Turbiditet betydning

Turbiditet er en optisk egenskab ved en væske, der beskriver, hvor meget indfaldende lys spredes af de tilstedeværende partikler. Jo flere (eller større) partikler der er, desto mere lys spredes, og desto højere er turbiditeten. Begrebet bruges især om vand, men også om andre væsker (fx vin, øl, urin, kemiske opløsninger).

• Ikke det samme som farve: Et farvet, men ellers klart vand kan have lav turbiditet; omvendt kan farveløst vand med mange fine partikler have høj turbiditet.
• Relateret til, men ikke identisk med TSS: Total Suspended Solids (TSS) angiver masse af suspenderet stof pr. volumen (fx mg/L); turbiditet måler lysspredning og påvirkes stærkt af partikelstørrelse og -form.
• Måles oftest vinkelret på indfaldende lys (90°): Nephelometrisk måling giver høj følsomhed for fint partikulært stof.

Ordet kommer af latin turbidus (“uro, forstyrret, mudret”), via fransk turbidité og engelsk turbidity. I dansk fagsprog er “turbiditet” indlånt som et præcist, optisk-teknisk begreb parallelt med de mere dagligdags ord “uklarhed” og “grumsethed”.

Turbiditet bestemmes med et turbidimeter eller nephelometer, hvor en lyskilde belyser prøven, og en eller flere detektorer måler spredt lys (typisk i 90° i forhold til indfaldslyset). Kalibrering foretages ofte med formazin, en standardiseret polymerdispersion, der giver reproducerbare turbiditetsniveauer.

• Ratio-turbidimetre bruger flere detektorer og kan kompensere for farve og store partikler.
• Secchi-dybde er en beslægtet feltmetode til vandets gennemsigtighed (ikke en direkte turbiditets-enhed).
• Retningslinjer: For drikkevand anbefales ofte turbiditet under ca. 1 NTU for effektiv desinfektion; grænseværdier varierer efter jurisdiktion og anlægstype.

• Drikkevandsproduktion: Overvågning af filtreringsydelse; hurtig indikator for partikulære forureninger og koagulationsproblemer.
• Miljøovervågning og hydrologi: Erosion, afstrømning, algeopblomstring og byggeaktiviteter kan øge turbiditeten i søer og vandløb.
• Spildevand og procesvand: Styring af rensetrin og slamfjernelse.
• Fødevarer og drikkevarer: Klarhed i vin og øl; “haze” i øl måles ofte i NTU eller brancheenheder (fx EBC-haze).
• Medicin/laboratorieanalyse: Urin- og væskeprøver (uklar urin kan indikere infektion, krystaller eller celler); turbidimetriske immunoassays i klinisk kemi.
• Kemi og materialer: Kolloiders stabilitet, udfældningskinetik og partikelstørrelsesfordeling kan vurderes via turbiditet over tid.

• “Efter kraftig regn steg åens turbiditet dramatisk på grund af erosion fra de omkringliggende marker.”
• “Vandværket registrerede en turbiditet på 0,25 NTU efter sandfiltrene, hvilket ligger inden for målsætningen.”
• “Prøven blev målt efter ISO 7027, og turbiditeten blev angivet i FNU.”
• “Det pludselige hop i turbiditet udløste en alarm i SCADA-systemet.”
• “Vinens lette turbiditet skyldes fine proteiner og kolloider, der endnu ikke er klaret.”
• “Øllets haze blev målt til 12 NTU; produktet markedsføres som ‘hazy IPA’.”
• “Den forøgede turbiditet i råvandet ledsagedes af højere doser af koagulant.”
• “Urinprøven var synligt uklar; laboratoriet noterede forhøjet turbiditet og hvide blodlegemer.”
• “Sediment-bølger forårsagede periodiske stigninger i turbiditet i fjorden ved lavvande.”
• “En boblefælde blev monteret på flowcellen for at undgå falsk høj turbiditet fra luftbobler.”

• Uklarhed/grumsethed: Almindelige danske ord for det samme fænomen; turbiditet er den målte, kvantitative udgave.
• Gennemsigtighed/transparens: Hvor godt lys passerer igennem; påvirkes af både spredning (turbiditet) og absorption (farve, opløste stoffer).
• Absorbans/optisk densitet: Måler lysabsorption (og noget spredning) i en lige linje; begreb fra spektrofotometri, ikke en turbiditets-enhed.
• TSS (Total Suspended Solids): Tør masse af suspenderede stoffer pr. volumen; stærkt relateret, men ikke altid proportional med turbiditet.
• Partikelstørrelsesfordeling: Små partikler giver stærkere lysspredning pr. masse end store; to prøver med samme TSS kan derfor have forskellig turbiditet.
• Secchi-dybde: Feltmål for vandets klarhed; korrelerer ofte invers med turbiditet, men afhænger også af farve og lysforhold.

• Synonymer (fagsprog): uklarhed (målt), lysspredning (i kontekst)
• Synonymer (dagligdags): grumsethed, slør, tågethed
• Nærstående: dis, suspension, kolloid

• Antonymer: klarhed, gennemsigtighed, transparens
• Kontrasterende tilstande: filtreret/klart vand; poleret vin/øl

Tidlige målinger brugte den såkaldte Jackson candle-metode (JTU), hvor man observerede, hvornår en lyskilde forsvandt set gennem en vandkolonne. Senere blev standarder baseret på formazin udbredt, fordi de giver stabil og reproducerbar uklarhed. I dag dominerer nephelometriske metoder med 90°-detektion og standarder som US EPA Method 180.1 (hvidt lys, NTU) og ISO 7027 (infrarød, FNU), der øger sammenlignelighed på tværs af laboratorier og instrumenter.

• Bobler og oliefilm kan give falsk forhøjede værdier.
• Farve absorberer lys og kan påvirke hvid-lys-metoder; IR-baserede målinger (ISO 7027) er mindre farvefølsomme.
• Partikelstørrelse/-form styrer spredningsmønstre (Rayleigh vs. Mie-spredning); to prøver med samme TSS kan læses forskelligt.
• Biofouling og snavs på cuvetter eller optik kan give drift.
• Prøvehåndtering (omrystning, afsætningstid) påvirker måleresultater; prøver bør måles hurtigt og konsekvent.

I almindelig tale beskriver man sjældent “turbiditet”; man siger oftest, at noget er “uklart” eller “grumset”. Metaforisk bruges “uklarhed” om uklare argumenter eller forhold; det tekniske ord “turbiditet” bruges primært i faglige sammenhænge.

• Gennemsigtighed og Secchi-dybde
• Suspenderede stoffer (TSS)
• Absorbans og spektrofotometri
• Kolloider og lysspredning