Trolling betydning

Trolling er et udtryk, der bruges om bevidst provokerende, vildledende eller forstyrrende adfærd – særligt på internettet – med det formål at fremkalde stærke følelsesmæssige reaktioner eller konflikte mellem andre brugere. En person der udfører handlingen kaldes en troll.

Betydning

I moderne netkultur dækker trolling over:

• Provokation: At poste kontroversielle udsagn for at starte skænderier.
• Vildledning: At sprede falsk information for at narre eller forvirre andre.
• Forstyrrelse: At afbryde diskussioner med irrelevante eller stødende kommentarer.
• Humor: I mildere form opfattes det som drilleri eller satirisk spøgeri.

Ordet bruges også uden for internettet, men det er på sociale medier, i fora, chats og kommentarfelter, at fænomenet især har fået gennemslagskraft.

Etymologi

Der er to dominerende forklaringer på ordets oprindelse:

1. Fiskeri-metaforen: Engelsk to troll (for fish) – at trække en fiskeline gennem vandet. I cyberspace betyder det at kaste agn ud (en provokerende kommentar) og se, hvem der bider på.
2. Trolde-metaforen: Mytologiske trolde (eng. troll) er væsner, der skaber uro. Metaforen understreger det destruktive element.

Begge betydninger har sandsynligvis spillet sammen i 1990’ernes Usenet–miljøer, hvor ordet for alvor slog rod.

Historisk udvikling

1990’erne: På Usenet og tidlige mailinglister blev begrebet brugt om brugere, der bevidst sendte fejlagtige svar for at afsløre nybegyndere.

2000’erne: Med Web 2.0 og eksploderende sociale medier bredte fænomenet sig. Anonyme imageboards som 4chan blev centrale “trolling–inkubatorer”.

2010’erne: Trolling gik fra drilleri til politisk våben. Begreber som fake news, astroturfing og koordineret desinformation smeltede sammen med trollingtaktikker.

2020’erne: Platforme bekæmper organiseret trolling gennem moderations-AI, mens “memetic warfare” og shitposting fortsat dominerer visse onlinemiljøer.

Former for trolling

• Flamebait: Kommentarer designet til at udløse vrede svar (flames).
• Concern trolling: Forklædt “bekymring” for at demotivere en gruppe (“Jeg støtter jer, men …”).
• Sealioning: Endeløs, tilsyneladende høflig efterspørgsel på beviser for at udmarve modparten.
• Bait-and-switch: Love én ting, levere noget helt andet (fx rickrolling).
• Shitposting: Bevidst meningsløst eller lavkvalitetsindhold for at forvirre eller underholde.
• Raiding: Koordinerede gruppeangreb på en person/profil/stream.

Eksempler på brug

• “Stop med at fodre trolden – han troller bare for at få opmærksomhed.”
• “Det indlæg er så åbenlyst trolling, at jeg nægter at svare.”
• “Hun lavede et troll-opslag om at jorden er flad, og kommentarsporet eksploderede.”
• “I aften troller vi modstanderholdets forum med memes.”
• “Hans concern troll-stil fik diskussionen til at gå helt i stå.”

Synonymer og antonymer

Relaterede termer og begreber

• Bait: Den provokerende “agn”.
• Lurk more: Råd til nybegyndere om at observere før man svarer – en anti-troll-strategi.
• Edgelord: Bruger der konstant fremsætter ekstreme udsagn for chokværdi.
• Brigading: Massekoordinering på tværs af platforme for at opildne eller nedstemme indhold.

Konnotationer og sociale implikationer

Trolling kan spænde fra harmløs satire til grov chikane. I mild form kan det opfattes som kreativ humor eller en “sport” i søgen efter reaktioner. I alvorlige tilfælde kan det skade psykisk trivsel, underminere offentlig debat og fremme hadtale.

Retlige og etiske perspektiver

Mens “ren” trolling sjældent er ulovlig, kan den overlappe med strafferetlige forhold som:

• Trusler eller cyberstalking
• Hadefuld tale (racisme, homofobi, antisemitisme osv.)
• Doxxing (offentliggørelse af private oplysninger)

Mange lande har indført love om netchikane, og platforme kan udelukke brugere for brud på service-vilkår.

Praktiske råd mod trolling

• Don’t feed the troll: Ignorér provokationen.
• Rapportér og blokér: Brug platformens værktøjer.
• Hold tonen saglig: Trolls trives på følelsesmæssig respons.
• Faktatjek: Modvirk vildledning med dokumentation.

Sammenfatning

Ordet trolling dækker over en bred vifte af adfærd fra uskyldigt drilleri til skadelig chikane. Kendskab til begrebets oprindelse, taktikker og virkninger hjælper brugere, moderatorer og lovgivere med at navigere i et digitalt rum, hvor intentioner ikke altid er, hvad de umiddelbart giver sig ud for at være.