Ubetinget betydning

Ubetinget betyder “uden betingelser eller forbehold”

Ordet bruges både om noget, der er absolut og uforbeholdent (som adjektiv), og som en stærk bekræftelse eller fuld tilslutning (som adverbium).

Betydning og ordklasse

Ubetinget tilhører to ordklasser i dansk:

  • Adjektiv (tillægsord): “uden betingelser, uden forbehold; absolut; uforbeholden”.

    • Eksempler: “ubetinget kærlighed”, “ubetinget støtte”, “ubetinget dom (fængsel)”

  • Adverbium (biord): “helt bestemt; absolut; uden forbehold”.

    • Eksempler: “Det vil jeg ubetinget anbefale”, “Jeg siger ubetinget ja”.

Etymologi

Ordet er dannet af præfikset u- (“ikke, uden”) + betinget (af betinge = fastsætte vilkår, gøre afhængig af en betingelse). Dansk betinge er beslægtet med middelnedertysk bedingen (“fastsætte, aftale”). Den semantiske struktur svarer til tysk unbedingt og til nordiske parallelformer (svensk obetingad/obetingat, norsk ubetinget).

Bøjning, udtale og grammatik

  • Bøjning (adjektiv):

    • Ubestemt ental fælleskøn: ubetinget (fx “en ubetinget støtte”)

    • Ubestemt ental intetkøn: ubetinget (fx “et ubetinget krav”)

    • Bestemt form og flertal: ubetingede (fx “den ubetingede kærlighed”, “ubetingede krav”)

  • Komparation: sjælden og ofte stilistisk tung (“mere/ mest ubetinget”), fordi betydningen i sig selv er absolut. Man siger oftere “helt ubetinget”, “fuldstændig ubetinget”.

  • Udtale og tryk: deles ofte i stavelser som u-be-ting-et med hovedtryk på “be”.

  • Adverbium: formen er “ubetinget” (ufleksibel): “Det anbefales ubetinget.”

Brug og typiske kollokationer

  • Følelser og holdninger: ubetinget kærlighed, ubetinget loyalitet, ubetinget tillid, ubetinget accept.

  • Juridisk/forvaltningssprog: ubetinget fængsel, ubetinget dom, ubetinget udvisning, ubetinget frifindelse (sjældnere), ubetinget forpligtelse.

  • Anbefaling/beslutning: ubetinget ja, ubetinget støtte, ubetinget anbefaling.

  • Psykologi: ubetinget stimulus (US), ubetinget respons (UR), ubetinget refleks.

  • Politik/økonomi: ubetinget basisindkomst, ubetingede kontantoverførsler.

  • Filosofi/etik: ubetinget pligt, ubetinget værdi.

Eksempler på brug

  • “Partiet udtrykte ubetinget støtte til forslaget.”

  • “Retten idømte ham 30 dages ubetinget fængsel.”

  • “Det er ubetinget nødvendigt at handle nu.”

  • “Jeg kan ubetinget anbefale den bog.”

  • “Direktøren har ikke min ubetingede tillid.”

  • “Kunden krævede ubetinget refusion ved fejl.”

  • “Det var en ubetinget succes.”

  • “Vi siger et ubetinget ja til samarbejdet.”

  • “Spædbarnets sugerefleks er en ubetinget refleks.”

  • “Kants etik taler om en ubetinget (kategorisk) fordring.”

  • “Støtten var ikke betinget af modydelser - den var ubetinget.”

Domænespecifikke betydninger

Domæne Brug Forklaring Kontrast
Jura ubetinget fængsel Straffen skal afsones, ikke gjort betinget af prøvetid mv. betinget fængsel
Psykologi ubetinget stimulus/respons Medfødt, ikke indlært reaktion (Pavlovs hunde, fx savlen ved mad). betinget stimulus/respons
Filosofi/etik ubetinget pligt Pligt der gælder uden undtagelser (kategorisk imperative). hypotetisk (betinget) pligt
Økonomi/politik ubetingede overførsler Ydelser uden krav om modydelser eller betingelser. betingede overførsler

Synonymer og nærbetydninger

  • absolut, fuldstændig, total, uforbeholden, uden forbehold, uden vilkår, betingelsesløs, udelt, kategorisk, definitiv (i visse kontekster), blank (fx “blank tillid”).

  • Som adverbium: helt klart, bestemt, absolut, til enhver tid, uden forbehold.

Antonymer og kontraster

  • betinget, forbeholden, begrænset, delvis, relativ, afhængig af, betingelsesbestemt, kvalificeret (i betydningen “med forbehold”).

  • Juridisk: betinget fængsel ↔ ubetinget fængsel.

Historisk udvikling

Brugen af ubetinget er velbelagt i dansk fra 1700-1800-tallet under tydelig påvirkning fra tysk forvaltnings- og filosofisprog. I moderne dansk er ordet almindeligt i både hverdagssprog (“ubetinget ja”, “ubetinget kærlighed”) og i fagsprog, især jura og psykologi. Tendensen har været en stabil bredde i brugen, med let stigning i politisk/økonomisk debat i forbindelse med diskussioner om betingelser for ydelser.

Relaterede termer

  • betinge: at gøre afhængig af en betingelse.

  • betingelse: vilkår, forudsætning.

  • betinget: modsætning til ubetinget; afhængig af betingelser.

  • ubetinget refleks: medfødt, automatisk reaktion.

  • ubetinget kærlighed: kærlighed uden krav eller forbehold.

Oversættelser

Sprog Adjektiv Adverbium Bemærkning
Engelsk unconditional, unreserved, absolute absolutely, unreservedly “unconditional love”, “I absolutely recommend it”
Tysk unbedingt, bedingungslos unbedingt Tysk “unbedingt” bruges ofte adverbielt (“det skal du unbedingt se”).
Svensk obetingad obetingat Genus og gradbøjning følger svensk mønster.
Norsk ubetinget ubetinget Bokmål/Nynorsk: samme grundform.
Fransk inconditionnel(le), absolu(e) absolument, inconditionnellement “amour inconditionnel”

Brugsbemærkninger og stil

  • “Ubetinget” er et stærkt ord; brug det, når du vil signalere fuldstændighed og fravær af forbehold.

  • I mange tilfælde kan “absolut”, “helt” eller “fuldstændig” være mere mundrette alternativer, især i uformelt sprog.

  • Udtryk som “ubetinget nødvendig(t)” er idiomatiske på dansk og svarer til “absolut nødvendig(t)”.

  • I juridisk sprogbrug er “ubetinget” en teknisk term, der står i kontrast til “betinget”; forveksl ikke de to.

Indholdsfortegnelse