Troskab betydning

Troskab bruges om trofasthed og loyalitet, ofte forbundet med løfter, tillid og varighed. Begrebet spænder over flere domæner:

• Personlige relationer: at være sin partner tro (modstykke: utroskab), at stå last og brast i venskaber.
• Institutionel/politisk: troskab mod en stat, en forfatning, en leder eller en organisation; fx at aflægge en troskabsed.
• Professionel/arbejde: loyal adfærd over for arbejdsgiver, kolleger og fælles mål (nært beslægtet med loyalitetspligt).
• Religiøs: troskab mod en tro, et trossamfund eller overbevisning; også forestillingen om Guds troskab mod mennesker.
• Ideel/abstrakt: troskab mod værdier, principper eller en sag (fx sandhed, retfærdighed, videnskabelige metoder).

Nuanser: Loyalitet kan være mere institutionel og situationsbestemt, mens troskab ofte antyder dybere, vedvarende og personlig forpligtelse. Trofasthed overlapper stærkt og lægger vægt på vedholdenhed i relationer.

Ordet er dannet af tro + suffikset -skab (danner abstrakte navneord). Historisk afspejler det nordiske trú og oldnordisk -skapr, beslægtet med germanske rødder bag fx engelsk true og tysk Treue.

Paralleller i andre sprog: tysk Treue, engelsk fidelity/loyalty/allegiance, norsk troskap, svensk trohet, fransk fidélité, spansk fidelidad.

• Ordklasse og køn: substantiv, fælleskøn.
• Form: ubestemt ental troskab; bestemt ental troskaben.
• Flertal: normalt ikke brugt (utælleligt i almindelig sprogbrug).
• Genitiv: troskabens; i sammensætninger ses ofte ledformen troskabs- (fx troskabsed).
• Typiske præpositioner: troskab mod, troskab over for, sværge troskab til.
• Udtale: tryk på første stavelse.

• sværge/aflægge troskab (til) - fx en forfatning, en leder, et land.
• udvise/holde fast i/bevare troskab - over tid eller under pres.
• evig/ubrydelig/urokkelig troskab - stærke adjektivforstærkere.
• brud på troskaben - når troskab svigtes.
• troskabsed, troskabsløfte, troskabserklæring, troskabspligt.
• troskab mod/over for værdier, traditioner, ideer.
• mærketroskab - i forbrugersprog: vedvarende loyalitet mod et brand.

• De lovede hinanden evig troskab ved brylluppet.
• Hun udviste troskab mod sine værdier, selv da det kostede hende jobbet.
• Soldaten måtte sværge troskab til landets forfatning.
• Der var tale om et klart brud på troskaben i forholdet.
• Medarbejdernes troskab over for virksomhedens mission bar frugt under krisen.
• Romanens tema kredser om troskab og svigt mellem gamle venner.
• Hun følte troskab mod sin lærer gennem mange år.
• Partiets medlemmer blev bedt om at afgive en troskabserklæring.
• Han var kendt for sin ubrydelige troskab mod sandheden.
• Kunden viste mærketroskab og købte den samme model igen.
• Prædikenen handlede om Guds troskab gennem historien.
• Der er en implicit troskabspligt i mange tillidserhverv.
• De lokale viste troskab over for deres traditioner trods modernisering.
• Han blev kritiseret for at sætte personlig troskab over faglig integritet.
• Forfatteren holdt troskab mod kildematerialet i sin gengivelse.
• Hun kæmpede med troskaben mellem familie og karriere.
• Ridderen svor troskab til sin lensherre.
• Det blev betragtet som troløshed og et svigt af den troskab, de skyldte hinanden.
• De diskuterede grænsen mellem loyalitet og troskab.
• Filmens titel henviser til troskabens pris.

• Trofasthed - meget tæt betydning; lægger vægt på vedholdenhed.
• Loyalitet - overlapper; ofte mere institutionelt/pragmatisk farvet.
• Hengivenhed - følelsesmæssig tilknytning, ikke altid pligtbetonet.
• Fidelitet - især formelt/teknisk; bruges sjældnere om personlige relationer.
• Allegiance (eng. låneoversættelse i faglige tekster) - politisk/juridisk troskab.

• Utroskab - især i par- og kærlighedsrelationer.
• Troløshed - generel mangel på troskab.
• Illoyalitet - brud på loyalitet i arbejds-/organisationssammenhæng.
• Forræderi - groft svigt, ofte politisk/militært.
• Svig - bredt ord for at svigte et løfte eller en forpligtelse.

Historisk har troskab været central i samfundets orden: vasalens troskab mod lensherren, undersåtters troskab mod monarken og embedsfolks eder. I religiøse sammenhænge omtales både menneskets troskab mod sin tro og Guds troskab mod mennesker.

I moderne samfund bruges ordet fortsat i ceremonielle og juridisk-administrative sammenhænge (eder, erklæringer), i professionelle relationer (loyalitetsforventninger) og bredt i privatlivet. I forbruger- og markedsføringssprog møder man fx mærketroskab som betegnelse for vedvarende præference for et brand.

• Troværdighed - handler om at være til at stole på; ikke det samme som troskab, men beslægtet.
• Tillid - andres tro på én; troskab er ens egen vedholdende forpligtelse.
• Pligt - normativ fordring; troskab kan udspringe af pligt og/eller følelse.
• Troskyldighed - naivitet; lydligt beslægtet, men betydningsmæssigt helt andet.

• Loyalitet
• Trofasthed
• Utroskab
• Troværdighed
• Hengivenhed