Ubetinget fængsel betydning
Ubetinget fængsel betyder, at en person idømmes en frihedsstraf, som skal afsones
I modsætning til betinget fængsel (suspenderet straf) indebærer ubetinget fængsel, at den dømte rent faktisk skal i fængsel eller afsone på anden autoriseret måde, fx under elektronisk overvågning, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
Betydning og grundlæggende forklaring
I dansk ret bruges udtrykket ubetinget fængsel om en frihedsstraf, der skal fuldbyrdes. Den dømte skal møde til afsoning efter indkaldelse fra Kriminalforsorgen eller indsættes straks, hvis dommen fuldbyrdes med det samme (fx ved anholdelse i retten). Ubetinget fængsel kan afsones i åbent eller lukket fængsel, i arresthus eller - hvis lovens og myndighedernes betingelser er opfyldt - som elektronisk overvåget afsoning (”fodlænke”).
- Formel betegnelse: ubetinget fængsel kaldes også ubetinget frihedsstraf.
- Tidsbestemt: straffen angives i dage, måneder eller år.
- Prøveløsladelse: en dømts løsladelse kan som udgangspunkt ske betinget efter en del af straffen, hvis betingelserne er opfyldt (prøveløsladelse).
- Kombinationer: ubetinget fængsel kan kombineres med fx tillægsbøde, frakendelse af førerret, udvisning, kontaktforbud m.m.
- Fradrag: varetægtsfængsling for samme sag fradrages normalt i straffen (varetægtsfradrag).
Etymologi
Ordet ubetinget består af negationspræfikset u- og adjektivet betinget (afledt af betingelse), dvs. ”uden betingelser/forbehold”. Fængsel er afledt af verbet fange med substantivendelsen -sel (som i ”skændsel”, ”syndsel”), og betegner stedet/tilstanden for frihedsberøvelse. Sammenstillingen udtrykker således en frihedsstraf, der ikke er gjort betinget af vilkår.
Anvendelse og kontekst
Udtrykket anvendes i domme, sagsfremstillinger, pressemeddelelser og lovforarbejder. I domsafsigelser lyder formuleringen typisk: ”Tiltalte idømmes X måneders ubetinget fængsel.” I offentlig kommunikation skrives ofte, at en person ”fik ubetinget fængsel” eller ”skal i fængsel”. I praksis fastsættes sanktionen efter lovens strafferammer og almindelige principper for strafudmåling (forholdets grovhed, recidiv, skærpende/formildende omstændigheder m.m.).
Selve fuldbyrdelsen (afsoningen) administreres af Kriminalforsorgen, der indkalder den dømte, vurderer afsoningsform og fører tilsyn. I nogle sager kan en del af straffen erstattes af samfundstjeneste eller gøres delvist betinget, men når straffen udtrykkeligt er ubetinget, skal den afsones i et eller andet format.
Eksempler på brug
- ”Tiltalte idømmes 8 måneders ubetinget fængsel for grov vold.”
- ”Byretten fandt, at betinget fængsel ikke var tilstrækkeligt; straffen blev derfor ubetinget.”
- ”Anklagemyndigheden påstod ubetinget fængsel på 10 måneder.”
- ”Landsretten skærpede straffen til ubetinget fængsel.”
- ”Efter dommen blev han indsat til afsoning, da han i forvejen var varetægtsfængslet.”
- ”De to måneder i varetægt blev fradraget i den ubetingede fængselsstraf.”
- ”Hun fik 30 dages ubetinget fængsel, som hun kunne afsone med elektronisk fodlænke.”
- ”Straffen blev delvist betinget: 60 dage ubetinget og 60 dage betinget med vilkår om tilsyn.”
- ”Forvandlingsstraf: Ubetalt bøde blev omregnet til 10 dages ubetinget fængsel.”
- ”Domfældte blev prøveløsladt efter at have afsonet en del af den ubetingede straf.”
- ”Højesteret fandt, at der kun var grundlag for betinget fængsel, ikke ubetinget.”
- ”Retten lagde vægt på gentagelsesfare og idømte ubetinget fængsel.”
- ”Medierne skrev, at han ’slipper’ for fængsel - i realiteten blev straffen betinget, ikke ubetinget.”
Synonymer og nært beslægtede udtryk
- Ubetinget frihedsstraf - formelt synonym.
- Fængselsstraf - ofte brugt som overbegreb; i daglig brug forstås det tit som ubetinget, men juridisk kan fængselsstraf være betinget.
- Afsoning - selve udståelsen af straffen.
