Trosbekendelse Krydsord

Kun et enkelt ord på 2 bogstaver matcher krydsord-ledetråden 'Trosbekendelse'.

1. Ed: Formel, højtidelig erklæring, ofte afgivet med henvisning til værdier eller sandhed, beslægtet med bekendelse. I overført forstand kan en ed fungere som en personlig credo, der binder ens handlinger til et tydeligt formuleret princip.

Disse 6 ord på 5 bogstaver passer til krydsord-ledetråden 'Trosbekendelse'.

1. Credo: Latin for ‘jeg tror’, brugt om den liturgiske trosbekendelse i kristne messer. I almindelig sprogbrug betegner det også en persons grundsyn, et firmas værdisæt eller et kunstnerisk manifest, altså den kortfattede essens af, hvad man står for.

2. Dogme: Bindende læresætning i en religiøs tradition, ofte med høj autoritet og historisk vægt. I sekulær tale betegner det en regel eller idé, man holder urokkeligt fast ved, og som i praksis fungerer som en personlig eller kollektiv trosbekendelse.

3. Kredo: Dansk stavemåde af ‘credo’, som i kirkelig sammenhæng peger på trosbekendelsens faste led. I udvidet betydning bruges det om et grundlæggende princip eller en slaglinje, der styrer handlinger, beslutninger og identitet i hverdagsliv og organisationer.

4. Løsen: Adgangs- eller kendetegnsord, historisk brugt militært, med stærk symbolik som identitetsmarkør. I figurativ betydning kan det være en kort credo-sætning, der åbner fællesskab og praksis, fordi den viser, hvad man bekender sig til.

5. Motto: Kort slaglinje eller valgsprog, der udtrykker et bærende princip; et kondenseret credo. I praksis kan et motto fungere som en mikro-bekendelse, man gentager for at fastholde retningen, særligt i organisationer, skoler eller kunstneriske sammenhænge.

6. Shema: Jødedommens klassiske trosbekendelse, ‘Hør, Israel’, der forener bekendelse og daglig praksis. Ordet fungerer både som konkret tekst og som symbol på en kort, gentagen formel, der sætter rammen for troens indhold og livets orientering.

Her er 3 gode bud på ord med 6 bogstaver til 'Trosbekendelse'.

1. Mantra: Oprindeligt hellig formel gentaget i meditation, men ofte brugt om en kort sætning, der styrer handling. Som ‘trosbekendelse’ i overført betydning er det den linje, man lever efter, og som man bekendtgør for at markere retning og værdier.

2. Parole: Kort retningsgivende udsagn, ofte brugt i bevægelser og strejker som samlende erklæring. I overført betydning kan det være det praktiske credo, man følger, hvor formuleringen fungerer som offentlig bekendelse af mål og værdier.

3. Symbol: I klassisk teologi synonymt med ‘symbolum’, dvs. en trosbekendelse som fælles ‘kendemærke’. I udvidet betydning er et symbol også en fortættet bærer af mening, der i ét tegn eller ord samler og bekendtgør, hvad man tror og står for.

Følgende 3 ord med 7 bogstaver kan bruges i dit krydsord med 'Trosbekendelse'.

1. Doktrin: Samlet læremæssig position, ofte systematiseret og autoriseret, som udtrykker tro eller principper. I overført betydning bruges ordet om en gennemført strategi eller rettesnor, der former en organisation eller persons beslutninger, værdier og identitet.

2. Shahada: Islams trosbekendelse, den korte erklæring om Guds enhed og Muhammed som profet. I overført betydning kan ordet bruges som eksempel på en kondenseret kerneformel, der identitetsmarkerer og offentligt tilkendegiver, hvad man tror og lever efter.

3. Slagord: Kort, mindeværdigt udsagn, der samler en sag eller et værdigrundlag; en uformel bekendelse. Slagord fungerer som mobiliserende credo i kampagner og bevægelser, hvor den koncentrerede formulering udtrykker identitet, mål og forpligtelse.

Vi har samlet 7 relevante ord med 8 bogstaver til ledetråden 'Trosbekendelse'.

1. Credoled: Navnet på den del af gudstjenesten, hvor trosbekendelsen fremsiges; liturgisk fokuspunkt. Ordet kan også bruges om et ritualiseret sted i et møde eller fællesskab, hvor man offentligt understreger sit værdimæssige credo eller principper.

2. Dåbspagt: Forstået som en pagt mellem Gud og menneske i dåben, hvor troen bekendes og modtages. I bred betydning kan det ses som en rammesættende credo, der forankrer identitet og angiver den retning, som livet og fællesskabet følger.

3. Manifest: Offentlig erklæring af intentioner, principper og mål, kendt fra politik, kunst og organisationer. I overført betydning er et manifest en verdslig trosbekendelse, som fastlægger det værdimæssige kompas og danner grundlag for handling og mobilisering.

4. Nicaenum: Latinsk betegnelse for Den nikænske trosbekendelse, ofte med henvisning til Nikæno-Constantinopolitanum. Bruges om den mere udbyggede klassiske bekendelse i gudstjeneste og teologi, og som symbol på fælles tro på tværs af kirkelige traditioner.

