Tro betydning

Tro er et centralt dansk ord, der rummer flere betydninger og bruges i forskellige ordklasser. Som substantiv betegner det “tro/faith” eller en overbevisning; som verbum betyder det “at mene/formode/believe”; og som adjektiv beskriver det det at være loyal eller “tro mod” nogen eller noget. Ordet spænder dermed fra religiøs og filosofisk betydning til helt hverdagslige og juridiske anvendelser.

Betydning og ordklasser

Ordet tro forekommer i dansk som substantiv, verbum og adjektiv. De tre hovedbetydninger hænger historisk sammen gennem idéen om tillid og sanddruhed.

Som substantiv (en tro)

Religiøs tro: en grundlæggende tillid eller overbevisning – ofte knyttet til religion, spiritualitet eller livssyn.
- Eksempler: kristen tro, islamisk tro, jødisk tro, interreligiøs tro.

Almen overbevisning: tillid til noget eller nogen, ikke nødvendigvis religiøst.
- Eksempler: tro på fremtiden, tro på projektet, have tro på sig selv.

Fast udtryk: i god/ond tro (juridisk og hverdagssprog), i den tro, at …

Som verbum (at tro)

At mene/formode uden fuld vished: “Jeg tror, det regner i morgen.”

At have tillid til (“tro på”): “Hun tror på sine evner.”

At tage for givet/antage (“tro nogen”): “Jeg troede ham, da han sagde det.” / “Jeg troede hende 25 (år).”

Som adjektiv (tro)

Loyal/loyalitet: “en tro ven”, “tro mod sine idealer”, “tro mod originalen”.

Fast udtryk: “tro kopi” (nøjagtig overensstemmende kopi), “tro og love”.

Brug og konstruktioner

tro + at-sætning: “Jeg tror, at vi når det.”

tro på + substantiv/infinitiv: “Han tror på retfærdighed.” / “De tror på at kunne vinde.”

tro + person: “Jeg troede hende.” (= jeg fandt hende troværdig)

i (den) tro, at …: “Han handlede i den tro, at alt var i orden.”

i god/ond tro (juridisk): handlet uden/med viden om vildledende forhold.

Nuancer: tro, mene og synes

Verbum	Kernenuance	Eksempel
tro	formodning/tillid; ofte uden sikker viden	“Jeg tror, toget er forsinket.”
mene	gennemtænkt holdning/argumenteret synspunkt	“Jeg mener, vi bør investere mere i uddannelse.”
synes	subjektiv vurdering/smag	“Jeg synes, filmen var god.”

Mange eksempler på brug

Hun har en dyb tro, der præger hendes valg.

De mistede troen på projektet efter budgetoverskridelserne.

Tro det eller ej, men han løb maraton uden at træne.

Man skulle tro, at det var løgn.

Vi handlede i god tro og fulgte instrukserne.

Han er tro mod sine principper.

Jeg troede dig ikke i går, men nu giver det mening.

Hun troede ham ældre.

Tro mig – det bliver godt igen.

Tro kan flytte bjerge.

Det er en tro kopi af originalen.

Han indgav en erklæring på tro og love.

Synonymer og beslægtede ord

Som substantiv

Overbevisning, livssyn, tillid, fortrøstning, (religionsspecifikt) trosretning.

Som verbum

formode, anta, regne med, have tillid til.

Som adjektiv

loyal, troværdig (om udsagn), trofast (mere almindeligt adjektiv om personer/dyr).

Antonymer

Som substantiv: tvivl, skepsis, vantro, mistillid.

Som verbum: tvivle, vide (i kontrast: viden vs. tro), afvise.

Som adjektiv: utro, illoyal, svigefuld.

Etymologi og slægtskab

Tro går tilbage til oldnordisk trú (substantiv “tro/faith”) og trúa (verbum “at tro”). Ordets rod er beslægtet med germanske ord for “sand/loyal/trofast”, fx engelsk true og tysk treu, og med engelske trust og det arkaiske trow (“at mene/antage”). Denne slægtskabskreds afspejler forbindelsen mellem at være “tro/sand” og at “tro/pålægge tillid”.

