Troværdig betydning

Ordklasse: adjektiv (tillægsord). Bøjning: en troværdig kilde, et troværdigt argument, de troværdige resultater. Gradsbøjning: mere troværdig, mest troværdig.

Kernetydning: At være værd at have tillid til. Troværdighed opstår, når udsagn, data eller afsendere har dokumentation, konsistens og integritet, så modtageren med rimelighed kan tro på dem.

Typiske anvendelser:

• Troværdig kilde/forklaring/undskyldning/plan – noget, der kan accepteres som sandt eller velbegrundet.
• Troværdig person/afsender/leder – nogen, der viser integritet, gennemsigtighed og konsekvens.
• Troværdig dokumentation/data – oplysninger, der kan verificeres og er metodisk solide.

‘Troværdig’ er et sammensat ord af tro (i betydningen tillid, tiltro) + værdig (værd at), altså “værd at have tro til”. Substantivet troværdighed betegner egenskaben/tilstanden af at være troværdig. Verbet troværdiggøre betyder at gøre noget mere troværdigt, fx ved dokumentation eller transparens.

• Konsistens: Udsagn stemmer overens på tværs af tid og kontekst.
• Dokumentation: Påstande er understøttet af kilder, data eller erfaring.
• Kompetence: Afsenderen har faglig viden eller relevant erfaring.
• Integritet: Ærlighed, fairness og fravær af skjulte motiver.
• Transparens: Åbenhed om metoder, interesser og usikkerheder.
• Verificerbarhed: Oplysninger kan efterprøves.
• Plausibilitet: Indholdet hænger sammen og er sandsynligt givet konteksten.

• Journalisten henviste til troværdige kilder med navngivne eksperter og dokumenter.
• Hendes forklaring virkede troværdig, fordi den var detaljeret og konsistent.
• Virksomheden mangler en troværdig plan for, hvordan de vil nedbringe CO₂-udledningen.
• Han fremstod ikke troværdig under høringen, da han modsagde sig selv flere gange.
• Dataene er ikke troværdige uden en beskrivelse af metode og stikprøve.
• Det er en troværdig trussel, som myndighederne bør tage alvorligt.
• Kampagnen vandt, fordi brandet havde opbygget høj troværdighed hos målgruppen.
• En troværdig undskyldning inkluderer både ansvar og konkrete ændringer.
• Studiet anses som troværdigt, fordi resultaterne er replikkerbare.
• Filmens karakterer var troværdige, selv om handlingen var fantasifuld.
• Han havde en troværdig alibi, bekræftet af overvågningsvideo.
• De fremlagde troværdig dokumentation for udgifternes fordeling.
• For at være troværdig som leder må man kommunikere klart om fejl og løsninger.
• Det lyder troværdigt, men kan vi se tallene bag?
• Myndigheden mangler troværdighed efter de skiftende meldinger.

• Synonymer: pålidelig, tillidsvækkende, overbevisende, plausibel, seriøs, solid, redelig, sandfærdig/sanddrue, autentisk.
• Nærtstående fagtermer: valid (gyldig), reliabel (pålidelig i måleteknisk forstand), robust, verificerbar, dokumenteret, transparent.
• Relaterede værdier: integritet, ansvarlighed, omdømme, legitimitet.

• Antonymer: utroværdig, upålidelig, usand, uunderbygget.
• Nærtstående kontraster: tvivlsom, suspekt, tendentiøs, misvisende, inkonsistent, spinkelt underbygget, manipulerende.

Tanken om troværdighed er central i klassisk retorik (ethos) og har altid været vigtig i videnskab, jura og journalistik. I moderne tid er ordet særligt udbredt i medie- og organisationskommunikation, hvor kampen mod misinformation, krav om transparens og fokus på dokumentation har øget opmærksomheden på, hvad der gør noget troværdigt.

• Grundform: troværdig (en troværdig fortæller).
• Neutrum: troværdigt (et troværdigt argument).
• Flertal/bestemt: troværdige (de troværdige kilder).
• Komparativ/superlativ: mere troværdig, mest troværdig.
• Afledninger: troværdighed (sb.), troværdiggøre (vb.), troværdiggjort (perf. part.), utroværdig (modsætning).

• troværdig kilde/afsender/leder/ekspert
• troværdig forklaring/undskyldning/strategi/plan
• troværdige data/dokumenter/vidnesbyrd
• troværdig trussel/fortæller/karakter
• at fremstå/virke/gøre noget troværdigt
• manglende troværdighed; at opbygge/genoprette troværdighed

• Retorik: Ethos (afsenderens karakter) er en nøgle til troværdighed sammen med logos (argumentation) og pathos (appel).
• Forskning: Troværdighed hænger sammen med validitet, reliabilitet, metodegennemsigtighed og reproducerbarhed.
• Journalistik/kildekritik: Uafhængighed, verificering, modkilder og åbenhed om usikkerhed styrker troværdigheden.
• Organisationer/brands: Konsistent handling og kommunikation, opfølgning på løfter og rettelser ved fejl.

• Dokumentér: Understøt påstande med kilder, data og metode.
• Vær konsistent: Undgå selvmotsigelser; forklar ændrede standpunkter åbent.
• Vær transparent: Oplys interesser, begrænsninger og usikkerheder.
• Ret fejl: Anerkend og korrigér fejl hurtigt og tydeligt.
• Vis kompetence: Henvis til erfaring og faglighed uden at oversælge.
• Hold tonen saglig: Undgå manipulation og stråmandsargumenter.

• troværdighed (sb.): kvaliteten ved at være troværdig.
• troværdiggøre (vb.): gøre noget mere troværdigt.
• utroværdig (adj.): modsætning til troværdig.
• tillidsvækkende (adj.): tæt synonym, ofte om fremtoning/kommunikation.

• tillid
• integritet
• omdømme
• kildekritik
• ethos