5. Symbolum: Klassisk kirkelig betegnelse (latin) for trosbekendelse, fx Symbolum Apostolicum. Anvendes især i teologisk litteratur, men kan også pege på en samlende formel, der fungerer som identitetsmarkør og afgrænser, hvad man står for.

6. Troslære: Den overordnede teologiske lære, som trosbekendelsen sammenfatter i kort form. Ordet kan også dække det tankesæt, man lever efter, hvor grundholdninger og værdier fungerer som en personlig bekendelse, der styrer adfærd og tilhørsforhold.

7. Værdisæt: Katalog af centrale værdier, ofte formuleret i korte udsagn, der kan læses som en sekulær bekendelse. Etværdisæt fungerer som pejlemærke og fælles standpunkt, der formidler identitet, skaber sammenhæng og guider handlinger på tværs af situationer.

Disse 5 ord på 9 bogstaver opfylder krydsord-ledetråden 'Trosbekendelse'.

1. Augustana: Kort navn for Confessio Augustana, Den augsburgske bekendelse i luthersk tradition. Ordet anvendes både historisk og nutidigt som samlepunkt for tro og lære, og fungerer symbolsk som et konfessionelt credo for kirker og teologiske retninger.

2. Confiteor: Latinsk bøn, ‘jeg bekender’, anvendt i katolsk liturgi som syndsbekendelse, beslægtet med tros- og bekendelsespraksis. I udvidet betydning kan det symbolisere det formulerede ‘jeg står ved’, hvor man åbent vedkender sig værdier og overbevisninger.

3. Dåbsløfte: Erklæring i tilknytning til dåben, hvor troen bekræftes og bekendelsen føres ind i livets praksis. Ordet kan også symbolisere et grundløfte, som man vender tilbage til, når man formulerer sit personlige kredo og værdigrundlag.

4. Trosløfte: Et løfte, der udtrykker tilslutning til troens indhold og forpligtelser, fx ved optagelse eller vigsel. Begrebet rummer både den formelle erklæring og et indre credo, som efterfølgende fungerer som rettesnor for liv og praksis.

5. Valgsprog: Formularisk sætning, typisk knyttet til personer, familier, institutioner eller stater, der sammenfatter et princip. Som ‘trosbekendelse’ er det en offentlig tilkendegivelse af, hvad man vil kendes ved, og hvad der styrer handling og vurdering.

Her er 5 gode bud på ord med 10 bogstaver til 'Trosbekendelse'.

1. Bekendelse: En erklæring, hvor man åbent tilkendegiver sin tro eller overbevisning, også uden for religion. Ordet bruges både om historiske tekster og moderne udsagn, der samler det, man står for, hvad enten det er teologiske sætninger eller personlige værdier.

2. Katekismus: En systematisk fremstilling af troen i spørgsmål og svar, ofte brugt til undervisning og dåbsforberedelse. I figurativ forstand kan ordet betegne et koncentrat af læresætninger eller grundprincipper, som man forventes at kunne og følge.

3. Konfession: Teologisk term for trosbekendelse eller trossamfundsmæssig tilhørighed, ofte brugt historisk om luthersk, reformert eller katolsk tradition. I bredere sprogbrug kan det betyde det særlige sæt principper, der kendetegner en gruppe eller skole.

4. Moolmantar: Sikhismens grundlæggende bekendelsesvers, der kondenserer Guds natur og troens fokus. I bredere forstand illustrerer ordet, hvordan en tradition udtrykker sit credo i en kort formel, som reciteres, internaliseres og bliver bærende for identitet.

5. Troskabsed: En højtidelig ed om loyalitet, fx over for en monark eller forfatning, der parallelt med en credo erklærer tilhørsforhold. I figurativ betydning kan den være et klart, offentligt signal om, hvilke værdier og principper man bindes til.

Vi har fundet disse 20 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden 'Trosbekendelse':

1. Apostolicum: Latinsk navn for Den apostolske trosbekendelse, udbredt i vestlig kristendom og dåbspraksis. Ordet bruges både som titel på teksten og som generel reference til den kortfattede, klassiske formulering af kristen tro i liturgi og katekese.

2. Læresætning: En autoritativ formulering af tro eller doktrin, typisk kort og præcis, som i en bekendelses tekst. Metaforisk kan det også være et ufravigeligt princip i politik, kunst, videnskab eller ledelse, der fungerer som ens praktiske credo.

3. Trosartikel: En enkelt sætning eller punkt i en trosbekendelse, der præciserer et aspekt af troen. I overført betydning kan det bruges om et ufravigeligt princip i en persons eller organisations værdigrundlag, som man vedkender sig offentligt.

4. Athanasianum: Traditionelt navn for Athanasianum, den athanasianske trosbekendelse med fokus på treenighed og inkarnation. Ordet peger både på en konkret tekst og på en normerende formulering af troen, der markerer tilslutning til klassisk ortodoksi.

