oplagte tilfælde (fx en trivial løsning som nul-løsningen; den trivielle gruppe bestående af kun identitetselementet).

Bemærk, at ordet ofte har en let nedvurderende klang i almene sammenhænge: At kalde noget trivielt kan opfattes som at bagatellisere det.


Etymologi

Triviel kommer af latin triviālis “almindelig, udbredt”, afledt af trivium “korsvej med tre veje”. Det, der fandtes ved korsvejen, var tilgængeligt for alle - deraf “almindeligt” og siden “banalt”.

I middelalderens lærdom betegner trivium de tre grundlæggende fag (grammatik, retorik, logik) i modsætning til quadrivium (aritmetik, geometri, musik, astronomi). Via lærde sprog og nabolande kom ordet ind i dansk i moderne tid med betydningen “banal; selvindlysende”.


Bøjning, ordklasse og afledninger

Triviel er et adjektiv. Det kan også bruges adverbialt i neutrum (“det er trivielt at vise”).

Form Eksempel
Ubestemt, fælleskøn en triviel sag
Ubestemt, intetkøn et trivielt spørgsmål
Flertal trivielle detaljer
Bestemt den/det/de trivielle …
Komparativ mere triviel
Superlativ mest triviel

Afledninger og beslægtede ord:

  • trivialitet (sb.): en bagatel; noget trivielt
  • trivialisere (vb.): at gøre noget til en bagatel; at fremstille som mindre betydningsfuldt
  • trivialiserende (adj./part.): som bagatelliserer
  • ikke-triviel (adj., med bindestreg): som rummer kompleksitet eller kræver indsigt

Udtale (vejledende): tri-vi-EL (betoning på sidste stavelse).


Eksempler på brug

  • “Det er en triviel sandhed, at vand koger ved 100 °C ved normalt tryk.”
  • “Sagen viser sig at være ret triviel - der er bare tale om en tastefejl.”
  • “Lad os springe de trivielle detaljer over og gå til hovedpunktet.”
  • “Konklusionen virker triviel, men vejen dertil er interessant.”
  • “Det er trivielt at verificere, at funktionen er monoton.”
  • “Der findes en trivial løsning: x = 0 for alle ligningerne.”
  • “Fejlen var ret triviel - en manglende parentes i koden.”
  • “Vi bør ikke trivialisere borgernes bekymringer.”
  • “Det lyder ikke-trivielt at implementere sikkert.”
  • “Spørgsmålet er alt andet end trivielt i praksis.”
  • “Artiklen bidrager med mere end blot trivialiteter.”
  • “Beviset opdeles i en triviel og en ikke-triviel del.”
  • “Resultatet er hverken banalt eller trivielt - det kræver ny teori.”

Synonymer og beslægtede udtryk

  • I betydningen ‘banal/almindelig’: banal, dagligdags, ordinær, almindelig, prosaisk, uoriginal
  • I betydningen ‘selvindlysende/oplagt’: selvfølgelig, indlysende, evident, åbenlys, elementær
  • I betydningen ‘ubetydelig’: bagatelagtig, uanseelig, marginal, minimal
  • Fagligt beslægtet: (mat.) degenereret (ikke altid ækvivalent, men ofte nært), nul-, identitets- (fx nul-løsning, identitetsafbildning)
  • Afledninger: trivialitet, trivialisere, trivialiserende

Antonymer (modsætninger)

  • ikke-triviel, kompleks, kompliceret, krævende, udfordrende
  • væsentlig, substantiel, betydningsfuld
  • original, opfindsom, raffineret, sofistikeret, dybsindig

Historisk og faglig brug

I matematik: “Trivial” bruges om særligt enkle eller oplagte tilfælde: den trivielle løsning (ofte x = 0), den trivielle gruppe (kun identitetselementet), en triviel nul-sum, eller at et udsagn følger trivielt af definitionerne. Ofte kontrasteret med ikke-trivielle strukturer eller resultater, der kræver egentligt bevisarbejde.

I logik og teoretisk datalogi: Et system siges at være trivielt, hvis alt kan bevises (en uønsket tilstand, hvor teorien “kollapser”). I uformel akademisk stil bruges triviel om trin, der anses for så oplagte, at de kan udelades.

I datalogi/ingeniørarbejde: “Trivielt at implementere” betyder lige-ud-ad-landevejen uden faldgruber; “ikke-trivielt” markerer derimod behov for omtanke eller avancerede teknikker.


Kollokationer og faste vendinger

  • en triviel sag / et trivielt problem / trivielle detaljer
  • en triviel (eller: oplagt) sandhed
  • triviel løsning / trivielt bevis
  • ikke-trivielt problem (bemærk bindestreg)
  • rent trivielt; næsten trivielt; fuldstændig trivielt
  • at reducere noget til trivialiteter; at springe det trivielle over

Brugstips og faldgruber

  • Konnotation: “Triviel” kan virke nedladende; vælg evt. neutralere ord som “enkel”, “ligetil” eller “selvindlysende”, hvis du vil undgå at bagatellisere.
  • Fagsprog vs. hverdag: I faglige sammenhænge er ordet ofte neutralt-beskrivende; i daglig tale kan det lyde afvisende.
  • Stavning: Dansk form er triviel (ikke “trivial”). Substantivet er trivialitet. Ved modsætning bruges ikke-triviel med bindestreg.
  • Nuanceforskel: “Banal” lægger vægt på uoriginalitet; “selvindlysende” på oplagthed; “ubetydelig” på ringe betydning. Vælg efter kontekst.

Andre relevante oplysninger

  • Oversættelser: engelsk: trivial; tysk: trivial; fransk: trivial(e); svensk: trivial; norsk: triviell.
  • Relaterede begreber: banalitet, bagatel, tautologi (ikke helt det samme som “triviel sandhed”, men ofte overlappende i brug), degenereret (mat.).
  • Stil: I formelle tekster kan man markere noget som “trivielt” for at fokusere læserens opmærksomhed på det ikke-trivielle.