Bøjning og former

Substantiv

Ubestemt ental: tro

Bestemt ental: troen

Flertal: troer / troerne (især når der tales om forskellige religioner eller trosretninger). Som abstrakt masseord bruges oftest ingen flertalsform.

Verbum

Infinitiv	at tro
Præsens	tror
Præteritum	troede
Perfektum participium	troet
Imperativ	tro!
Præsens participium	troende (også substantivisk: en troende)

Adjektiv

Tro forekommer især i faste forbindelser og efter mod (“være tro mod”). I moderne brug ændres formen sjældent efter køn og tal i disse forbindelser: “en tro ven”, “et tro valg”, “tro venner”. Ofte erstattes gradbøjning af synonymer som trofast eller omskrivning: “meget tro”, “uforstyrret tro”.

Historisk og kulturel udvikling

I middelalderen var tro stærkt knyttet til kristen teologi og kirkelige institutioner (“den rette tro”).

Med reformationen og senere oplysningstiden udvides brugen til mere individuel, personlig tro og adskillelsen mellem tro og viden skærpes.

I moderne sekulære samfund bruges tro bredt: fra privat religiositet til hverdagslig tillid (“tro på sig selv”) og juridiske standarder (“god/ond tro”).

Faste udtryk og idiomer

Tro det eller ej – bruges om noget overraskende.

Man skulle tro, at … – signalerer en plausibel antagelse.

I den tro, at … – i overbevisningen om, ofte fejlagtigt.

I god/ond tro – handle uden/med bevidsthed om fejl (juridisk betydning).

På tro og love – skriftlig erklæring om sandhed uden edsaflæggelse.

Tro kopi – nøjagtig og korrekt gengivelse.

Tro kan flytte bjerge – stærk tro kan muliggøre det tilsyneladende umulige.

Relaterede termer og sammensætninger

trosfrihed, trosbekendelse, trosretning, trospraksis, trosfælle, trosgrundlag, trosliv, troskrise.

troværdig (pålidelig), tiltro (tillid), troskab (loyalitet), trofast (loyal), vantro (manglende tro), overtro (irrationel/ikke-videnskabelig tro).

Sproglige faldgruber og afgrænsninger

tro vs. viden: “Jeg tror” udtrykker usikkerhed/forbehold; “jeg ved” angiver sikkerhed/faktisk kendskab.

tro på vs. tro at: tro på bruges om tillid til noget/nogen; tro (at) indleder en påstand/formodning.

tro vs. synes vs. mene: se oversigtstabellen ovenfor.

tro (ordet her) må ikke forveksles med trods (mod, på trods af) – de er uafhængige ord.

Anvendelsesområder

Religion/teologi: beskriver forholdet mellem menneske og det guddommelige, ritualer, læresætninger og personlig spiritualitet.

Jura: god/ond tro, på tro og love, tro kopi – standarder for redelighed og viden.

Psykologi og hverdagsliv: selv-tillid, forventninger, coping (“tro på egne evner”).

Sprogbrug: signalerer grad af sikkerhed i udsagn (“jeg tror” som høflig afsvækkelse).

Korte brugsguider

Korrekt: “Jeg tror, at hun kommer.” / “Jeg tror på hende.”

Mindre godt: “Jeg tror hende at komme.” (bedre: “Jeg tror, hun kommer.”)

Præcision: Brug “jeg ved” ved fakta; “jeg mener” ved begrundet holdning; “jeg synes” ved smag; “jeg tror” ved formodning/tillid.

Opsummering

Tro er et rigt og nuanceret ord i dansk. Det dækker både eksistentielle og dagligdags dimensioner – fra religiøs overbevisning til hverdagslige formodninger, fra loyalitet til juridiske standarder. Kendskab til de forskellige betydninger, konstruktioner og faste udtryk gør det nemmere at bruge ordet præcist og nuanceret i både tale og skrift.