Turmalin betydning

Turmalin betegner en gruppe mineraler (ikke ét enkelt mineralspecies) i turmalingruppen. I daglig tale bruges ordet især om de farvede, klare krystaller, der slibes til smykker. I geologi og mineralogi henviser det bredere til alle gruppens medlemmer - også de uigennemsigtige, jernrige typer.

• Som smykkesten: En hård, holdbar sten i mange farver (fra farveløs til sort), ofte med stærk pleokroisme (farveskift afhængig af betragtningsvinkel).
• Som mineral: Et trigont krystalliserende kompleks bor-silikat med varierende kationer (fx Na, Ca, Li, Mg, Al, Fe), hyppigt i pegmatitter og metamorfitter.
• Særlige egenskaber: Piezoelektrisk og pyroelektrisk, hvilket betyder, at krystallen kan få elektrisk ladning ved tryk eller opvarmning/afkøling.

Ordet turmalin kom til europæiske sprog via hollandske handelsfolk i 1700-tallet, der handlede på Ceylon (Sri Lanka). Det stammer sandsynligvis fra singalesisk tōramalli eller turamali, “blandede ædelstene”, fordi stenene ofte fandtes sammen i forskellige farver. Gennem hollandsk turmali(e)n blev ordet udbredt til tysk (Turmalin) og derfra til dansk (turmalin).

Turmalin findes i næsten alle farver. Navngivne varieteter (handelsnavne og mineralarter) omfatter:

• Elbait (Li-rig): Den mest smykkesten-egnede art; rummer mange farvevarianter:

  • Rubellit: Rød til pink.
  • Indigolit: Blå.
  • Verdelit: Grøn.
  • Achroit: Farveløs.
  • “Watermelon”-turmalin: Bicolor med pink kerne og grøn rand.

• Schorl: Jernrig, sort; meget almindelig.
• Dravit: Magnesiumrig; typisk brun til gulbrun.
• Uvit og liddicoatit: Mindre almindelige artsnavne med egne farvespektrer; liddicoatit kan danne spektakulære sektormønstre.

Mange sten er bi- eller polykrome. Turmalin kan udvise katteøje-effekt (chatoyans) ved parallelle nåleindeslutninger.

• Geologisk miljø: Granitiske pegmatitter, hydrotermale årer samt metamorfiter (fx skifre og marmor).
• Kendte lokaliteter: Brasilien (Minas Gerais), Afghanistan, Pakistan, Nigeria, Mozambique, Namibia, Madagaskar, Sri Lanka, USA (Maine, Californien), Rusland m.fl.

• Smykker: Ringe, vedhæng, øreringe og armbånd. Stenen slibes ofte med orientering efter pleokroismen for at optimere farven.
• Samler- og prydkrystaller: Store, uforarbejdede krystaller er eftertragtede.
• Fysiske egenskaber: Anvendes i undervisning og forskning som klassisk eksempel på pyro-/piezoelektricitet. Markedsføring af fx hårtørrere med “turmalin” forekommer; påstande om sundhedseffekter er ikke videnskabeligt dokumenterede.

Behandlinger: Varmebehandling og/eller irradiation kan forbedre eller ændre farver (fx gøre pink mere intens eller lysne mørke sten). Oplysning om behandling er god brancheskik.

Imitationer og synteser: Ægte syntetisk turmalin er sjælden i handlen; imitationer (glas, andre ædelsten) forekommer.

• 1700-tallet: Turmalin blev kendt i Europa via handel fra Ceylon. Opvarmede krystaller kunne tiltrække aske på grund af pyroelektricitet (kaldt “Ceylon-magnet”).
• Ca. 1900: Høj efterspørgsel på pink turmalin i Kina (bl.a. ved Qing-hoffet) drev minedrift i Californien.
• Nutid: Populær farvesten med bredt prisspektrum; bicolor- og “watermelon”-eksemplarer er særligt efterspurgte.

• “Museet udstiller en bicolor turmalin fra Afghanistan.”
• “Den sorte turmalin (schorl) forekommer i de metamorfe skifre.”
• “Lapidaristen orienterede slibet for at få den dybeste rubellitfarve.”
• “Denne turmalin viser stærk pleokroisme fra blå til grøn.”
• “Vandmelon-turmalinen har en lyserød kerne med grøn kant.”
• “Priserne på indigolit er steget de seneste år.”
• “Prøven blev brugt i et forsøg om pyroelektricitet.”

Bøjningsmønster: en turmalin; turmalinen; turmaliner; turmalinerne. Som forled i sammensætninger: turmalinring, turmalinsmykke, turmalin-krystal.

• Synonymer (i løs, handelsmæssig brug): turmalinsten, turmalinædelsten. Strengt fagligt findes der ikke egentlige synonymer for mineralgruppen.
• Varietetsnavne (ikke synonymer, men underbetegnelser): rubellit, indigolit, verdelit, schorl, dravit, achroit, uvit, liddicoatit.
• Nærstående/forklædte termer: ædelsten, farvesten, bor-silikat, pegmatit, pleokroisme, piezoelektricitet, pyroelektricitet.

Ingen egentlige antonymer. I mineralsproget kan man kontrastere med andre mineralgrupper (fx “ikke-turmalin”), men det er ikke et meningsfuldt antonym.

• Værdi: Styres primært af farve (ren, mættet farve er mest eftertragtet), klarhed (færre indeslutninger), størrelse og sjældenhed (blå indigolit og intense rubellitter kan være dyre).
• Pleje: Hårdhed 7-7,5 giver god slidstyrke, men undgå hårde slag og pludselige temperaturchok. Rengør med mild sæbe og lunkent vand; ultralyd/steam frarådes ved mange indeslutninger eller efter behandling.

• Mulige forvekslinger: beryl (smaragd), topas, spinel, korund (safir/rubin), glas.
• Kendetegn: Stærk pleokroisme, karakteristiske længdestriber på prismeflader, brydningsindeks ca. 1,61-1,67, og ofte høj dikroisme i blå/grønne sten.

• Ordklasse: substantiv, fælleskøn (en turmalin).
• Flertal: turmaliner.
• Udtale (vejledende): tur-ma-lín (tryk på sidste stavelse).

• Turmalin kan blive elektrisk ladet ved opvarmning/afkøling og derved tiltrække støv og småpartikler - et klassisk demonstrationsforsøg i fysik.
• Nogle turmaliner viser “kobberspil” (Cu-rig turmalin, ofte stærkt blågrøn; nogle markedsføres som “Paraíba-turmalin” fra Brasilien eller tilsvarende geokemiske forekomster i Afrika). Navnet “Paraíba” bruges handelsmæssigt om kobberholdige, neonfarvede elbaiter.