Troværdig betydning

‘Troværdig’ betyder på dansk, at noget eller nogen er værd at tro på: pålideligt, tillidsvækkende og overbevisende. Ordet bruges om personer, forklaringer, kilder, data, løfter, fortællinger og meget mere, når de fremstår sande, understøttede og konsekvente.

Betydning

Ordklasse: adjektiv (tillægsord). Bøjning: en troværdig kilde, et troværdigt argument, de troværdige resultater. Gradsbøjning: mere troværdig, mest troværdig.

Kernetydning: At være værd at have tillid til. Troværdighed opstår, når udsagn, data eller afsendere har dokumentation, konsistens og integritet, så modtageren med rimelighed kan tro på dem.

Typiske anvendelser:

• Troværdig kilde/forklaring/undskyldning/plan – noget, der kan accepteres som sandt eller velbegrundet.
• Troværdig person/afsender/leder – nogen, der viser integritet, gennemsigtighed og konsekvens.
• Troværdig dokumentation/data – oplysninger, der kan verificeres og er metodisk solide.

Etymologi

‘Troværdig’ er et sammensat ord af tro (i betydningen tillid, tiltro) + værdig (værd at), altså “værd at have tro til”. Substantivet troværdighed betegner egenskaben/tilstanden af at være troværdig. Verbet troværdiggøre betyder at gøre noget mere troværdigt, fx ved dokumentation eller transparens.

Semantiske dimensioner

• Konsistens: Udsagn stemmer overens på tværs af tid og kontekst.
• Dokumentation: Påstande er understøttet af kilder, data eller erfaring.
• Kompetence: Afsenderen har faglig viden eller relevant erfaring.
• Integritet: Ærlighed, fairness og fravær af skjulte motiver.
• Transparens: Åbenhed om metoder, interesser og usikkerheder.
• Verificerbarhed: Oplysninger kan efterprøves.
• Plausibilitet: Indholdet hænger sammen og er sandsynligt givet konteksten.

Eksempler på brug

• Journalisten henviste til troværdige kilder med navngivne eksperter og dokumenter.
• Hendes forklaring virkede troværdig, fordi den var detaljeret og konsistent.
• Virksomheden mangler en troværdig plan for, hvordan de vil nedbringe CO₂-udledningen.
• Han fremstod ikke troværdig under høringen, da han modsagde sig selv flere gange.
• Dataene er ikke troværdige uden en beskrivelse af metode og stikprøve.
• Det er en troværdig trussel, som myndighederne bør tage alvorligt.
• Kampagnen vandt, fordi brandet havde opbygget høj troværdighed hos målgruppen.
• En troværdig undskyldning inkluderer både ansvar og konkrete ændringer.
• Studiet anses som troværdigt, fordi resultaterne er replikkerbare.
• Filmens karakterer var troværdige, selv om handlingen var fantasifuld.
• Han havde en troværdig alibi, bekræftet af overvågningsvideo.
• De fremlagde troværdig dokumentation for udgifternes fordeling.
• For at være troværdig som leder må man kommunikere klart om fejl og løsninger.
• Det lyder troværdigt, men kan vi se tallene bag?
• Myndigheden mangler troværdighed efter de skiftende meldinger.

Synonymer og nærtstående begreber

• Synonymer: pålidelig, tillidsvækkende, overbevisende, plausibel, seriøs, solid, redelig, sandfærdig/sanddrue, autentisk.
• Nærtstående fagtermer: valid (gyldig), reliabel (pålidelig i måleteknisk forstand), robust, verificerbar, dokumenteret, transparent.
• Relaterede værdier: integritet, ansvarlighed, omdømme, legitimitet.

Antonymer og kontraster

• Antonymer: utroværdig, upålidelig, usand, uunderbygget.
• Nærtstående kontraster: tvivlsom, suspekt, tendentiøs, misvisende, inkonsistent, spinkelt underbygget, manipulerende.

Historisk udvikling og brug

Tanken om troværdighed er central i klassisk retorik (ethos) og har altid været vigtig i videnskab, jura og journalistik. I moderne tid er ordet særligt udbredt i medie- og organisationskommunikation, hvor kampen mod misinformation, krav om transparens og fokus på dokumentation har øget opmærksomheden på, hvad der gør noget troværdigt.

Grammatik og bøjning

• Grundform: troværdig (en troværdig fortæller).
• Neutrum: troværdigt (et troværdigt argument).
• Flertal/bestemt: troværdige (de troværdige kilder).
• Komparativ/superlativ: mere troværdig, mest troværdig.
• Afledninger: troværdighed (sb.), troværdiggøre (vb.), troværdiggjort (perf. part.), utroværdig (modsætning).

Faste udtryk og kollokationer

• troværdig kilde/afsender/leder/ekspert
• troværdig forklaring/undskyldning/strategi/plan
• troværdige data/dokumenter/vidnesbyrd
• troværdig trussel/fortæller/karakter
• at fremstå/virke/gøre noget troværdigt
• manglende troværdighed; at opbygge/genoprette troværdighed

Relaterede faglige perspektiver

• Retorik: Ethos (afsenderens karakter) er en nøgle til troværdighed sammen med logos (argumentation) og pathos (appel).
• Forskning: Troværdighed hænger sammen med validitet, reliabilitet, metodegennemsigtighed og reproducerbarhed.
• Journalistik/kildekritik: Uafhængighed, verificering, modkilder og åbenhed om usikkerhed styrker troværdigheden.
• Organisationer/brands: Konsistent handling og kommunikation, opfølgning på løfter og rettelser ved fejl.

Oversættelser

Sprog	Oversættelse	Bemærkning
Engelsk	credible, trustworthy	credible om udsagn; trustworthy ofte om personer/entiteter
Tysk	glaubwürdig	Bredt brugt som dansk troværdig
Fransk	crédible	Om udsagn og personer
Spansk	creíble	Om udsagn og forklaringer
Svensk	trovärdig	Nær identisk brug
Norsk	troverdig	Nær identisk brug

Opbygning og vurdering af troværdighed

• Dokumentér: Understøt påstande med kilder, data og metode.
• Vær konsistent: Undgå selvmotsigelser; forklar ændrede standpunkter åbent.
• Vær transparent: Oplys interesser, begrænsninger og usikkerheder.
• Ret fejl: Anerkend og korrigér fejl hurtigt og tydeligt.
• Vis kompetence: Henvis til erfaring og faglighed uden at oversælge.
• Hold tonen saglig: Undgå manipulation og stråmandsargumenter.

Relaterede ord på dansk

• troværdighed (sb.): kvaliteten ved at være troværdig.
• troværdiggøre (vb.): gøre noget mere troværdigt.
• utroværdig (adj.): modsætning til troværdig.
• tillidsvækkende (adj.): tæt synonym, ofte om fremtoning/kommunikation.

Se også

• tillid
• integritet
• omdømme
• kildekritik
• ethos