Tumult betydning
Ordet “tumult” betegner en højlydt, kaotisk eller urolig situation, hvor mennesker råber, skubber, diskuterer eller på anden måde skaber uprøvet uro – ofte ledsaget af forvirring eller uorden.
Betydning og brug
Tumult anvendes i dansk sprog primært om:
- Fysisk uro: Skubben, råben eller slagsmål i en folkemængde.
- Verbalt kaos: Højlydte diskussioner, hvor flere taler i munden på hinanden.
- Overført betydning: Enhver situation præget af forvirring, fx politisk tumult eller økonomisk tumult.
Ordklassen er substantiv (fælleskøn: en tumult, tumulten; ubestemt/flertal: tumulter).
Etymologi
Tumult stammer via tysk Tumult fra latin tumultus, der betyder “opløb, uro, oprør” og er beslægtet med tumēre – “at svulme” eller “boble”. Oprindelig beskrev ordet altså en “opsvulmet” folkemængde i oprør.
Synonymer og beslægtede ord
- Opløb
- Optøjer
- Uroligheder
- Kaos
- Mylder
- Støj
- Opstand
- Bøvl (mere uformelt)
Antonymer
- Ro
- Orden
- Stilhed
- Harmoni
Eksempler på brug
Nedenfor ses både autentiske og konstruerede eksempler, der viser ordets spændvidde:
Kontekst | Citat |
---|---|
Nyhedsdækning | “Der opstod tumult foran rådhuset, da demonstranterne brød politiets afspærring.” |
Sport | “Efter dommerens kontroversielle kendelse var der tumult på sidelinjen mellem de to hold.” |
Daglig tale | “Der blev lidt tumult ved kassen, da kortterminalen gik ned, og køen voksede.” |
Historie | “Under Stormen på Bastillen herskede stor tumult i Paris’ gader.” |
Fiktion | “Han trængte sig gennem tumulten, kun med én ting for øje: at finde sin datter.” |
Metaforisk | “I hendes indre var der tumult; tankerne kæmpede om pladsen.” |
Historisk udvikling
I dansk skrift optræder ordet allerede i 1500-tallet i religiøse og juridiske tekster om folkelige uroligheder. I 1800-tallet blev tumult almindeligt i aviser som synonym til “opløb”. I moderne tid har betydningen udvidet sig til også at omfatte ikke-fysiske former for kaos, fx “politisk tumult” eller “finansiel tumult”.
Udvidet grammatisk information
- Bøjning: ental ubestemt: en tumult • ental bestemt: tumulten • flertal ubestemt: tumulter • flertal bestemt: tumulterne
- Udtale: /tuˈmuld/ (trykket ligger på anden stavelse)
- Ordklasse: substantiv (fælleskøn)
- Afledninger: tumultarisk (adj.; “urolig”, “kaotisk”)
Sammenligning med andre sprog
Mange europæiske sprog har parallelle former:
- Engelsk: tumult
- Tysk: Tumult
- Fransk: tumulte
- Spansk: tumulto
- Italiensk: tumulto
Det fælles latinske ophav gør ordet let genkendeligt i tværsproglige sammenhænge.
Relaterede udtryk og idiomer
- “Midt i tumulten” – betyder “midt i kaosset”.
- “Tumultariske scener” – beskriver voldsomme eller kaotiske hændelser.
- “At skabe tumult” – aktiv handling hvor man forårsager uro.
Anvendelse i jura og politik
I straffeloven kan tumult indgå i bestemmelser om “uorden på offentligt sted”. Politisk bruges ordet ofte i beskrivelser af demonstrationer eller parlamentarikere, der gør fysisk modstand i folketingssalen.
Kilder og litteratur
- Den Danske Ordbog (ordnet.dk)
- Ordbog over det danske Sprog
- Oxford English Dictionary (til etymologiske stikord)
- Nationale danske aviser, 1850-2023 (korpusundersøgelse)