Trumandoktrinen betydning

Trumandoktrinen betegner en principerklæring og praksis i amerikansk udenrigspolitik, hvorefter USA aktivt ville yde økonomisk, politisk og i visse tilfælde militær hjælp til stater, der var udsatte for kommunistisk pres eller destabilisering. Doktrinen blev først operationaliseret gennem støtte til Grækenland og Tyrkiet i 1947 og blev et fundament for den bredere inddæmningspolitik (engelsk: containment) i den kolde krigs første år.

Essensen blev formuleret i Trumans tale til Kongressen: “It must be the policy of the United States to support free peoples who are resisting attempted subjugation by armed minorities or by outside pressures.”

• Etymologi: Sammensat af egennavnet Truman (efter præsident Harry S. Truman) og substantivet doktrin (af latin doctrina, ‘lære’).
• Danske stavemåder: Trumandoktrinen, Truman-doktrinen, Truman-doktrin (alle forekommer; formen med bindestreg og stort T er udbredt i fagtekster: Truman-doktrinen).
• Ordklasse: Substantiv, fælleskøn (en), bestemt form: Truman-doktrinen.
• Udtale (vejledende): [ˈtʁuːmæn dɔkˌtʁiːnən].

I februar 1947 meddelte Storbritannien, hårdt ramt af efterkrigstidens økonomiske krise, at man ikke længere kunne støtte Grækenland (i borgerkrig 1946-49) og Tyrkiet (under sovjetisk pres omkring stræderne). Truman anmodede derfor den 12. marts 1947 Kongressen om ca. 400 millioner dollar i bistand-primært til Grækenland og Tyrkiet-og om en principiel amerikansk forpligtelse til at modgå destabilisering og sovjetisk ekspansion.

Doktrinen kom til at farve hele USA’s omgang med verden i de efterfølgende årtier og dannede sammen med andre initiativer rammen om den kolde krigs tidlige fase.

• Inddæmning: Begrænsning af sovjetisk/kommunistisk indflydelse snarere end direkte militær nedkæmpelse (inspiration fra George F. Kennans idé om containment).
• Bistand som instrument: Økonomisk støtte, rådgivning og materiel hjælp prioriteres for at stabilisere allierede og udsatte lande.
• Global rækkevidde: Indledt i Europa (Grækenland/Tyrkiet), men med implicit global anvendelighed.
• Normativ ramme: Retorikken om “frie folk” og “ydre pres” legitimerede amerikansk engagement som forsvar for selvbestemmelse og stabilitet.

• Hurtige effekter: Stabilisering af Grækenland og Tyrkiet gennem økonomisk og militær bistand.
• Institutionalisering: Banede vejen for Marshallplanen (1947), NATO (1949) og en mere koordineret vestlig sikkerhedsarkitektur.
• Krisehåndtering: Rammesatte amerikanske reaktioner på bl.a. Berlinblokaden (1948-49) via luftbroen.
• Strategisk optrapning: Bidrog til senere doktriner og dokumenter (fx NSC-68, 1950), som anbefalede militær oprustning mod Sovjet.
• Kritik og debat: Af kritikere set som begyndelsen på global amerikansk interventionisme; tilhængere fremhævede, at doktrinen hæmmede sovjetisk ekspansion og stabiliserede Europa.

• “Trumandoktrinen lagde grunden til USA’s aktive rolle i Europa efter 1947.”
• “Støtten til Grækenland og Tyrkiet blev i sin samtid begrundet med Trumandoktrinen.”
• “I gymnasieopgaven sammenlignes Trumandoktrinen med Marshallplanen og NATO’s oprettelse.”
• “Begrebet bruges ofte som kortform for den tidlige inddæmningspolitik.”
• “Kritikere mener, at Trumandoktrinen bidrog til konfliktoptrapning under den kolde krig.”
• “Den amerikanske reaktion på Berlinblokaden tolkes i lyset af Trumandoktrinen.”
• “I international politologisk litteratur ses Trumandoktrinen som et vendepunkt fra isolationisme til globalt engagement.”

• Inddæmning (containment): Overordnet strategi for at begrænse sovjetisk indflydelse; Trumandoktrinen gav den politisk forankring.
• Marshallplanen (1947): Økonomisk genopbygning af Vesteuropa; komplementerede Trumandoktrinen.
• NATO (1949): Militæralliance, som institutionelt understøttede doktrinens mål.
• Eisenhower-doktrinen (1957): Udvidede princippet til Mellemøsten.
• Monroe-doktrinen (1823): Ældre amerikansk princip om vestlig hemisfære; ofte sammenlignet for at belyse skift i amerikansk selvforståelse.
• Brezjnev-doktrinen (1968): Sovjetisk modstykke om indgriben i socialistiske landes anliggender.
• Domino-teorien: Forestillingen om, at lande kan “falde” til kommunismen i kædereaktion (tættere knyttet til 1950’erne, men ofte omtalt sammen med Trumandoktrinen).

• USA’s inddæmningsdoktrin (1947)
• Den Truman’ske doktrin (stilistisk variant)
• Containment-doktrinen (nærstående; ikke fuldstændig synonym, men ofte brugt overlappende)

• Isolationisme: Tilbagevenden til ikke-engagement i verdenspolitikken.
• Afspændingspolitik (détente): Systematisk nedtrapning af spændinger og forhandling frem for inddæmning.
• Neutralitetspolitik: Bevidst afstandtagen fra blokkonflikter.

• Faglig brug: I historie og statskundskab som nøglebegreb for den kolde krigs begyndelse.
• Generel brug: Anvendes metaforisk om politiske principer, hvor en aktør påtager sig at beskytte en bestemt orden eller gruppe.
• Stavning: I danske tekster ses både Trumandoktrinen og Truman-doktrinen; egennavnsdelen skrives normalt med stort begyndelsesbogstav.

• Tilslutning: Ofte fremhævet som afgørende for Europas stabilisering og for at standse sovjetisk fremtrængen.
• Kritik: Anses af nogle for at have militariseret udenrigspolitikken, udvidet amerikansk interventionisme og bidraget til polarisering.
• Nuancer: Skelningspunkter mellem økonomisk støtte, politisk påvirkning og direkte militær indgriben diskuteres i forskningen.

• Inddæmning (containment)
• Marshallplanen
• NATO
• Eisenhower-doktrinen
• Monroe-doktrinen
• Brezjnev-doktrinen
• Berlinblokaden
• NSC-68

• Harry S. Truman: Tale til den amerikanske Kongres, 12. marts 1947 (offentlig ejendom/US Government).
• George F. Kennan: “The Sources of Soviet Conduct”, Foreign Affairs, 1947.
• John Lewis Gaddis: The Cold War: A New History.
• Odd Arne Westad: The Global Cold War.
• Melvyn P. Leffler & Odd Arne Westad (red.): The Cambridge History of the Cold War.