5. Trosgrundlag: Det fundament, hvorpå en tro eller bevægelse hviler, ofte formaliseret i bekendelser eller værdidokumenter. Begrebet bruges også om organisationers og fællesskabers principper, der i praksis udgør deres credo og styrer kultur og handlinger.

6. Værdigrundlag: Sammenfatning af de værdier, som en organisation eller person står på; et praktisk credo. Det fungerer som bekendelse af, hvad der gælder og vægtes, og bliver derved en rammesættende tekst, der understøtter beslutninger, kultur og adfærd.

7. Konkordiebogen: Samling af lutherske bekendelsesskrifter, der tilsammen udgør et autoritativt trosgrundlag. Ordet kan også forstås bredere som et ‘kanonisk’ sæt tekster, der udtrykker det mindste fælles credo for en bevægelse eller institution.

8. Principprogram: Overordnet, relativt tidløst dokument, der formulerer grundprincipper; et politisk eller organisatorisk credo. Det beskriver, hvad man bekender sig til uafhængigt af dagsaktuelle sager, og danner basis for mere konkrete programmer og beslutninger.

9. Trosbekendelse: Klassisk betegnelse for en formuleret erklæring om tro, fx kristendommens faste bekendelser i gudstjenesten. I overført betydning kan ordet dække en personlig programerklæring, et livssyn eller en sammenpresset formulering af værdier, principper og overbevisninger.

10. Bekendelsestekst: Tekst, der udlægger eller sammenfatter troen i en formelt anerkendt form; en egentlig trosbekendelse. Breddere forstået kan det være enhver kort dokumenttekst, der udtrykker kerneværdier, og som bruges som målepunkt for identitet og handling.

11. Konkordieformlen: Luthersk bekendelsesskrift, der harmoniserer lære og markerer en fælles trosramme. I symbolsk forstand fungerer ordet som billede på en samlende formulering af tro og principper, som man kan tilslutte sig for at definere identitet og praksis.

12. Principerklæring: Kort, normativ tekst, der fastslår hvilke principper man tilslutter sig, som en verdslig trosbekendelse. Den kan være intern eller offentlig, men fungerer i begge tilfælde som referencepunkt for identitet, kommunikation og praksis.

13. Programerklæring: En tydelig, ofte kort tekst, der udstikker mål, værdier og principper for en organisation eller bevægelse. Den fungerer som et sekulært credo, som både internt og eksternt markerer, hvad man bekender sig til og arbejder målrettet efter.

14. Bekendelsesformel: En fastlagt sætning eller formel, hvori troen udtrykkes kort og autoritativt. I sekulær sammenhæng dækker det enhver standardiseret sætning, som man gentager for at markere tilhørsforhold og værdier, altså et kondenseret, praktisk credo.

15. Bekendelsesskrift: En skriftlig formulering, der officielt sammenfatter en traditions tro og lære, fx i luthersk eller reformert sammenhæng. Udvidet kan det også stå for ethvert autoritativt dokument, der erklærer fundamentale principper eller værdier for en organisation.

16. Konfessionsskrift: Et dokument, der definerer en traditions tro og læreramme, beslægtet med bekendelsesskrift. Ordet bruges især i teologisk sammenhæng, men kan også billedligt betegne en autoritativ tekst, der fungerer som normerende credo for en gruppe.

17. Missionserklæring: Kort tekst, der beskriver formål og opgave, ofte suppleret af værdier og vision; et virksomheds-credo. Den bruges til at samle medarbejdere og interessenter om en fælles bekendelse, der definerer retning, prioriteringer og kriterier for succes.

18. Dordrechtkanonerne: Læresætninger fra Synoden i Dordrecht, som fastlægger reformerte standpunkter og fungerer som bekendelsesgrundlag. Ud over den historiske betydning kan ordet anvendes symbolsk om faste principper, der afgrænser og udtrykker en kerneoverbevisning.

19. Heidelbergkatekismus: Reformert katekismus i spørgsmål-svar-form, som sammenfatter troen for undervisning og bekendelse. Navnet bruges både om dokumentet og som symbol på et komprimeret, læremæssigt credo, der præger praksis, identitet og tilhørsforhold.

20. Westminsterbekendelsen: Klassisk reformert bekendelse fra Westminster-traditionen, anvendt som normerende trosgrundlag. Ordet kan stå for den autoritative formulering af tro, men også som billede på en generel programtekst, der definerer værdier og praksis i en fælles ramme.

Tak fordi du læste med i vores artikel om “Trosbekendelse” til krydsord. Som krydsordsekspert har jeg samlet 50 forskellige løsningsforslag, så der forhåbentlig var noget, der passede til dit puslespil.

Vi håbede, at du har fundet det, du søgte, og at listen gjorde det lettere at løsne op for ledetråden. Hvis du vil fortsætte jagten på svar eller har brug for flere varianter og synonymer, kan du finde flere løsninger til krydsord her på Homepage.dk.

Har du ønsker til fremtidige emner eller forslag til andre svære krydsordsord, du vil have hjælp til, så skriv endelig en kommentar eller kontakt os. God fornøjelse med krydsordene - og held og lykke med de næste udfordringer!