Trivsel betydning

Trivsel betegner en samlet oplevelse og tilstand af at have det godt og fungere. Ordet bruges i flere nært beslægtede betydninger:

• Individuel trivsel: En persons fysiske og mentale velbefindende, oplevet mening, energi og balance i hverdagen.
• Social trivsel: Kvaliteten af relationer, tilhør, tryghed, støtte og konstruktiv kommunikation i grupper og fællesskaber.
• Organisatorisk trivsel: Den samlede tilstand på en arbejdsplads, i en klasse eller i en institution - ofte koblet til arbejdsmiljø, engagement og samarbejde.
• Biologisk/økologisk trivsel: At noget lever, vokser eller blomstrer under gode betingelser (fx “planterne trives i drivhuset”).

Trivsel forstås ofte som mere end fravær af problemer: det handler ikke blot om, at noget ikke er galt, men om nærvær af positive, støttende og udviklende forhold.

• Ordklasse: Substantiv (fælleskøn).
• Bøjning: ubestemt: trivsel; bestemt: trivslen; genitiv: trivslens. Pluralis bruges praktisk talt ikke.
• Afledninger og relaterede former: trives (verbum), mistrivsel (antonym), trivsels- som forled i sammensætninger (fx trivselsmåling).
• Typiske kollokationer: god/høj trivsel, psykisk/fysisk/mental trivsel, social trivsel, børns trivsel, medarbejdertrivsel, fremme trivsel, skabe trivsel.

Trivsel er dannet af verbet trives (at have det godt, blomstre) + nominalendelsen -sel, som man også ser i fx færdsel (af færdes). Verbet trives går tilbage til nordisk sprogbrug (sml. islandsk þrífast, “trives”) og har i århundreder betegnet det at gro eller udvikle sig under gunstige forhold.

• Skole og uddannelse: Elevers trivsel relateres til tryghed, klassekultur, deltagelse og læringsudbytte. Nationale trivselsmålinger anvendes i mange skoleformer.
• Arbejdsliv: Trivsel er tæt knyttet til det psykiske arbejdsmiljø, arbejdsglæde, meningsfuldhed, belastning/ressourcer og ledelsespraksis. HR bruger ofte trivselsundersøgelser til at identificere og følge op på indsatser.
• Sundhed og socialt arbejde: Begrebet indgår i vurderinger af livskvalitet, mental sundhed og social støtte - ofte som supplement til kliniske mål.
• Samfund og politik: Trivsel bruges som indikator for velfærd, tryghed og sammenhængskraft på befolkningsniveau.
• Natur og dyr: “Fiskene trives i søen” betegner gunstige miljøbetingelser for liv og vækst.

• “Der er høj trivsel i 6.B efter den nye klassestruktur.”
• “Vi arbejder målrettet med at fremme medarbejdernes trivsel og forebygge stress.”
• “Barnets trivsel er det vigtigste i den her fase.”
• “Planterne trives i den lette, næringsrige jord.”
• “God ledelse og klare rammer øger trivslen på arbejdspladsen.”
• “Mistrivsel blandt unge er steget i de seneste år.”
• “Social trivsel og fagligt udbytte hænger tæt sammen.”
• “Vi laver en trivselsmåling hvert forår.”
• “Fleksible arbejdstider har løftet trivslen markant.”
• “Hvordan kan vi skabe trivsel i bofællesskabet?”

Bemærk: Synonymerne overlapper delvist, men trivsel indfanger ofte både funktion, relationer og udviklingsmuligheder - ikke kun en følelse her og nu.

• Mistrivsel/vantrivsel: Vedvarende utilpashed, dårlig funktion eller negative sociale dynamikker.
• Stress og udbrændthed: Belastningstilstande, der ofte er tegn på lav trivsel.
• Isolering/ensomhed: Social modpol til trivsel i fællesskaber.
• Utryghed/konflikt: Forhold der underminerer trivsel og læring/arbejde.

I ældre sprogbrug knyttede trives og trivsel sig især til vækst og sund udvikling (hos mennesker, dyr, planter). I løbet af det 20. århundrede blev trivsel central i pædagogik, arbejdsmiljø og sundhedsfremme, i takt med velfærdsstatens fokus på livskvalitet, forebyggelse og psykisk arbejdsmiljø. I dag anvendes begrebet bredt, fra klasselokalet til topledelsen, og indgår i målinger, politikker og hverdagspraksis.

Selv om trivsel er subjektiv, kan den belyses via spørgeskemaer, dialog og observation. Typiske dimensioner omfatter:

• Psykisk/mental trivsel: energi, humør, mening, håndterbarhed.
• Social trivsel: relationer, tillid, støtte, retfærdighed.
• Fysisk trivsel: søvn, smertefrihed, fysisk komfort, rammer.
• Organisatoriske forhold: indflydelse, krav/ressourcer, ledelse, arbejdsmængde.

I praksis bruges fx trivselsundersøgelser på arbejdspladser, elevtrivselsmålinger i skoler, samt internationale skalaer for mental velbefindende. Tallene bør altid følges op af samtaler og konkrete forbedringer.

• Trivselsmåling, trivselsundersøgelse, trivselsrapport
• Trivselssamtale, trivselspolitik, trivselsstrategi
• Trivselsfremme, trivselsskabende, trivselsfremmende
• Medarbejdertrivsel, elevtrivsel, børns trivsel
• Mistrivsel (modbegreb), trivselskoordinator, trivselsudvalg

• Tællelighed: Trivsel bruges næsten altid utælleligt: “høj trivsel”, “fremme trivsel”. Pluralis (trivsler) undgås.
• Bestemt form: “trivslen” er hyppig: “Trivslen i afdelingen er steget”.
• Nuancering: Det er almindeligt at specificere: psykisk, social, faglig eller fysisk trivsel.
• Forveksling: Trivsel er mere end fravær af sygdom; det rummer også positiv udfoldelse og udvikling.

• Engelsk: well-being, welfare (i samfundsmæssig forstand), thriving.
• Svensk/Norsk: trivsel.
• Tysk: Wohlbefinden (personligt), Wohlergehen (mere formelt).

• Velvære, velbefindende, livskvalitet, arbejdsglæde, psykisk arbejdsmiljø, mistrivsel.