- Frihedsberøvelse - generelt begreb om at være berøvet friheden (kan også være varetægt m.v.).
Antonymer og kontraster
- Betinget fængsel - egentlig antonym; straffen sættes i bero på nærmere vilkår.
- Delvist betinget fængsel - blandingsform, ikke antonym, men kontrast til fuldt ubetinget.
- Bøde og samfundstjeneste - alternative sanktioner uden frihedsberøvelse.
- Varetægtsfængsling - ikke en straf, men en processuel foranstaltning før dom; omtales ofte fejlagtigt som ”fængsel” i daglig tale.
Historisk udvikling
Med Straffeloven af 1930 blev moderne principper for strafudmåling og frihedsstraf udbredt i Danmark. I det 20. århundrede vandt betingede domme frem som alternativ til ubetinget fængsel ved mindre alvorlige forhold og førstegangskriminalitet. Senere er der indført og udbygget alternative fuldbyrdelsesformer (fx samfundstjeneste som vilkår og afsoning med elektronisk overvågning), hvilket i mange sager kan erstatte eller supplere traditionel afsoning bag mure. Ubetinget fængsel anvendes dog fortsat ved grove lovovertrædelser, hvor hensynet til retsfølelsen, prævention og beskyttelse vægter tungt.
Retlige og praktiske forhold
- Strafudmåling: alvoren af lovovertrædelsen, recidiv (gentagelse), skærpende/formildende omstændigheder, alder, tilståelse m.m.
- Fuldbyrdelse: Kriminalforsorgen indkalder til afsoning; form kan være åbent/lukket fængsel, arresthus eller elektronisk overvågning, hvis betingelserne er opfyldt.
- Varetægtsfradrag: tid i varetægt for samme sag fratrækkes den ubetingede straf.
- Prøveløsladelse: mulig betinget løsladelse efter en del af straffen, hvis regler og vilkår er opfyldt.
- Tillægsfølger: fx frakendelse af førerret, udvisning, kontaktforbud, konfiskation eller erstatningskrav kan ledsage en ubetinget straf.
- Forvandlingsstraf: bøder, der ikke betales, kan i visse tilfælde forvandles til ubetinget fængsel (en frihedsstraf, der fuldbyrdes i stedet for bøden).
Typiske fejlopfattelser
- ”Ubetinget fængsel betyder altid bag tremmer” - ikke nødvendigvis; afsoning kan i nogle sager ske med elektronisk overvågning efter reglerne.
- Forveksling med varetægtsfængsling - varetægt er ikke straf, men kan senere fradrages i den ubetingede straf.
- ”Man starter altid afsoning med det samme” - ofte indkaldes den dømte med varsel; i visse sager sker straksindsættelse.
Sammenligning med beslægtede sanktioner
| Betegnelse | Kort forklaring | Eksempel |
|---|---|---|
| Ubetinget fængsel | Frihedsstraf, der skal afsones. | ”4 måneders ubetinget fængsel for indbrud.” |
| Betinget fængsel | Straf, der ikke afsones, hvis vilkår overholdes. | ”60 dage betinget med tilsyn og samfundstjeneste.” |
| Delvist betinget | En del ubetinget, en del betinget. | ”30 dage ubetinget + 30 dage betinget.” |
| Samfundstjeneste | Arbejde til gavn for samfundet som vilkår/sanktion. | ”80 timers samfundstjeneste i stedet for fængsel.” |
| Bøde | Økonomisk straf (kan i visse tilfælde forvandles). | ”Bøde på 10.000 kr.” |
| Varetægtsfængsling | Processuel frihedsberøvelse før dom, ikke straf. | ”Varetægt i 4 uger under efterforskningen.” |
Relaterede begreber
- Kriminalforsorgen - myndighed for fuldbyrdelse og tilsyn.
- Straffuldbyrdelse - gennemførelse af straffen.
- Prøveløsladelse - betinget løsladelse før udståelse af hele straffen.
- Tilsyn - kontrol og støtte under betingede domme og efter løsladelse.
- Kontaktforbud/opholdsforbud - særlige retsfølger, der kan ledsage dommen.
- Forvandlingsstraf - frihedsstraf i stedet for ubetalt bøde.
Kort opsummering
Ubetinget fængsel er en frihedsstraf, som skal afsones, og som typisk anvendes ved grovere kriminalitet eller gentagelsestilfælde. Den kan afsones i institution eller - hvis betingelserne er opfyldt - under elektronisk overvågning. Begrebet står i kontrast til betinget fængsel og skal ikke forveksles med varetægtsfængsling, der ikke er straf.